Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Støt sagen
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Diskusprolaps

Diskusprolaps: Gode råd og øvelser

De fleste diskusprolapser går i sig selv efter 3-6 måneder. Herefter skal selve disken hele fuldstændigt – det kan tage yderligere nogle måneder. Få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at komme bedst muligt igennem forløbet

  • Hvad er diskusprolaps?

  • Symptomer på diskusprolaps

  • Sådan undersøger lægen for diskusprolaps

  • Behandling af diskusprolaps

Træning kan lindre smerter

Det kan være fristende at lægge sig på sofaen, når man har ondt.

Men stærke muskler forebygger mange rygproblemer, og et målrettet træningsprogram udarbejdet sammen med en fysioterapeut eller kiropraktor vil med stor sandsynlighed hjælpe dig til at få det bedre. For når dine muskler er stærke, støtter de op om det smertefulde væv, og det betyder færre smerter.

Når du har en diskusprolaps, må du gøre omtrent det, du plejer. Forsøg at få noget aktivitet ind i hverdagen – det kan være lette øvelser, strækøvelser eller træning, alt efter hvor ondt du har.

Men undgå tunge løft, løb, aktiviteter, der giver udstrålende smerter og andre meget fysisk krævende aktiviteter. Mærk efter, hvordan du har det, og tag bestik af det.

Smidighed og udstrækningsøvelser øger din bevægelighed og giver velvære, og hvis du har stillesiddende arbejde, er det en god idé at veksle mest muligt mellem dine stillinger ved at bruge hæve-sænkebordet flittigt.

Tips til din træning

Hvis du skal have en god og varig effekt af din træning, kræver det, at du er både vedholdende og tålmodig. Du kan f.eks. træne i et træningscenter.

Hvis det er for hårdt for dig, er træning i et varmtvandsbassin en rigtig god mulighed. Gåture, cykling og svømning er også gode måder at holde sig aktiv på.

Tal med en professionel behandler – f.eks. en fysioterapeut eller kiropraktor – før du går i gang.

Vægttab kan hjælpe

Hvis du vejer for meget, kan et vægttab lette belastningen på din ryg og dermed lindre smerterne. Få eventuelt hjælp af din læge eller en diætist til at lægge en vægttabsplan, som holder – også i det lange løb.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik
Person til træning

Få bedre overblik over din træning

Hvis du træner dagligt, kan det være svært at huske både mængde og effekt. Hent træningsdagbogen og få overblik og hjælper dig med at holde motivationen oppe.

Vi sender smertedagbogen direkte til din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning