Samarbejde med organisationer og fonde
Gigtforeningen samarbejder med offentlige myndigheder, organisationer, virksomheder og andre NGO'er for at fremme gigtsagen og sikre et bedre liv for de mange med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler. Gigtforeningen er medlem af en række paraplyorganisationer og har desuden samarbejder både på nationalt og internationalt niveau.
Gigtramte Børns Forældreforening – GBF
Børn får også gigt. Gigtforeningen samarbejder med Gigtramte Børns Forældreforening (GBF), som er en selvstændig forening.
GBF arbejder blandt andet for, at medlemmerne får:
- Kendskab til behandlingstilbud og tilbud om bistand.
- Et netværk med andre forældre til børn, hvor de kan udveksle erfaringer.
Læs mere på www.gbf.dk, hvor du også finder foreningens kontaktinformationer.
FNUG – ForeningeN af Unge med Gigt
Også unge kan have gigt. Og derfor findes FNUG – Foreningen af Unge med Gigt. FNUG arbejder for at gøre livet lettere, når du er et ungt menneske med gigt, og for at øge kendskabet til, at det ikke kun er ældre mennesker, der får en gigtsygdom.
I FNUG kan unge med gigt drøfte deres tanker og fælles problemer og samtidig have det sjovt i et givende fællesskab.
Læs mere på fnug.dk, hvor du også finder foreningens kontaktinformationer.
Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew
Morbus Bechterew er den danske betegnelse for gigtsygdommen rygsøjlegigt.
Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew arbejder for at udbrede kendskabet til rygsygdomme, ligesom man informerer og rådgiver patienter om symptomer, diagnosticering, behandling og meget andet.
Læs mere om Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew
Samarbejdsaftaler og alliancer
-
AMR-alliancen arbejder for at løse det store problem med antibiotikaresistens. Formålet er at sætte fokus på problematikken i offentlig og politisk bred forstand, dvs. både ud fra et patient-, sundheds- og samfundsperspektiv og i forhold til den danske lægemiddelindustri.
Alliancen arbejder også på bedre information til borgere og sundhedspersonale om korrekt brug af antibiotika. Alliancen blev grundlagt på initiativ af Novo Nordisk Fonden, Pharmadanmark og Pfizer Danmark og har i dag over 40 medlemmer.
-
Formålet med alliancen, der består af 25 danske virksomheder og organisationer, er at styrke danskernes sundhed via forebyggelse. Vi skal ikke kun leve længere – vi skal også leve længere med færre sygdomme.
Alliancen har det konkrete ønske, at Danmark får en national forebyggelsesstrategi frem mod 2035 med forpligtende målsætninger.
-
Gigtforeningen er med i Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima, som arbejder for at gøre det lettere at vælge velsmagende, sundere fødevarer og måltider.
Partnerskabet drives af Fødevarestyrelsen og har mere end 100 forskellige partnere, som bl.a. dækker detailhandel, fødevareproducenter og sundhedsorganisationer.Partnerne arbejder ud fra fem forskellige måder vælge sundere fødevarer på:
- Skru lidt ned eller op: Fødevareproducenter kan lidt ad gangen mindske produktets indhold af sukker, salt eller fedt. Eller skrue op for f.eks. indholdet af fuldkorn og grøntsager.
- Anprisning: Fødevareproducenterne kan mindske kalorier, salt, sukker eller fedt med 30 % og anprise produktet med Nøglehulsmærket.
- Mindre portioner: Fødevareproducenterne kan mindske størrelsen på pakningerne, så man får færre kalorier og mindre salt, sukker eller fedt fra produktet.
- Innovation: Fødevareproducenterne kan udvikle helt nye produkter, der er sundere alternativer pga. en anden sammensætning af ingredienser.
- Påvirke forbrugernes adfærd: Partnerne kan arbejde med kommunikation, marketing, nudging og indkøbsadfærd mv. for at informere og påvirke forbrugernes adfærd i en sundere retning.
-
Patienter som undervisere er et samarbejde med Region Hovedstaden. Konceptet er placeret på Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation, CAMES, under Region Hovedstaden.
Hvad er en patientunderviser?
En patientunderviser er en person med f.eks. leddegigt, der underviser social- og sundhedsfaglige studerende og sundhedsprofessionelle. Undervisningen er ikke blot forskningsbaseret, men også unik, fordi patientunderviserne bruger sig selv og deres eget liv til at undervise de studerende i f.eks. ledundersøgelse og hensynstagende patientkontakt.
Personer med leddegigt har undervist studerende i mere end 25 år, og i dag omfatter konceptet også mennesker med diabetes, KOL, hjertesygdomme, demens, lænderygsmerter og pårørende.
Vil du vide mere om hvordan du bliver patientunderviser eller vil du booke en underviser?
Kontakt Judit Vibe Madsen
E-mail judit.vibe.madsen@regionh.dk -
Gigtforeningen en del af partnerskabet Røg- og nikotinfri Fremtid med en fælles vision om, at ingen børn og unge skal ryge eller bruge nikotinprodukter, og flere skal hjælpes ud af afhængigheden.
Vores fælles mål er frem til 2030, at:
- Ingen børn og unge ryger eller bruger nikotinprodukter.
- Kun fem 5 % af den voksne befolkning ryger eller bruger nikotinprodukter.
Som partner i Røg- og nikotinfri Fremtid bakker vi op om det endelige mål om, at tobak og nikotin skal være udfaset frem mod 2035, så det ikke længere kan købes på det danske marked.
Partnerskabet Røg- og nikotinfri Fremtid blev lanceret i 2016 af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
-
Gigtforeningen samarbejder med Stripo, der udbyder værktøjer til e-mailmarketing, om at udvikle vores e-mailkampagner.
-
Gigtforeningen, herunder Sano Aarhus og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, indgik i 2023 en samarbejdsaftale, der har til formål at styrke samarbejdet om borgere med gigt i relation til forebyggelse, rehabilitering og genoptræning samt at bedre kendskabet til fælles snitflader, indsatser og aktiviteter på tværs af kommune og patientforening.
Gigtforeningens internationale samarbejde
Gigtforeningen indgår både i nordiske og europæiske samarbejdsfora på gigtområdet. Vi er med i et nordisk samarbejde og medlem af den europæiske gigtorganisation European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR).
Nordisk samarbejde
Vi samarbejder med de andre nordiske landes gigtforeninger om blandt andet at finde samarbejdsmuligheder inden for behandling og rehabilitering, udbrede kendskabet til gigtsygdomme, øge ressourcerne til uddannelse af behandlere samt til forskning.
Europæisk samarbejde
Gigtforeningen er medlem af den europæiske gigtorganisation EULAR, European Alliance of Associations for Rheumatology.
EULAR repræsenterer patienter, sundhedsfaglige og de videnskabelige selskaber på gigtområdet i de fleste europæiske lande.
EULAR arbejder for at fremme og støtte forskning, forebyggelse, behandling og genoptræning i forbindelse med gigtsygdomme.
Hvert år i juni afholder EULAR sin store gigtkongres , der typisk samler mellem 12.000 og 15.000 personer – sundhedsprofessionelle og patienter.
Læs mere om gigtkongressen (engelsk)
Kongressen er den primære platform for udveksling af den nyeste videnskabelige og kliniske viden om gigt i Europa. Det er også her læger, forskere, sundhedspersonale og ikke mindst mennesker med gigt mødes og præsenterer den nyeste viden.
Edgar Stene Prisen – Europæisk skrivekonkurrence
EULAR, den europæiske gigtorganisation, afholder hvert år en international skrivekonkurrence.
Formålet med konkurrencen er at udbrede kendskabet til gigt – med udgangspunkt i gigtpatienternes egne oplevelser.
Årets emne forudbestemmes af EULAR, og konkurrencen er åben for alle, der har en gigtdiagnose.
Vind Edgar Stene Prisen
Præmien for at vinde skrivekonkurrencen kaldes Edgar Stene Prisen. Er du en af de tre heldige vindere, kan du se frem til at modtage en pris på henholdsvis 1.000, 700 eller 300 euro.
Hovedpræmien bliver overrakt på EULAR’s årlige gigtkongres, der afholdes i en europæisk hovedstad. Vinderen får betalt rejsen og opholdet.
Læs mere om Edgar Stene Prisen
Læs de seneste danske bidrag
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2026 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2025 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2024 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2023 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2022 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2021 (PDF)
Paraplyorganisationer
Gigtforeningen er medlem af en række paraplyorganisationer, bl.a. Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Nordisk Reuma Råd.
Danske Patienter
Danske Patienter arbejder med alt det, som patienter og pårørende har til fælles på tværs af diagnoser.
Sammen med sine medlemsorganisationer taler Danske Patienter patienternes og de pårørendes sag over for beslutningstagere og offentligheden.
Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) er det fælles talerør på handicapområdet.
DH har en lang række forskellige medlemsorganisationer og repræsenterer mere end 900.000 mennesker, der lever med et handicap.
Læs mere om Danske Handicaporganisationer
Kontakt os
Hvis du vil vide mere om Gigtforeningens samarbejdsaftaler, eller ønsker at indgå en aftale med Gigtforeningen, er du velkommen til at kontakte os.