Skindstegt kuller med ovnbagte rodfrugter

Prøv skindstegt kulmule – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen. For dig, der søger inspiration til gigtvenlig mad

Få sundere vaner
Skindstegt kuller med ovnbagte rodfrugter serveret på et hvidt fad

Ingredienser

Til 4 personer

  • 600 g kullerfilet med skind
  • Olie/smør til stegning
  • 500 g små kartofler
  • 1 kg blandede rodfrugter
  • 1 hvidløg
  • 8–10 skalotteløg
  • 2 små rødløg
  • Salt og peber
  • 1 dl god olivenolie + evt. lidt ekstra
  • ½ bundt timian
  • ½ bundt estragon

Sådan gør du

Rodfrugter

  1. Sæt ovnen på 180 grader.
  2. Vask og skræl kartoflerne og de øvrige rodfrugter, og skær dem i grove, nogenlunde ens stykker.
  3. Del hvidløget i fed uden at pille dem, og pil skalotteløg og rødløg.
  4. Læg det hele i et ovnfast fad, der er så stort, at rodfrugterne ikke ligger i lag.
  5. Krydr med salt og peber, og vend det sammen med olivenolie, timian og estragon (gem lidt til pynt) – brug hænderne, og sørg for at få olien og krydderierne godt fordelt.
  6. Sæt fadet i ovnen i ca. 1 time.
  7. Vend rodfrugterne et par gange undervejs, og giv dem eventuelt lidt mere olie.

Fisk

  1. Lav 2–3 fine rids i skindsiden med en skarp kniv. Krydr med salt og peber.
  2. Steg fisken i 2–3 minutter på skindsiden i lidt olie på en varm pande.
  3. Skru ned for varmen, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), indtil kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.
  4. Kom så et par små klumper smør på panden, og lad det bruse op.
  5. Vend fisken, og tæl til 3 – voila! – nu er fisken klar til servering.

Servering

  • Anret fisken oven på rodfrugterne, og drys med frisk estragon og timian.
  • Server gerne en god salat til.

Få sundere vaner på 4 uger

I Gigtforeningens gratis kostudfordring får du små, overskuelige kostændringer, inspiration fra Claus Holm og viden om, hvordan din mad kan påvirke din gigt og din hverdag.

Modtag ugentlige udfordringer i 4 uger i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.