#8 BØRN OG UNGE MED GIGT MÅ IKKE OVERSES

Trygge overgange fra barn til voksen i sundhedsvæsenet og et hensyn i uddannelsessystemet.

Senest opdateret

PROBLEMSTILLINGEN:

Det er ulykkeligt for et barn eller ungt menneske at være ramt af gigt. Man er anderledes, begrænset og ofte bange. Sådan lever tæt på 3.000 børn og unge, som frarøves deres barndom og ungdom. Samtidig ved vi, at unge med gigt har øget risiko for mentale helbredsproblemer sammenlignet med jævnaldrende.

Det gælder ikke mindst i overgangen fra børne- til voksenbehandling. Overgangen er ofte brat: færre konsultationer, mindre tværfaglig støtte og nye behandlere, som ikke nødvendigvis har kompetencer i unge med kronisk sygdom..

Samtidig kan det være svært at klare en videregående uddannelse, da udsving i sygdommen og lægekonsultationer frarøver studietid og mindsker ens egenkontrol.

DERFOR KÆMPER GIGTFORENINGEN FOR:

  • At uddannelsesinstitutioner i højere grad kan rumme unge med kronisk sygdom.
  • At børn og unge med gigt bliver set, hørt og inddraget på egne præmisser.
  • At der etableres strukturerede og trygge transitionsforløb fra børne- til voksenbehandling i hele landet.

Gør en forskel for mennesker med gigt

Mere end 700.000 danskere lever med gigt. Når du giver et bidrag, er du med til at gøre en forskel i indsatsen mod smerter og ødelagte led.

Dit bidrag går både til Gigtforeningens arbejde med at tilbyde rådgivning, viden, arrangementer og fremme vilkårene for mennesker med gigt, samt til forskning for bedre behandlinger.

Du bestemmer naturligvis selv beløbet – og din støtte er uforpligtende.

Det er kun 6 % af vores midler, der går til administration, så du kan være tryg ved, at dit bidrag gør en stor forskel for mennesker med gigt.

Du kan også støtte via bankoverførsel til Reg. nr. 4316, kontonummer 0009106030.

Tak fordi du gør en forskel!