Senest opdateret
Karen Schreiber er på en mission. En mission, der blev begyndte for næsten 20 år siden.
Her lå en ung kvinde på en briks på gynækologisk afdeling på Sønderborg Sygehus. Hun var gravid i 22. uge og var mødt op, fordi hun de seneste dage havde mærket mindre liv.
Karen Schreiber kneb øjnene sammen. Ultralydsscanneren i hendes hånd gled hen over det struttende maveskind. Uden held forsøgte hun at finde et lille bankende hjerte på den sorthvide skærm.
Hun tog en dyb indånding og tilkaldte en kollega, før de måtte fortælle kvinden det ubærlige: At hun – for tredje gang – havde mistet et barn midt i graviditeten.
Denne artikel er fra Gigtmagasinet
Som medlem får du Gigtmagasinet fire gange om året – med inspirerende artikler, ny viden og personlige fortællinger.
”Hun sad bare der i sin sorg, og vi kunne ikke gøre mere. Vi kendte ikke årsagen til fosterets død, og vi havde ingen behandling, vi kunne give hende for at undgå, at det ville ske igen. Det var dybt tragisk.”
Karen Schreiber genkalder sig situationen i detaljer. Selvfølgelig fordi beskeden, de skulle give den unge kvinde, var smertefuld. Men mest af alt, fordi episoden siden er blevet et helt konkret billede på, hvad der i to årtier har drevet hende som gigtlæge og forsker.
Drevet af at gøre det bedre
Karen Schreiber vil forstå. Hun vil forklare det uforklarede. For kun ved at finde svar kan hun sikre den bedst mulige behandling til sine patienter.
”Man kan godt sige, at jeg er på en mission,” siger Karen Schreiber, der i dag er ledende overlæge og forskningsleder på Dansk Gigthospital i Sønderborg.
”Jeg har meget svært ved at acceptere, at ting ikke bliver gjort anderledes, hvis man kan gøre dem bedre. Hvis et system ikke virker, må man lave det om. Hvis man ikke kan behandle noget, må man spørge sig selv, hvorfor – og hvad man kan gøre ved det.”
En kæmpe nørd
Karen Schreiber har altid vidst, at hun skulle læse medicin. Ikke som de andre børn på vejen, der legede læge ved at tage pjuskede fugleunger i kærlig pleje eller forbinde deres bamser.
”Jeg var typen, der læste min mors leksika igennem for alt, der handlede om sygdomme, da jeg var 8-9 år.”
Især immunforsvaret blev hurtigt en kilde til fascination. Karen Schreiber husker tydeligt, da hun i lærebogen Medicinsk Kompendium faldt over en illustration af en stamcelle, der forgrener sig som et træ og udvikler sig til kroppens hvide og røde blodlegemer.
”Jeg synes, det er helt fantastisk, at vi har et system i kroppen, som hele tiden beskytter os mod infektioner og sygdom. Der gør, at vi ikke dør. Det sker hver eneste dag, uden at vi tænker over det. Altså lige indtil den dag, noget ikke fungerer, som det skal.”
Flere skal kunne få børn
Karen Schreiber forsker i dag i nogle af de mest komplekse autoimmune sygdomme, vi kender. Blandt andet i såkaldt antifosfolipid-syndrom (APS), en gigtsygdom, som kan give blodpropper og alvorlige graviditetskomplikationer.
Og netop det at kunne stifte familie, selv om man har en kronisk sygdom som eksempelvis en af de autoimmune gigtsygdomme, har været Karen Schreibers fokus gennem det meste af hendes karriere.
”Jeg er drevet af at gøre en forskel, så flere kan få børn uden komplikationer. Og vi har faktisk opnået resultater inden for familieplanlægning de seneste år, der forhåbentlig kan give nye muligheder for vores patienter. Det er jeg stolt af, men der er stadig en lang vej at gå, siger Karen Schreiber.”
Vigtig viden kommer ikke frem
En af Karen Schreibers helt store kampe foregår inde i en papæske. Den handler nemlig om noget så lavpraktisk – og potentielt skæbnesvangert – som indlægssedler til medicin.
På grund af en stor medicinskandale i 1960’erne, hvor titusinder af børn verden over blev misdannede, fordi deres mødre havde indtaget kvalmestillende piller, er reglerne for medicin til gravide i dag ekstremt stramme.
’Må ikke gives til gravide eller ammende’ er en standardfrase, medicinalvirksomhederne skriver for at være på den sikre side. Problemet er bare, at gravide kvinder systematisk er blevet udelukket fra kliniske forsøg, så det stort set aldrig bliver bevist, at et lægemiddel rent faktisk er sikkert.
“Et kæmpe problem”
Den restriktive tilgang til medicinering af gravide betyder, at mange kvinder enten stopper med at tage deres vigtige medicin eller helt opgiver ønsket om børn af frygt for at skade fosteret.
Det til trods for, at rigtig meget medicin i praksis er uskadeligt, og at det derfor er langt farligere at stoppe med at tage medicin for en underliggende sygdom, end det er at fortsætte brugen af medicin under en graviditet. Derfor kalder Karen Schreiber det et kæmpe problem.
Vi, der arbejder indgående med området, ved rigtig meget om, hvad der rent faktisk er sikkert at tage under graviditet, men den viden kommer ikke bredt ud. Det vil vi lave om på
Karen Schreiber, ledende overlæge og forskningsleder, Dansk Gigthospital i Sønderborg
Så hun skaber netværk og hiver internationale stjerneforskere og kolleger fra feltet til Dansk Gigthospital i Sønderborg for at udveksle viden og ideer.
Senest er hun sammen med en kollega blevet sat i spidsen for en arbejdsgruppe ved det anerkendte tidsskrift The Lancet Rheumatology, hvor hun de næste fem år skal lede arbejdet for at skabe mere lighed, bedre rådgivning og tryggere patientforløb for gravide på tværs af Europa.
En højfrekvent strøm af tanker
Karen Schreiber er typen, der kigger lidt undrende på en, når man beder hende beskrive balancen mellem hendes krævende karriere og livet med to børn i hulebygger-alderen derhjemme.
For hende er forskningen nemlig ikke et arbejde. Det er selve livet. Og når det er det, kan man sagtens skrive en håndbog om familieplanlægning og reumatologi med sin nyfødte søn sovende i skødet.
”Det var helt vildt praktisk, at slå-ud-bordet i vores gamle chatol var akkurat højt nok til, at min søn kunne ligge på mine lår, når jeg sad og skrev,” siger Karen Schreiber, der mener, at det fint kunne gå an at have ungerne med i auditoriet, da hun forsvarede sin ph.d.-afhandling. Hendes datter på 10 år er også begyndt at plage om at komme med til konferencer i udlandet.
Mit arbejdsliv og mit privatliv har altid flydt sammen. Det er ikke noget, jeg tænker over. For mig er det en naturlig måde at være i verden på,” siger Karen Schreiber
Karen Schreiber, ledende overlæge og forskningsleder, Dansk Gigthospital i Sønderborg.
Blot hun husker at gå i seng senest klokken 21, kan hendes hjerne sagtens kapere en konstant, højfrekvent strøm af tanker om antifosfolipid-syndrom, Aula-beskeder, internationale netværksmøder om reproduktiv sundhed, madplaner, nye projektidéer og alenlange patientjournaler.
I stille stunder vender tankestrømmen af og til tilbage til den unge kvinde på Sønderborg Sygehus, der mistede sine tre ufødte børn. Kunne hendes tab være undgået med den viden, vi har i dag?
Det svar finder Karen Schreiber aldrig. Det gør hun til gengæld på rigtig mange andre spørgsmål. For sådan er det at være på en mission. Der venter altid flere forklaringer derude, som kan gøre en reel forskel.
Blå bog
- Karen Schreiber
- 46 år
- Opvokset i Sønderjylland
- Uddannet læge fra Aarhus Universitet og i intern medicin i London.
- Hun er i dag speciallæge i reumatologi, ledende overlæge og forskningsleder på Dansk Gigthospital i Sønderborg
- Gift og har to børn på 7 og 10 år
