Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Hverdagen
  • Arbejdsliv

Sygedagpenge og sygemelding: rettigheder og regler

Når sygdom gør dig helt eller delvist ude af stand til at arbejde, kan du have ret til økonomisk støtte i form af sygedagpenge. Det kræver, at du melder dig syg og opfylder en række betingelser. Læs om, hvornår du kan få sygedagpenge, hvordan ordningen fungerer, og hvad du skal være opmærksom på undervejs i dit sygdomsforløb.

Bliver du syg, skal du melde dig syg til din arbejdsgiver. Hvis du er ansat med løn under sygdom, vil du modtage løn fra din arbejdsgiver. Hvis ikke, kan du i mange tilfælde modtage sygedagpenge fra din kommune.

Du kan være fuldt uarbejdsdygtig, hvis du slet ikke kan arbejde, og delvis uarbejdsdygtig, hvis du kan arbejde nogle timer om ugen.

Sygedagpengeordningen henvender sig til dig, der:

  • Er lønmodtager (herunder deltids- eller fleksjob)
  • Modtager arbejdsløshedsdagpenge
  • Er selvstændig/medarbejdende ægtefælle

Derudover skal du opfylde visse krav, bl.a. om, hvor længe du har været i arbejde.

Læs mere på borger.dk

Hvornår begynder du at få sygedagpenge?

Hvis du har ret til løn under sygdom, vil du få almindelig løn fra din første fraværsdag.

Sygedagpengeperioden tæller fra den 30. kalenderdag fra første fraværsdag, hvor din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra kommunen.

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, har du fra første fraværsdag ret til sygedagpenge, som udbetales af din arbejdsgiver eller i nogle tilfælde af din kommune.

Sygedagpenge, når du er ledig

Er du ledig og får dagpenge fra en a-kasse, sygemelder du dig til A-kassen og kommunen.

A-kassen udbetaler dagpenge de første 14 dage, du er syg. Du er i den periode fritaget for krav om at være arbejdssøgende.

Er du syg mere end 14 dage, underretter A-kassen kommunen, og du vil modtage et brev derfra med et oplysningsskema, som du skal udfylde og sende retur.

Vigtige tidsfrister og lægeerklæring

Du skal huske at give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt om, at du er sygemeldt.

Normalt er det senest to timer efter, du skulle være mødt på arbejde, men du skal følge de regler, der fremgår af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbogen. 

Hvis arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge eller løn de første 30 dage, skal din arbejdsgiver give kommunen besked senest fem uger efter din første fraværsdag.

Både din arbejdsgiver og kommunen kan bede dig aflevere en lægeerklæring. Den betales enten af din arbejdsgiver eller af kommunen.

Hvor meget kan man få i sygedagpenge?

Sygedagpenge beregnes på grundlag af din løn, og hvor mange timer du er ansat.

Læs mere om sygedagpenge og satser på borger.dk.

Hvor længe kan man få sygedagpenge?

Som udgangspunkt kan du højest modtage sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder.

Sygedagpengeperioden begynder som hovedregel efter 30 dages fravær – også selvom du får fuld løn under sygdom fra din arbejdsgiver efter de 30 dage, idet arbejdsgiveren modtager sygedagpenge fra kommunen fra 30 dage efter, at du er blevet sygemeldt.

Der er dog mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden efter de 22 uger.

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk

Får du afslag på forlængelse af dine sygedagpenge, har du krav på at blive partshørt. Partshøringen har til formål, at du kan komme med dine bemærkninger til vurderingen.

Herudover har du krav på en begrundelse på afslaget samt en klagevejledning, og selve afgørelsen skal sendes til dig skriftligt.

Nye regler på sygedagpengeområdet 1. juli 2026

Kravet om, at kommunerne skal oprette et rehabiliteringsteam, ophæves fra den 1. juli 2026. Kommunen skal fortsat sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om bl.a. førtidspension og fleksjob.

Kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, og kommunen vil desuden skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion. Men organiseringen af dette er ikke længere bundet til et formelt team.

Få svar på dine spørgsmål omkring de nye regler

  • Følgende ændringer træder i kraft den 1. juli 2026:

    • Opfølgningen ændres, så der fremadrettet er et krav om minimum én samtale inden for de første seks måneder.
    • Kommunen får mulighed for at afholde alle samtaler digitalt.
    • Sygemeldte fra beskæftigelse, som forventes raskmeldt indenfor 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen.
    • Visitationskategorierne afskaffes.
  • For sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes raskmeldt indenfor 26 uger, skal kommunen som udgangspunkt ikke holde samtale med henblik på fastholdelse, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det.

    Den sygemeldte skal angive forventet varighed af sygefraværet og ønske om opfølgning via oplysningsskemaet i Mit Sygefravær.

    Fra 1. juli 2026 idriftsættes et nyt dynamisk oplysningsskema i Mit Sygefravær. I det nye oplysningsskema angiver sygemeldte i et ansættelsesforhold bl.a., om de forventer at være raskmeldt inden for 26 uger, om de ønsker hjælp til fastholdelse fra kommunen, samt kontaktoplysninger på deres nærmeste leder.

  • Der ændres ikke i reglerne for opgørelse af revurderingstidspunktet, og hvornår der er udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for de ni forudgående kalendermåneder.

    Kommunen skal derfor ligesom i dag foretage en vurdering af sygedagpengemodtagerens situation på revurderingstidspunktet. Hvis det er nødvendigt at tage kontakt til den sygemeldte for at kunne foretage revurderingen, har kommunen mulighed for det.

  • Det vil være op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønsker til opfølgning i forbindelse med opstarten af sygedagpengesagen samt løbende under sygemeldingen. Det kan eksempelvis ske via brev eller telefonisk kontakt.

  • For sygemeldte, der bliver ledige inden for de første 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem den sygemeldte og kommunen.

  • Kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen vil kunne tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.

    Kommunen kan herudover efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgningssamtaler, indsatser m.v. for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejde. 

    Kommunen kan fx iværksætte opfølgning i sager, hvis kommunen vurderer, at sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.

  • Med beskæftigelsesreformen afskaffes jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 1. januar 2027. I stedet indføres en reduceret sygedagpengesats for de sygemeldte, der tidligere ville have haft ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som i øvrigt opfylder lovens betingelser om fx uarbejdsdygtighed.

    Opfølgningen for sygemeldte, der modtager sygedagpenge med reduceret sats, følger de samme regler som for sygemeldte, som modtager sygedagpenge med almindelig sats.

  • Som udgangspunkt vil sygemeldte, hvis udbetaling af sygedagpenge ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, få nedsat deres ydelse til en reduceret sats svarende til 75 pct. af deres hidtidige sygedagpenge.

  • De reducerede sygedagpenge vil blive beregnet og udbetalt som almindelige sygedagpenge, blot med en lavere sats pr. time. 

    Der er ikke modregningsregler på sygedagpenge (hverken på den almindelige eller på reduceret sats), idet der alene udbetales for de timer, den sygemeldte er fraværende som følge af egen sygdom.

  • Nej, betingelserne for at få sygedagpenge ændres ikke.

    Opfølgningen for sygemeldte, der modtager sygedagpenge med reduceret sats, følger de samme regler som for sygemeldte, som modtager sygedagpenge med almindelig sats. 

  • Forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven bortfalder ikke som følge af beskæftigelsesreformen.

    Med reformen afskaffes revalideringsordningen. Det betyder, at den første forlængelsesregel ikke længere har konkret indhold.

    Den fjerde forlængelsesregel vil også blive rettet til sprogligt, fordi rehabiliteringsteamet bliver afskaffet med reformen, men indholdet i reglen er uændret.

Når sygedagpengene stopper – hvad sker der så?

Hvis du har fået sygedagpenge i 22 uger, og kommunen vurderer, at du ikke opfylder kravene til forlængelse, skal kommunen, før den stopper for udbetalingen af sygedagpenge, foretage en vurdering af, om du i stedet er berettiget til følgende:

  • Jobafklaringsforløb

  • Ressourceforløb

  • Fleksjob

  • Førtidspension

Hvis perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges, og du fortsat er uarbejdsdygtig, har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. 

<strong>Lovgrundlag</strong>

Lovgrundlag

Lov om sygedagpenge

Fagansvarlige

Helga Madsen

Helga Madsen

Socialrådgiver i Rådgivningen

Mere om Helga
Nebojsa Kostic

Nebojsa Kostic

Socialrådgiver i Rådgivningen

Mere om Nebojsa
Mennesker står glade sammen og signalerer fællesskab

Bliv medlem og stå stærkere med Gigtforeningen

Som medlem får du adgang til viden, rådgivning og fællesskab, der gør en forskel i hverdagen med gigt.

Du får blandt andet:

  • Personlig 1:1‑rådgivning, når du har brug for støtte og vejledning.
  • Gigtmagasinet 4 gange om året med viden, råd og personlige fortællinger.
  • Fællesskab med andre, der lever med gigt og forstår din situation.
  • Rabat på produkter, træning og oplevelser, der giver dig energi og øget livskvalitet.
Bliv medlem i dag

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold