Senest opdateret
Hvis du har overbelastet din skulder, din fod eller dit knæ, er det helt naturligt, hvis du tolker smerten som kroppens måde at sige: Stop. Pas på!
Så i bedste mening skåner du dig selv og holder det skadede i ro.
Men vi skal tænke det omvendt, siger Birgitte Hougs Kjær, forskningsfysioterapeut, ph.d. i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Hun står bag et forskningsprojekt, der viser, at træning af overbelastede skuldre giver bedre resultater, når træningen har en intensitet, der giver mærkbar smerte.
Tegn på manglende styrke
Faktisk forsvandt symptomerne helt hos 95 % af de, der trænede, så det gjorde ondt.
“Når en skulder er overbelastet, er det tegn på, at musklerne omkring skulderen ikke er stærke nok til det, du udsætter den for. Derfor skal du træne,” siger Birgitte Hougs Kjær.
Ifølge hende kan du ligefrem gøre det værre, hvis du forstår smerten som kroppens signal om at passe på.
Det værste, du kan gøre, er at holde den i ro, for så bliver den endnu svagere og nemmere at overbelaste igen, og så er du ude i en ond cirkel.
Birgitte Hougs Kjær, forskningsfysioterapeut, ph.d., Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Forskningen er relevant for gigt
Deltagerne i forskningsprojektet led alle af en overbelastet skulder, og for at gøre resultaterne sammenlignelige, måtte deltagerne ikke også have en gigtdiagnose.
Alligevel er resultatet relevant for den måde, vi behandler gigt, mener Birgitte Hougs Kjær.
Både for artrosebehandling og for behandling af de gigtformer, der rammer bindevævet som fx lupus, myositis og Sjögrens sygdom.
”Selvom deltagerne i forskningsprojektet ikke havde gigt, så har vi en stærk formodning om, at resultaterne kan overføres til gigtpatienter. Det baserer vi blandt andet på den forskning, der findes for knæ og hofter, hvor lignende sammenhæng med gigtlidelser er påvist,” siger Birgitte Hougs Kjær.
Det skal gøre ondt
Halvdelen af deltagerne i forskningsprojektet har trænet med en mild belastning – op til det, der svarer til 2 på smerteskalaen. Den anden gruppe har trænet med mere belastning og skulle ramme 5 på smerteskalaen.
Smerteskalaen
Smerteskalaen er en metode, der bruges bredt i sundhedsvæsnet, hvor du som patient selv skal placere din oplevelse af smerte på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte.
Birgitte Hougs Kjær forklarer forskellen sådan her:
”Når du træner et skadet område til en 2’er, svarer det til, at du kan mærke en murren. Du kan mærke skaden, men det er ikke rigtig smerte.
“Når du træner op til en 5’er, så gør det ondt! Du kan ikke fokusere på andet end smerterne, og du har instinktivt lyst til at fjerne dig fra smerten.”
Et langt træk – med stor gevinst
Deltagerne i de to grupper opnåede nogenlunde samme og gode resultater efter et halvt år. Men efter 52 måneder var der en markant forskel. Den gruppe, der trænede med størst smertebelastning, havde fået det klart bedre end gruppen med mindre smertebelastning. Faktisk var hele 95 % af dem helt smertefri.
Forskel på skader i knogler og bindevæv
52 måneder er længe, men der er en helt logisk forklaring på, hvorfor det tager så lang tid.
”Skulderen er det mest mobile led, vi har. Det kan dreje i flere retninger, og vi kan endda holde til at sove på det med hele vores vægt. Det kan vi, fordi det består rigtig meget af bindevæv. Men når vi får en skade på det bindevæv, tager det lang tid om at hele,” forklarer, ” Birgitte Hougs Kjær.
Helingstider
Bindevæv har generelt en langsommere helingsproces end muskler og knogler pga. lavere blodforsyning. Kilde: Sundhed.dk
Knoglebrud
4-12 uger
Muskler
Fibersprængning:
6-12 uger
Bindevæv
Sener: 3-6 mdr
Ledbånd 9-12 mdr
Se træning som din medicin
Flere forskningsprojekter viser, at hård træning med en høj smertebelastning er en effektiv behandling mod overbelastning i knæ eller ankel. Nu kommer denne forskning og bekræfter billedet for skuldrene.
Samtidig viser forskningen, at træning og de rette øvelser er effektive mod gigtsygdomme, hvor den kan udskyde og i nogle tilfælde helt aflyse operationer for artrose i hofter og knæ.
Frygten for at gøre det værre
I forskningen fik deltagerne fire øvelser, de skulle udføre to gange om dagen. Når de efterhånden blev så stærke, at smerten ikke længere lå på det ønskede høje niveau på smerteskalaen, blev belastningen øget.
Samtidig indeholdt projektet også patientuddannelse, der blandt andet gik ud på at tale med deltagerne om deres frygt for at gøre skaden endnu værre.
”Du skal ikke være så bange for, at det gør ondt. Du kan holde til mere, end du tror, og du kan vænne dig til træningssmerter. De føles som en god smerte, når du lærer dem at kende,” siger Birgitte Hougs Kjær.
Her går grænsen for smerte
Deltagerne skulle notere niveauet af deres smerter i en smertedagbog. Her var det okay, at det gjorde ondt både under træningen og lige efter, men resten af dagen skulle smerten helst falde igen.
Først hvis smerten var værre dagen efter, var det tegn på, at belastningen havde været for høj, og så skulle den sættes ned.
Gigtforeningen har støttet forskningsprojektet med 200.000 kroner.
