Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Hverdagen
  • Arbejdsliv

Sygedagpenge og sygemelding: rettigheder og regler

Når sygdom gør dig helt eller delvist ude af stand til at arbejde, kan du have ret til økonomisk støtte i form af sygedagpenge. Det kræver, at du melder dig syg og opfylder en række betingelser. Læs om, hvornår du kan få sygedagpenge, hvordan ordningen fungerer, og hvad du skal være opmærksom på undervejs i dit sygdomsforløb.

Bliver du syg, skal du melde dig syg til din arbejdsgiver. Hvis du er ansat med løn under sygdom, vil du modtage løn fra din arbejdsgiver. Hvis ikke, kan du i mange tilfælde modtage sygedagpenge fra din kommune.

Du kan være fuldt uarbejdsdygtig, hvis du slet ikke kan arbejde, og delvis uarbejdsdygtig, hvis du kan arbejde nogle timer om ugen.

Sygedagpengeordningen henvender sig til dig, der:

  • Er lønmodtager (herunder deltids- eller fleksjob)
  • Modtager arbejdsløshedsdagpenge
  • Er selvstændig/medarbejdende ægtefælle

Derudover skal du opfylde visse krav, bl.a. om, hvor længe du har været i arbejde.

Læs mere på borger.dk

Hvornår begynder du at få sygedagpenge?

Hvis du har ret til løn under sygdom, vil du få almindelig løn fra din første fraværsdag.

Sygedagpengeperioden tæller fra den 30. kalenderdag fra første fraværsdag, hvor din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra kommunen.

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, har du fra første fraværsdag ret til sygedagpenge, som udbetales af din arbejdsgiver eller i nogle tilfælde af din kommune.

Sygedagpenge, når du er ledig

Er du ledig og får dagpenge fra en a-kasse, sygemelder du dig til A-kassen og kommunen.

A-kassen udbetaler dagpenge de første 14 dage, du er syg. Du er i den periode fritaget for krav om at være arbejdssøgende.

Er du syg mere end 14 dage, underretter A-kassen kommunen, og du vil modtage et brev derfra med et oplysningsskema, som du skal udfylde og sende retur.

Vigtige tidsfrister og lægeerklæring

Du skal huske at give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt om, at du er sygemeldt.

Normalt er det senest to timer efter, du skulle være mødt på arbejde, men du skal følge de regler, der fremgår af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbogen. 

Hvis arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge eller løn de første 30 dage, skal din arbejdsgiver give kommunen besked senest fem uger efter din første fraværsdag.

Både din arbejdsgiver og kommunen kan bede dig aflevere en lægeerklæring. Den betales enten af din arbejdsgiver eller af kommunen.

Hvor meget kan man få i sygedagpenge?

Sygedagpenge beregnes på grundlag af din løn, og hvor mange timer du er ansat.

Læs mere om sygedagpenge og satser på borger.dk.

Hvor længe kan man få sygedagpenge?

Som udgangspunkt kan du højest modtage sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder.

Sygedagpengeperioden begynder som hovedregel efter 30 dages fravær – også selvom du får fuld løn under sygdom fra din arbejdsgiver efter de 30 dage, idet arbejdsgiveren modtager sygedagpenge fra kommunen fra 30 dage efter, at du er blevet sygemeldt.

Der er dog mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden efter de 22 uger.

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk

Får du afslag på forlængelse af dine sygedagpenge, har du krav på at blive partshørt. Partshøringen har til formål, at du kan komme med dine bemærkninger til vurderingen.

Herudover har du krav på en begrundelse på afslaget samt en klagevejledning, og selve afgørelsen skal sendes til dig skriftligt.

Når sygedagpengene stopper – hvad sker der så?

Hvis du har fået sygedagpenge i 22 uger, og kommunen vurderer, at du ikke opfylder kravene til forlængelse, skal kommunen, før den stopper for udbetalingen af sygedagpenge, foretage en vurdering af, om du i stedet er berettiget til følgende:

  • Jobafklaringsforløb

  • Revalidering

  • Ressourceforløb

  • Fleksjob

  • Førtidspension

Hvis perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges, og du fortsat er uarbejdsdygtig, har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. 

<strong>Lovgrundlag</strong>

Lovgrundlag

Lov om sygedagpenge

Fagansvarlig

Helga Madsen

Helga Madsen

Socialrådgiver i Rådgivningen

Mere om Helga
Mennesker står glade sammen og signalerer fællesskab

Bliv medlem og stå stærkere med Gigtforeningen

Som medlem får du adgang til viden, rådgivning og fællesskab, der gør en forskel i hverdagen med gigt.

Du får blandt andet:

  • Personlig 1:1‑rådgivning, når du har brug for støtte og vejledning.
  • Gigtmagasinet 4 gange om året med viden, råd og personlige fortællinger.
  • Fællesskab med andre, der lever med gigt og forstår din situation.
  • Rabat på produkter, træning og oplevelser, der giver dig energi og øget livskvalitet.
Bliv medlem i dag

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning