Senest opdateret
Efter 20 år som slamsugerchauffør var det pludselig slut. Lars Christian Jægershof var midt i livet, da hans verden brød sammen.
Ubehandlet leddegigt var ved at smadre hans krop, og nu kunne han ikke længere trække slangen ud fra lastbilen.
Lars havde på det tidspunkt været diagnosticeret med leddegigt i fem år, men havde ikke gjort noget ved det.
Denne artikel er fra Gigtmagasinet
Som medlem får du Gigtmagasinet fire gange om året – med inspirerende artikler, ny viden og personlige fortællinger.
”Jeg var arbejdsmand, det var hele min verden, og jeg var normalt aldrig syg. Jeg kunne jo ikke have gigt!” siger han.
I stedet holdt han sygdommen hemmelig og knoklede videre. Først da hans mester kaldte ham ind på sit kontor og spurgte, om han var begyndt at drikke, krøb han til korset: Det var leddegigt.
Ikke længe efter fik han en fyreseddel.
Så stod jeg der. 45 år gammel, ufaglært, arbejdsløs og sygemeldt. Hvad fanden stiller man op?
Lars Christian Jægershofs
”Arbejde har stor værdi for langt de fleste af os,” siger Jette Primdahl, sygeplejerske og professor i reumatologisk rehabilitering ved Dansk Gigthospital og Syddansk Universitet.
”Der er enormt meget identitet i det at gå på arbejde – det at kunne forsørge sig selv og sin familie, at være til nytte og have et formål.”
Når mange gigtramte tvinges til at forlade arbejdsmarkedet, skyldes det derfor sjældent mangel på vilje og lyst.
Vil gerne arbejde, men kan ikke
Mange med gigt lever med smerter og stivhed, fysiske begrænsninger, søvnbesvær og udtalt træthed, også selvom de er i medicinsk behandling. Det kan gøre det svært at passe et arbejde.
38 %
af danske patienter med inflammatorisk gigt mister deres job inden for de første år med diagnosen
19 mennesker
skubbes hver dag ud af arbejdsmarkedet på grund af gigt
89 %
af dem, der forlod arbejdsmarkedet før pensionsalderen ville gerne have arbejdet flere år
Kilde: Gigtforeningens brugerpanel
”Det handler i langt højere grad om, at både patienter og arbejdsgivere mangler viden om støttemuligheder og fleksible tiltag på arbejdspladsen, og at alt for mange kommer sent i gang,” siger Jette Primdahl.
Fra slamsuger til skolelærer
Det er Lars Christian Jægershof et godt eksempel på.
”Jeg spildte jo fem år på at gå og lyve for mig selv og mine omgivelser, inden jeg blev fyret som kloakarbejder, og jeg ville da ønske, at jeg havde reageret tidligere,” siger han.
Til gengæld kom han i gang på den anden side af opsigelsen.
Efter en ni måneder lang sygemelding blev han tilbudt revalidering, altså økonomisk støtte fra kommunen til at tage en uddannelse. Han læste en HF og sprang direkte videre på seminariet.
“Det bedste der er sket”
I 2017 kunne han kalde sig folkeskolelærer med en fast fuldtidsstilling på Broager Skole i Sønderjylland.
Gigten er der også kommet bedre styr på, efter han i 2014 fik ordineret biologisk medicin.
Lars kalder omskolingen til lærer for det bedste, der er sket for ham, men det nye arbejdsliv har ikke været uden udfordringer.
Kæmper stadig med fatigue
Medicinen har hjulpet på smerterne, men den ekstreme træthed – også kendt som fatigue – der følger med leddegigten, er overvældende.
”Uanset om jeg har sovet meget eller lidt, bliver jeg overmandet af den forbandede træthed. Jeg får tanketåger, glemmer navne og småting og må skrive alting ned.”
Problemet voksede sig større, men så blev Lars i 2024 tilbudt at deltage i et forsøgsprojekt på Dansk Gigthospital; det ambulante rehabiliteringsforløb WORK-ON, der over seks måneder skulle hjælpe ham og andre gigtpatienter med at holde fast i deres arbejde.
Her fandt han ud af, at der faktisk var flere muligheder for at få hjælp, så han kunne bevare sit job. I Lars’ tilfælde blev det en personlig assistent.
Den personlige assistent hjælper mig med at holde styr på praktiske ting, som jeg ellers ville glemme på grund af træthed. Det giver mig ro i hovedet, så jeg kan koncentrere mig om at undervise
Lars Christian Jægershof
Den personlige assistent er en kollega på skolen, der med støtte fra kommunen har fået frigjort nogle timer om ugen til at hjælpe.
”Jeg anede ikke, det var en mulighed, men da jeg nævnte det for skoleledelsen, viste det sig, at de allerede kendte ordningen. Til gengæld vidste de ikke noget om mine behov, fordi jeg ikke havde sagt noget.”
Mangler åbenhed og fleksibilitet
Christina Tvede Madsen er ergoterapeut og postdoc ved Center for Viden om Gigt på Dansk Gigthospital og dybt involveret i WORK-ON.
Ideen med forløbet er netop at hjælpe gigtpatienter med at finde de muligheder, der giver mening for dem og deres situation.
”Folk med gigt har alle mulige forskellige udfordringer i deres arbejdsliv, men mange aner ikke, hvad de kan gøre ved det,” siger Christina Tvede Madsen.
Mange vil ikke være til besvær, være hende med de særlige behov eller ham den syge. I stedet prøver de at passe ind, og derfor kommer de først sent i kontakt med systemet og får hjælp
Christina Tvede Madsen er ergoterapeut og postdoc ved Center for Viden om Gigt på Dansk Gigthospital
Og det skal der laves om på, siger Christina Tvede Madsen.
”Der er brug for viden om de løsninger, der allerede er, og så er der brug for mere fleksible løsninger. Både for patient og arbejdsgiver.”
Lærer hele tiden
Lars Christian Jægershof er i dag 59 år og har udsigt til ti år mere på arbejdsmarkedet.
Han glæder sig, men ved også, at han ikke kan blive ved på samme niveau som i dag.
For nylig var han indlagt på et såkaldt fatigue-forløb på Dansk Gigthospital. Her får gigtpatienter gennem en kort indlæggelse og online opfølgning over 12 uger konkrete redskaber til at forstå og håndtere træthed.
”Jeg skal lære at blive endnu bedre til at økonomisere med mine kræfter. Måske skal jeg lidt ned i tid om nogle år, måske skal jeg lære at udnytte min §56-aftale, der giver min arbejdsgiver ret til refusion, hvis jeg har mindst ti sygedage om året. Indtil nu har jeg dog ikke været så ‘god’ til at melde mig syg,” siger han.
Det giver ham tryghed, at hans arbejdsgiver nu kender hans situation og gerne vil hjælpe.
”Det har været en kæmpe lettelse. Det er ekstremt stressende at holde sin sygdom og sine udfordringer skjult.”
