Sådan undersøger lægen for GPA og MPA
Her kan du læse om hvilke test eller undersøgelser, lægen kan udføre for at finde ud af, om du har enten GPA eller MPA.
Senest opdateret
Introduktion
Hvis du har led- og muskelsmerter, kraftesløshed, træthed, feber og måske udslæt og sår, der ikke forsvinder igen, skal du gå til lægen.
For at kunne behandle GPA (Granulomatose med polyangiitis) og MPA (mikroskopisk polyangiitis) mest effektivt, skal diagnosen stilles tidligt i forløbet.
Hvilke slags undersøgelser udfører lægen?
Der indgår flere elementer i diagnosticeringen, herunder blod- og urinprøver, evt. røntgenundersøgelser og CT- eller ultralydsscanning. Blandt blodprøver er antistoffet ANCA (Anti-Neutrofil Cytoplasma Antistof) af betydning for diagnose og afspejler sygdomsaktivitet.
Biopsi
Den eneste sikre måde at stille diagnosen GPA eller MPA på er dog ved biopsi – dvs. en eller flere vævsprøver. Lægen vil tage biopsierne fra det sted, hvor sygdommen er mest aktiv, f.eks. næseslimhinden, lungerne eller nyrerne.
Biopsierne bliver herefter undersøgt i et mikroskop for – hvis der er tale om GPA – at fastslå tilstedeværelsen af knuder (granulomer) og – for begge diagnosers vedkommende – at kunne konstatere betændelse i blodkarrene (vaskulitis).
