Fiskefrikadeller med gulerod – fra Sano

Prøv Sanos fiskefrikadeller med gulerod og cremede ærter – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen. For dig, der søger inspiration til gigtvenlig mad.

Få sundere vaner
Sanos fiskefrikadeller med gulerod og cremede ærter serveret på groft rugbrød

Ingredienser

Til ca. 10 stk.

Fars til frikadeller

  • 350 g torsk eller anden mager fisk som kuller, mørk – eller lyssej
  • 2 æg
  • 1 lille løg
  • 2 små gulerødder
  • 10 g grov sennep
  • 0,5 dl mælk
  • 10 – 20 g quinoa mel (alternativt kikærtemel)
  • 10 g frisk dild alternativt dild fra frost
  • Salt og peber
  • Rapsolie til stegning

Cremede ærter

  • 100 g ærter
  • 100 g edamame bønner
  • Et kvart spidskål 1 – 2 dl
  • Madlavningsfløde 4 %
  • Evt. frisk dild, alternativt dild fra frost eller anden yndlings krydderurt
  • Salt og peber
  • 4 skiver rugbrød

Sådan gør du

Fiskefrikadeller

Alle grønsagerne kan skæres eller rives i hånden eller på en foodprocessor.

  1. Fisk blendes i en foodprocessor med lidt salt
  2. Æg, mel og mælk tilsættes fisken lidt efter lidt
  3. Gulerødder skrælles og rives fint
  4. Løget hakkes fint
  5. Bland fiskefars, gulerødder og løg i en stor skål og rør det sammen. Smag til med salt, peber, dild og sennep. Frikadellerne formes med ske eller i hånden og steges til de har en gylden brun farve. Frikadellerne smager bedst med en god stegeskorpe.

Cremede ærter

  1. Spidskålen snittes fint. Fløden kommes i en gryde og koges let ind. Resten af ingredienserne vendes i og koges op. Smages til med salt og peber.
  2. Serveres evt. med kartofler og salat i stedet for rugbrød.

Opskriften er udviklet af Sano

Sano er et rehabiliteringscenter ejet og drevet af Gigtforeningen. Sano er for alle med led, ryg og muskellidelser og tilbyder rehabilitering i et tæt samarbejde med patienten.

Besøg Sanos hjemmeside

Få sundere vaner på 4 uger

I Gigtforeningens gratis kostudfordring får du små, overskuelige kostændringer, inspiration fra Claus Holm og viden om, hvordan din mad kan påvirke din gigt og din hverdag.

Modtag ugentlige udfordringer i 4 uger i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.