Når du bevæger dig, frigiver kroppen stoffer, der dæmper smerter og øger dit velvære. Samtidig bliver muskler, led og sener stærkere og mere fleksible. Forskning viser, at regelmæssig motion kan reducere gigtsmerter med op til 40 %, forbedre søvn og give mere energi i hverdagen.
Men hvordan skal du træne, når du har smerter? Dét får du svar på her.
Gode og dårlige smerter – lær at kende forskel
Det er helt naturligt at forbinde smerte med noget farligt og stoppe med det, der forårsager smerten. Sandheden er dog, at ikke al smerte er farlig. Nogle gange er den faktisk et sundhedstegn. Men det kræver, at du kan kende forskel på de gode og de dårlige smerter.
Gode smerter:
- Ømme, trætte og spændte muskler efter træning.
- En let, forbigående smerte, eller en let forøgelse af dine eksisterende smerter, der aftager i løbet af et døgn.
Dårlige smerter er:
- Skarpe, stikkende eller jagende smerter.
- Smerter, der tiltager meget under træning og ikke forsvinder igen.
- Hævelse, varme eller rødme i et led efter træning.
Hvis du mærker dårlige smerter, skal du stoppe eller skrue ned for intensiteten og give kroppen ro til at restituere.
Naturtræning
Kom ud i naturen, bevæg kroppen og bliv en del af et fællesskab. Naturtræning er træning for dig med gigt.
Sådan træner du sikkert med smerter
Fysisk aktivitet skal tilpasses din dagsform og sygdom, og det er vigtigt at starte stille ud og bygge langsomt op. Det er meget bedre at bevæge dig lidt og gøre det ofte, end at give den fuld gas en gang om ugen.
Eksperternes råd
- Varm kroppen op med rolige bevægelser og lav intensitet.
- Brug kontrollerede bevægelser og undgå at “presse igennem” øvelser.
- Variér øvelserne mellem styrke, kondition, balance og smidighed.
- Skift mellem aktivitet og pauser, og husk hviledage – især hvis du er ny i træning.
- Skru ned for tempo, intensitet og mængden af tid du træner, når smerterne er værst.
Smertestillende medicin
Du må gerne tage smertestillende medicin, inden du træner. Vær dog opmærksom på, at det også kan sløre de smerter, der ville komme af for høj belastning. Overvej at træne med lavere belastning, hvis du har taget smertestillende.
Undgå træningsskader
Nu skal det endelig være! Du har besluttet dig for at komme i gang, og du kaster dig ivrigt ud i træningen. Men hvis du starter for hårdt ud, kan sener og ledbånd kan blive overbelastede og give egentlige skader.
Brug 10-15 minutter på opvarmning
En god opvarmning bør arbejde med alle de store muskelgrupper, herunder baller og lår. Det er vigtigt, at pulsen kommer op, så din krop bliver varm, og at opvarmningen er målrettet den træningsform, du skal i gang med.
Undgå de største skade-syndere
Når kroppen er varmet godt op, har du lagt fundamentet til en sikker træning. Du kan passe yderligere på din krop ved at undgå:
- Hop og pludselige vrid eller bevægelser der foregår med ryk eller stød.
- Hurtige og ukontrollerede bevægelser.
- At belaste dine led i yderstillinger – f.eks. at overstrække dine knæled.
Tidligere smerter eller skader
Har du tidligere haft smerter eller overbelastningsskader i et led, så vær særligt opmærksom på de områder.
Er du tvivl, er det en god ide at spørge en fysioterapeut til råds.
Find den træning, der passer dig
Der findes ingen “rigtig” træningsform – kun den, du faktisk får gjort. Vælg noget, du kan lide, og som passer til din krop. Mange med gigt og smerter har glæde af:
- Vandgymnastik, svømning eller varmtvandstræning
- Cykling og gåture
- Yoga, tai chi og pilates
- Styrketræning med elastikker eller let vægt
Prøv dig frem – og husk, at bevægelse i hverdagens gøremål også tæller: havearbejde, en gåtur med hunden eller leg med børnebørnene er alt sammen god træning.
