Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Kort nyt

Hanne blev snydt af en falsk Brostrøm: ”Det er ren fup og fidus”

899 spildte kroner kostede det Hanne Rose at stole på en video med Søren Brostrøm, som anbefalede piller, der kunne hjælpe hende med leddegigten. Lige nu får Gigtforeningens Rådgivning mange telefonopkald fra gigtramte, som er blevet snydt af falske reklame-videoer.

Hanne Rose sidder i en sofa
Foto: Anette Claudi
9. december 2025
Kort nyt

Senest opdateret 03.06.2026

Smerterne fra leddegigten har taget til de seneste måneder. Og det var på én af de slemme dage, at Hanne Rose blev fristet til at gøre som Søren Brostrøm sagde i en video på Instagram. Han er tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og blev meget kendt af danskerne under coronakrisen.

Hun købte ikke bare én dåse, men hele to dåser med de piller, som Søren Brostrøm argumenterede for kunne nedbringe inflammation i kroppen. Og pillerne lød uskyldige. De bestod af glukosamin, ingefær, gurkemeje, og blåbær, husker Hanne Rose.

”Det var uskyldige ting, de indeholdt, så jeg tænkte, at det jo ikke kunne skade noget. Jeg havde det så skidt, så det tændte et håb,” forklarer hun. Hendes mand så også videoen og bakkede hende op i købet.

For netop nu er leddegigten blusset voldsomt op, og også symptomerne på den tilstødte lungefribrose er blevet værre. Derfor talte annoncens lovende ordlyd direkte til ægteparret. Og Hanne Rose klikkede ’Køb’.

Regningen lød på 899 kroner. To uger senere modtager Hanne Rose de to dåser. Og så bliver hun betænkelig. For der er ingen indholdsfortegnelse. Der står bare CBD på dåsen.

Jeg tænker med det samme, at Søren Brostrøm aldrig ville sende noget, hvor indholdet ikke er beskrevet. Der er noget galt.

Hanne Rose

Hanne Rose ringer til Gigtforeningens Rådgivning og bliver bekræftet i sin mistanke. Hun er blevet snydt.

”Vi får desværre i disse uger flere opkald om de falske Brostrøm-annoncer på sociale medier. Det er bare så groft, ” siger Nanna Bacci Hartz, som er sygeplejerske i Rådgivningen. Hun advarer mod de mange falske reklamer.

”Desværre har vi mange henvendelser, hvor nogen er blevet eller er tæt på at blive fristet af Brostrøms eller andre kendtes anprisninger. Husk, at de aldrig ville reklamere for produkter,” forklarer Nanna Bacci Hartz.

Tilbage sidder Hanne Rose og føler sig snydt:

”Jeg synes, de skulle skamme sig. Det er syge mennesker, de snyder.”

Og hun tilføjer:

”Det er uforskammet at bilde folk ind, at de kan helbrede én. Det er jo bare en pengemaskine. Ren fup og fidus”.

Læs mere

Mediet tjekdet.dk har skrevet om problemerne med de falske reklamer for medicin.

Læs mere på deres hjemmeside

Senest opdateret 03.06.2026

Gigtforeningens rådgivning - vores rådgivere har tid til at lytte og guide dig

Få personlig vejledning fra erfarne rådgivere

Vores rådgivere har viden og erfaring med gigt og svarer på dine spørgsmål alle hverdage.

Rådgivningen er en del af dit medlemskab i Gigtforeningen.

Få rådgivning

Mere fra Gigtforeningen

Se flere artikler
Bente Klarlund, professor - står foran hvid væg med hænderne over kors.

Nu siger Bente Klarlund også stop! Men er der nogen, der lytter?

Falske reklamer for vidundermidler mod gigt bliver ved med at florere på sociale og digitale medier. Kendte sundhedsprofiler bliver misbrugt til markedsføringen, og nu har professor og læge Bente Klarlund meldt sagen til politiet.

En rygende cigaret i hånden

Se om du kan få gratis rygestop-medicin

Der er ikke mange fordele ved at være kronisk syg og have høje udgifter til medicin hver måned. Men nu kommer der alligevel en: Hvis du gerne vil stoppe med at ryge, kan du nu få receptpligtig rygestopmedicin meget billigere. Måske endda helt gratis.

Brandenburger Tor i Berlin

Skriv, vind penge og kom til kongres i Berlin

Har du selv eller en i din familie gigt, og er du god til at skrive? Så kan du deltage i EULARs europæiske skrivekonkurrence ved at indsende et essay. Temaet er: 80 års fremskridt. Hvad betyder forbedret reumatologi for dig, der lever med gigt i dag? Førstepræmien er 1.000 euro og deltagelse i kongres i Berlin.

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold