Klagemuligheder – hvis du vil klage over din sag
Hvis du mener, at kommunen har behandlet eller afgjort din sag forkert, har du ret til at klage. Her får du et overblik over, hvem der kan klage, hvordan du gør, og hvad du kan forvente i processen.
Du skal sende din klage direkte til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Hvordan du præcis skal gøre, fremgår af den klagevejledning, der altid skal være med ved en skriftlig afgørelse.
Det kan være relevant at kontakte kommunens borgerrådgiver, som kan vejlede dig, hvis du er utilfreds med kommunens behandling af din sag eller af dig. Ofte kan du finde kontaktoplysninger på borgerrådgiveren ved at skrive ”borgerrådgiver” i søgefeltet på kommunens hjemmeside.
Godt råd
Som medlem af Gigtforeningen kan du søge råd og vejledning hos Gigtforeningens rådgivning, før du klager.
Hvem kan klage?
Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage. Hvis du vil have en anden til at klage for dig, skal du give vedkommende en skriftlig fuldmagt.
Det kan være en såkaldt ”partsrepræsentant” eller en bisidder, der repræsenterer dig – men vær opmærksom på, at der er stor forskel på dem, hvad angår deres beføjelser.
Vil du klage over en afgørelse?
Hvis du er utilfreds med en afgørelse, som kommunen har truffet efter social- eller beskæftigelseslovgivningen, kan du klage til Ankestyrelsen.
Derudover kan du klage til Ankestyrelsen vedrørende:
- Aktindsigt (link til aktindsigt)
- Rådgivning og vejledning
- Udlevering af oplysninger i strid med forvaltningslovens regler
Hvis en kommune ikke overholder persondatalovens regler om behandling af personlige oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.
Vil du klage over servicen?
I visse tilfælde kan du ikke klage over kommunen til en anden myndighed. Her skal du klage til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren.
Du kan eksempelvis klage over den faktiske gennemførelse af kommunens opgaver efter den sociale lovgivning. Du kan også klage over sagsbehandlingens tilrettelæggelse, herunder ekspeditionsfejl, sagsbehandlingstiden eller personalets optræden.
Hvad skal en klage indeholde?
Der er ingen krav om, hvad du skal skrive i en klage, og det er i princippet nok at skrive, at du klager. Men det kan være en god idé at forklare, hvad du er uenig med kommunen i. Hvis der er kommet nye oplysninger, som er vigtige for sagen, kan du vedlægge dem.
Hvis du klager mundtligt, skal kommunen skrive din klage ned.
Aktindsigt før du klager
Det er en god idé at tjekke, om de oplysninger, kommunen har om dig og din situation, er rigtige, inden du klager. Hvis du ikke har papirerne i din sag, kan du bede kommunen om at få aktindsigt, også efter du har modtaget afgørelsen på din sag. Selv om du beder om aktindsigt, skal klagefristen stadig overholdes.
Hvis du anmoder om aktindsigt, inden klagefristen udløber, kan det betyde en afbrydelse af fristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt dig eller afslået, dog med mindst 14 dage efter.
Der er ingen klagefrist i forhold til at klage over afslag på aktindsigt.
Hvem skal klagen sendes til?
Det gælder for klager over afgørelser efter den sociale lovgivning og beskæftigelseslovgivningen, at de skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage over kommunens afgørelse skal derfor indgives til kommunen.
Genvurdering af afgørelsen
Når klagen skal indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen, skyldes det, at myndigheden skal have mulighed for at genvurdere sin afgørelse. Fastholdes afgørelsen, sendes hele sagen videre til Ankestyrelsen.
Klagefrister
Hvis du ønsker at klage over afgørelser truffet af kommunen, skal klagen ske senest fire uger efter, at du har fået besked om afgørelsen. Din klagefrist begynder fra det tidspunkt, du modtog afgørelsen, og udløber fire uger efter på samme ugedag, som du modtog afgørelsen.
Klagen skal være fremme hos den myndighed, den er indgivet til, senest ved klagefristens udløb. Hvis du sender en klage med posten den dag, fristen udløber, er den altså sendt for sent.
Mundtlig afgørelse
Hvis du modtager en mundtlig afgørelse og efterfølgende modtager meddelelsen skriftligt med klagevejledning, regnes ankefristen fra den dato, hvor du modtog afgørelsen skriftligt. Vi anbefaler, at du altid beder om at få en mundtlig afgørelse på skrift.
Hvordan bliver klagen behandlet?
Behandlingen af din klage går ud på, at den myndighed, som har truffet den oprindelige afgørelse, vurderer sagen på ny.
Det kan få tre mulige udfald:
- Fuldt medhold: Der sendes en ny afgørelse til dig inden fire uger efter, at klagen er modtaget.
- Delvist medhold: Du får besked inden fire uger efter, at klagen er modtaget.
- Ikke medhold (gælder også ved delvist medhold): Genvurderingen sendes, sammen med begrundelse og alle relevante sagsakter, til ankeinstansen inden fire uger efter, at klagen er modtaget.
Hvis du slet ikke får medhold, er det ankeinstansen, der skal træffe en endelig afgørelse i sagen.
Ankeinstansen kan enten:
- Opretholde myndighedens afgørelse (stadfæstelse)
- Ændre afgørelsen
- Bede myndigheden om at behandle sagen på ny (hjemvise sagen). En sag hjemvises for eksempel, hvis den ikke er tilstrækkelig oplyst.
En klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning. Det vil sige, at hvis du eksempelvis får en afgørelse om stop af dine sygedagpenge, så ophører udbetaling af sygedagpenge fra den dato, der står i afgørelsen. Klager du over afgørelsen og får medhold, så udbetales sygedagpengene tilbage til den dato.
Ankeinstanser
Ankeinstanser, som findes i forhold til sociale og andre sager:
| Afgørelsesmyndighed | Klageinstans |
| Kommunen | Ankestyrelse |
| Jobcentret | Ankestyrelsen |
| A-kassen | Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering |
| Arbejdsmarkedets Erhvervssikring | Ankestyrelsen |
| Afgørelsesmyndighed | Klageinstans |
| Familieretshuset | Ankestyrelsen |
Ankestyrelsens afgørelser er endelige, og du kan derfor ikke klage over dem til anden administrativ myndighed.
Behandlingen af klager over afgørelser af generel eller principiel betydning behandles af Ankestyrelsen eller af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Derudover findes følgende muligheder for at gå videre med en sag:
- De kommunale tilsynsmyndigheder
- Folketingets Ombudsmand
- Civilt søgsmål