Forældreliv med gigt og små børn
Det er fantastisk at blive forælder, men det kan også være krævende. Når du har gigt, kan hverdagens mange løft, rutiner og manglende pauser belaste kroppen ekstra. Med planlægning, støtte og de rette løsninger kan du skabe en hverdag, der fungerer bedre for både dig og dit barn.
At få et spædbarn er en stor omvæltning, og du skal finde dig til rette i en ny rolle som forælder.
Har du gigt, kan hænder, arme, ryg og ben hurtigt blive udfordret, når barnet skal løftes, trøstes, skiftes og bæres. Udmattende træthed (fatigue) kan desuden være en udfordring, både fysisk og mentalt.
Her får du inspiration og konkrete råd, der kan hjælpe dig med at håndtere hverdagen med små børn og en gigtsygdom.
Ny og overvældende situation
Den første tid som forælder kan vække mange følelser. Du kan opleve stor glæde og kærlighed, men også usikkerhed, tvivl, træthed og sårbarhed. Humøret kan svinge, og det er helt normalt.
Kan jeg klare det?
Som forælder med gigt kan smerter og fysiske begrænsninger fylde samtidig med, at dit barn har brug for dig. Det kan give bekymringer om, hvorvidt du slår til, og om du gør det godt nok.
Mange har tanker om smerter, amning, medicin og egne grænser. De tanker er almindelige, og du er ikke alene med dem. Det kan hjælpe at tale med din partner, jordemoder, sundhedsplejerske eller andre forældre om det, der fylder.
Søg støtte og hjælp i netværket
Du kan få brug for hjælp fra familie, venner eller kommunen. Det kan føles svært at bede om hjælp, men aflastning i de mest krævende opgaver kan give dig mere overskud til dit barn.
Det vigtigste er, at du tager imod den støtte, der hjælper dig med at få hverdagen til at hænge sammen.
Tal med sundhedsplejersken
Det kan være en god idé at tage kontakt til sundhedsplejen, som ofte kan være din indgang til støtte og vejledning.
Her kan du få hjælp til at afklare, hvad der kan gøre hverdagen lettere for dig, og få støtte til at finde den rette hjælp, uanset om det handler om samtaler, hjælpemidler eller andre løsninger.
Medicin, graviditet og amning
Når du har gigt, kan du også under din graviditet og amning have brug for smertestillende eller betændelsesdæmpende medicin.
Det er naturligt at være bekymret for barnet, men der findes lægemidler, som kan bruges sikkert, når behandlingen følges af en reumatolog. Du kan tale med din læge om dine muligheder.
Hjælpemidler og børneudstyr
Hverdagen med små børn kræver energi.
Når du har gigt, kan pauser og hvile være sværere at få ind i en hverdag, hvor dit barn er i fokus. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer hvile, når det er muligt, f.eks. når barnet sover. Det er vigtigere, at du passer på din krop, end at hjemmet fremstår perfekt.
De mange løft og gentagne bevægelser kan belaste hænder, arme, ryg og ben. Behovet for hjælpemidler og børneudstyr er meget individuelt og afhænger både af dine symptomer og af, hvordan jeres hjem er indrettet.
Det kan derfor være en god idé at overveje, hvad der kan aflaste dig i hverdagen, og om udstyret er let for dig at bruge.
Få vejledning i god tid
Det kan være en stor hjælp at få vejledning hos en ergo- eller fysioterapeut. Her kan du få rådgivning om arbejdsstillinger og hjælpemidler, der passer til netop din situation.
Jo bedre du bruger din krop i hverdagen, jo mindre belastning og jo mere overskud kan du få.
Du kan kontakte din kommunes hjælpemiddelafdeling for rådgivning.
Det kan også være en støtte at tale med andre forældre i samme situation, f.eks. ved at spørge din jordemoder eller sundhedsplejerske.
Hjælpemidler, der kan aflaste dine led
Små hjælpemidler kan gøre en stor forskel i hverdagen.
Det kan f.eks. være:
- Redskaber med fortykket greb
- Emballageåbnere
- Gribetænger til at samle ting op fra gulvet
Få flere gode råd om hjælpemidler
Konkrete løsninger i hverdagen
-
Mange gøremål i forbindelse med barnets pleje er belastende for hænderne. Hvis dine håndled bliver overbelastet, kan bandager i en periode give støtte og mindske smerter.
-
Når du skifter og bader barnet, kan du hurtigt komme til at stå i den samme stilling i lang tid. Derfor er det en god idé at indrette puslepladsen, så den passer til din krop.
Sørg for:
- En god arbejdshøjde
- At du har alt inden for rækkevidde, så du sparer unødvendige skridt
Hvis det er svært for dig at stå op i længere tid, kan en stol, der kan indstilles i højden, gøre det muligt at sidde ned, mens du skifter barnet. Du kan eventuelt søge om en ståstøttestol som hjælpemiddel gennem din kommune.
-
At bade et barn kan være udfordrende, hvis du har nedsat styrke eller bevægelighed i hænder og arme. Samtidig bliver barnet glat, når det er vådt, og det kan gøre det sværere at holde godt fast.
Et plastikbadekar på ben i en god højde kan være en hjælp, fordi du får en bedre arbejdsstilling. Prøv så vidt muligt at undgå at løfte skuldrene for meget eller bøje i ryggen. Et badesæde, som barnet kan ligge i, kan også aflaste, så dine arme er fri til at vaske barnet.
Når barnet bliver større, kan du sætte badekarret på gulvet i brusenichen, så barnet selv kan kravle op. Tjek, at karret står stabilt, især hvis barnet støtter sig til siderne. Hvis karret har prop, slipper du samtidig for at hælde vandet ud.
Det kan også hjælpe at bade barnet på et tidspunkt af dagen, hvor du har det bedst, eller når din partner er hjemme og kan give en hånd.
-
Når du ammer, kommer du ofte til at sidde i lang tid i en stilling, der kan belaste arme og skuldre. Derfor er det vigtigt, at du finder en god og aflastende siddestilling, hvor dine arme samtidig støttes af en ammepude eller med tæpper og puder.
Du kan også variere ved at amme liggende indimellem. Hvis du får brug for en brystpumpe, kan en elektrisk pumpe være et bedre valg end en manuel, som kan være hård for hænder og fingre.
-
Når du vælger barneseng, kan det være en fordel at tænke på, hvor mange løft den kræver i hverdagen. En seng med højdejusterbar bund kan gøre det lettere for dig at lægge barnet i og tage barnet op, så du undgår uhensigtsmæssige løft.
På nogle barnesenge kan den ene side tages af. Det kan gøre løft ind og ud lettere, og på sigt kan barnet selv kravle ind og ud.
Hvis barnet er lille og ammes om natten, kan en bedside crib være en hjælp, fordi du undgår at skulle stå op og løfte barnet så meget om natten.
Har du brug for yderligere aflastning, kan det være muligt at søge om en barneseng med elektrisk højderegulerbar bund via kommunens hjælpemiddelafdeling/visitation. -
En bæresele eller babyslynge kan give dig armene fri, mens du bærer barnet. Samtidig får du barnet tæt ind på kroppen, hvilket kan aflaste arme og hænder.
Inden du køber, kan det være en god idé at:
Teste med lidt vægt, så du kan mærke, om du kan holde til at bære barnet i længere tid
Afprøve, om du kan håndtere lukkemekanismerne
-
let for en ekspedient, er ikke nødvendigvis let for dig.
Tjek bl.a., om du kan:
- Klappe vognen sammen og få den ind i bilen
- Fastgøre og tage hjulene af
- Slå kaleche op og ned
- Indstille håndtaget
- Betjene bremsen
- Styre og dreje vognen uden at bruge for mange kræfter
- Montere, lukke og åbne en evt. barnevognssele, når barnet er lidt større
Vær også opmærksom på liftens vægt, og husk at du også skal kunne bære barnet i liften. Et håndtag, der kan indstilles i højden, kan være en fordel.
-
Små knapper, tryklåse og bånd, der skal bindes, kan være svære, hvis du har smerter eller nedsat kraft i hænderne.
Det kan være lettere med:
- Strækstof, frotté eller andet tøj, der giver sig
- Velcrolukninger i stedet for små knapper
Hvis tøjet har lynlås, kan du forstørre grebet med en ring eller en lynlåstrækker. Til små knapper og velcrolukninger kan en Strirex-tang være et hjælpemiddel. Hvis der er flere knapper i tøjet, kan du måske nøjes med kun at lukke hver anden.
-
Et lille barn giver ofte meget vasketøj. Du kan aflaste kroppen ved at gøre vasken så ergonomisk som muligt.
Det kan f.eks. hjælpe, hvis du:
- Bruger tørretumbler, så du undgår at hænge tungt, vådt tøj op
- Hænger tøj op på et stativ med lavthængende snore, hvis armene er belastede
Pas på din krop
Måske har du tidligere gået til fysioterapi eller trænet regelmæssigt.
I en hverdag med små børn kan det dog være svært at finde tid og overskud. Alligevel er det vigtigt, at du også efter fødslen prioriterer bevægelse og træning, så du vedligeholder din ledbevægelighed og styrker musklerne.
Små øvelser og korte træningspas kan gøre en forskel, også selvom det ikke bliver til så meget ad gangen.
Personligt træningsprogram
Et personligt træningsprogram kan være en god støtte i dagligdagen. Programmet kan tilpasses din krop, dine smerter og din nye hverdag som forælder, og du kan ofte lave øvelserne derhjemme.
Du kan få lagt et træningsprogram hos en fysioterapeut og blive henvist via din egen læge eller reumatolog.
Læs mere om muligheder for fysioterapi
Sådan løfter du hensigtsmæssigt
De mange løft i hverdagen kan belaste dine led. Derfor kan det hjælpe at tænke i små justeringer, som aflaster kroppen.
Ved bleskift og vending kan du f.eks. trille barnet rundt i stedet for at løfte hver gang. Når du løfter, er det en fordel at holde barnet så tæt ind til kroppen som muligt, så belastningen bliver mindre.
Når barnet er stort nok, kan du:
- Løfte barnet op i dine underarme i stedet for i hænderne
- Lade barnet holde fast i dig
- Lære barnet at kravle op til dig, når du sidder ned
Hvis du ikke har svært ved at komme op og ned fra gulvet, kan du sætte dig ned til barnet, frem for at løfte barnet, når det f.eks. skal trøstes.
Alternativt kan du bruge en højdeindstillelig stol, som kan gå næsten ned til gulvet.
Sådan skåner du kroppen, når du løfter
- Hav respekt for smerter, og stop hvis kroppen siger fra
- Hold pauser undervejs i løbet af dagen
- Undgå lange perioder i samme stilling
- Brug leddene i midterstilling, hvor belastningen er mindst
- Brug de store led frem for de små, når det er muligt
- Brug begge hænder, så belastningen fordeles
- Vedligehold dine leds bevægelighed med let træning og bevægelse
- Brug gode arbejds- og hvilestillinger i hverdagen
