Det føles som en kniv bliver trukket ned gennem hendes rygsøjle. Og når hun går, føles det som at gå på glasskår. Sådan beskriver Theresa Bang sine smerter.
Theresa er kun 53 år, men hun føler sig som en på 80 år, for hun kan ingenting.
Hun er desperat for at finde ud af, hvad der er galt med hende.
Hendes læge har henvist hende til reumatolog med mistanke om gigt, men selvom hun har ringet til fire forskellige reumatologer i Midtjylland, så kan hun tidligst få en tid om otte måneder. Andre steder kan de først se hende i 2027.

Helt urimeligt
Theresa er desværre ikke alene om at vente i smerte. Alt for mange med gigt venter i månedsvis på at blive udredt.
“Det er en mærkesag for Gigtforeningen, at patienter skal kunne komme til en gigtlæge inden for 30 dage. I dag venter de nærmere i 30 uger, og det er helt urimeligt,” siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.
Flere dage har jeg så ondt, at jeg må tage morfin. Jeg er frustreret og ked af det, fordi jeg er bange for at skulle langtidssygemelde mig
Theresa Bang
Politisk fokus i valgkampen
Den lange ventetid er heldigvis begyndt at få politisk opmærksomhed i valgkampen, og det er vi glade for.
For Theresa ville det have betydet meget, hvis ventetiden var kortere.
“At komme til undersøgelse inden for 30 dage ville lindre så meget. Både på det fysiske, men også det psykiske. Hvis jeg vidste, hvad jeg fejler, så kunne jeg komme videre,” siger Theresa Bang.
Gigtforeningens mærkesager
Kortere ventetid på udredning er blot én af de ting, Gigtforeningen kæmper for.