Forskning

En væsentlig del af Gigtforeningens formål er at støtte gigtforskningen. De seneste år har Gigtforeningen støttet dansk gigtforskning med ca. 10 millioner kroner årligt. Langt størstedelen uddeles af vores forskningsråd.

Interviews med førende gigtforskere
Her kan du læse vores seneste artikler fra magasinet GigtForskeren, hvor nogle af de forskere, som Gigtforeningen har støttet, fortæller om deres forskning. 

Kan træning forebygge slidgigt i knæ?

Virker biologisk medicin mod knogleskader ved morbus Bechterew?

Vægttabs betydning for livskvaliteten

Hvordan støtter vi bedst forskningen?
Gigtforeningens forskningsråd har i mange år arbejdet efter en handlingsplan. I 2011 er vi i gang med at evaluere vores forskningsindsats. Når dette arbejde er færdiggjort, vil vi bruge resultaterne til at udarbejde en ny plan for, hvordan vi bedst støtter forskning i gigt.  

Du kan læse den tidligere handlingsplan for forskningsrådet her:
Læs handlingsplanen for forskningsrådet (pdf)

Gigtforeningens støtte til forskning fokuserer på tre satsningsområder:

Kronisk leddegigt (reumatoid artrit)
Der er gennem de seneste år sket en rivende udvikling i forståelsen af mekanismerne bag kronisk leddegigt, ligesom der løbende udvikles nye midler til behandling af sygdommen. Mulighederne for at følge sygdommens udvikling er også forbedret betydeligt gennem nye billeddannende teknikker og biokemiske analyser, som afspejler sygdommens aktive processer. Forskningsrådet lægger vægt på at støtte undersøgelser, som yderligere kan belyse disse aspekter.

Slidgigt (artrose)
Slidgigt er den hyppigst forekommende ledsygdom, men på trods heraf findes der aktuelt kun sparsom viden om sygdomsårsager og sygdomsmekanismer. Forskningsrådet finder det væsentligt at støtte undersøgelser, der kan bidrage til yderligere viden om bl.a. forebyggelse og behandling i sygdommens tidlige faser.

Muskelfunktion og fysisk aktivitet
Gennem de senere år har undersøgelser vist, at selv en mindre træningsmængde hos utrænede mennesker har væsentlige positive effekter på kredsløbet, og derfor kan træning også tænkes at have en gavnlig effekt på bevægeapparatet.
Det er endvidere påvist, at fysisk træning er effektiv i forbindelse med behandling af visse ryglidelser og tilstande præget af diffuse muskelsmerter.
Støtte til forskning inden for dette område vil kunne medvirke til at dokumentere vigtigheden af fysisk aktivitet og god muskelfunktion hos mennesker med sygdomme i bevægeapparatet.