Senest opdateret
Mennesker med gigt og inflammatoriske gigtsygdomme skal stå forrest i køen til gratis tandlæge. Sådan lyder det fra Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind som reaktion på regeringens nye udspil om gratis tandlægehjælp til alle.
Det er meget positivt, at politikerne nu tager hul på et opgør med uligheden i tandsundhed. Men når de første grupper skal prioriteres, bør mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme som eksempelvis leddegigt stå forrest i køen
Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen
For mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme er tandlægebesøg ikke bare et spørgsmål om sunde tænder. For mange handler det også om at forebygge komplikationer fra deres sygdom.
“Tandsundhed hænger tæt sammen med sygdomsaktivitet, livskvalitet og risikoen for alvorlige følgevirkninger,” siger hun.
Mennesker med leddegigt har for eksempel markant større risiko for svær parodontitis – en alvorlig betændelsessygdom i tandkødet, der kan føre til løse tænder og tab af tænder. Derudover kan kronisk betændelse i tandkødet forværre den inflammatoriske gigtsygdom.
Stor betydning for mennesker med gigt
Helga Madsen er socialrådgiver i Gigtforeningens rådgivning, og hun taler jævnligt med medlemmer, som har svært ved at klare udgifterne til tandbehandling. Derfor kan tiltaget få betydning for rigtig mange mennesker med gigt.
”Der findes i dag kun få og begrænsede muligheder for at få hjælp til tandlægeregningen, og kriterierne er skrappe,” siger hun.
”Har du gigtsygdommen Sjögrens, som blandt andet medfører mundtørhed, kan du søge tilskud til løbende tandpleje og behandling – men ellers afhænger muligheden for støtte af din økonomi og livssituation.”
Gigt kan give tandproblemer
Tandsundhed har særlig betydning for mennesker med inflammatorisk gigt. De har nemlig omkring 50 % højere risiko for at udvikle parodontitis (betændelse i tandkødet), især hvis sygdommen er aktiv eller nyligt diagnosticeret.
Forskning tyder også på, at sammenhængen kan gå den anden vej, så parodontitis kan øge risikoen for inflammatorisk gigt.
Og ubehandlet kan både leddegigt og parodontitis få invaliderende følger, der i sidste ende kan føre til andre alvorlige lidelser som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Regeringsgrundlaget er et udtryk for regeringens ambitioner i den kommende regeringsperiode og skal altså først vedtages i Folketinget.
Hvad står der i regeringsgrundlaget?
“Vi vil modvirke ulighed i sundhed ved at udvide vederlagsfri tandpleje for flere grupper med den langsigtede vision, at ikke-kosmetiske behandlinger på sigt bliver vederlagsfrit for hele befolkningen.
Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, jf. nedenfor om økonomi og implementering.”
Nu begynder kampen om prioriteringen
Regeringens ambition skal nu omsættes til konkret politik. Og her vil Gigtforeningen arbejde for, at mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme bliver blandt de første grupper, der får gavn af ordningen.
Ifølge Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, er ambitionen, at ordningen først skal gælde for blandt andet kronikere og førtidspensionister. Det har han sagt efter forhandlingerne. Det fremgår dog ikke af selve regeringsgrundlaget, hvordan de første grupper konkret skal prioriteres.
“Hvis politikerne mener det alvorligt, at tandpleje skal være en del af sundhedsvæsenet, så skal de begynde dér, hvor behovet er størst. Og mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme har et veldokumenteret behov,” siger Mette Bryde Lind.
