Binyrebarkhormon ved gigt
Binyrebarkhormon er et lægemiddel, der hurtigt og effektivt dæmper gigtbetændelse hos mennesker med autoimmune gigtsygdomme.
Hvad er binyrebarkhormon?
Binyrebarkhormon produceres naturligt i binyrerne og er bl.a. med til at regulere vores stofskifte og immunsystem. Man bruger binyrebarkhormon til at behandle inflammatoriske gigt- og bindevævssygdomme.
Binyrebarkhormon kan både gives som tabletbehandling, som indsprøjtning direkte i det angrebne led eller i en muskel.
Hvis du får binyrebarkhormon mod gigt
Binyrebarkhormon bruges til behandling af en række inflammatoriske gigtsygdomme og bindevævssygdomme.
Når du starter på binyrebarkhormon, kan du forvente at mærke en effekt allerede efter timer til få dage. Virkningen viser sig ved, at dine smerter, hævelse og stivhed i led eller muskler aftager. Du kan også føle dig bedre tilpas i det hele taget og være mindre træt.
På grund af risikoen for bivirkninger gives binyrebarkhormon typisk kun i begrænsede perioder – f.eks. i starten af sygdomsforløbet ved leddegigt, hvor inflammationen skal under kontrol hurtigst muligt, mens du venter på effekten af et langsomtvirkende lægemiddel – f.eks. methotrexat/MTX.
Binyrebarkhormon kan gives som tabletter, indsprøjtning direkte i de angrebne led, i en muskel eller direkte i en blodåre.
Prednisolon
Du kender sikkert binyrebarkhormon omtalt som Prednisolon, der er selve lægemidlet. Typisk er binyrebarkhormon som tabletter Prednisolon. Det virker i løbet af 1–2 døgn, og det føles ofte som en stor lettelse, at smerterne aftager, hævelsen i leddene falder, og stivheden mindskes.
Indsprøjtninger direkte i leddet
I den tidlige sygdomsfase vil du ofte kortvarigt få binyrebarkhormon. Når indsprøjtningen gives direkte i et led, er behandlingen målrettet og har en begrænset virkning på resten af din krop.
Har du behov for en særligt hurtig eller kraftig virkning, kan man også give binyrebarkhormon i en blodåre eller i en muskel. Det gør man især, hvis du får tegn på gigtbetændelse i et indre organ eller i blodkarrene.
Binyrebarkhormon kan også gives som indsprøjtning langs sener eller i slimsække med gigtbetændelse. Her kaldes indsprøjtningen ofte ’en blokade’.
Hvad skal du være opmærksom på, når du får binyrebarkhormon?
Din naturlige hormonbalance bliver forstyrret, når du får tilført binyrebarkhormon udefra. Det kan vare i flere måneder efter, du har afsluttet behandlingen. Derfor kan det være farligt at stoppe en længerevarende Prednisolon-behandling brat, så du skal altid trappe langsomt ud.
Hvis du skal opereres, gives i nogle tilfælde en såkaldt ’steroidparaply’, dvs. en forhøjet dosis binyrebarkhormon inden operationen. Årsagen er, at din egen produktion af binyrebarkhormon kan være nedsat og derfor ikke er tilstrækkelig i forbindelse med en operation.
Hvis du går til en ny læge eller skal behandles på et hospital, skal du derfor altid fortælle, at du er – eller har været – i behandling med binyrebarkhormon.
Hvilke bivirkninger har binyrebarkhormon?
Længerevarende behandling med binyrebarkhormon – det vil sige i mere end 1–3 måneder – kan give en del bivirkninger. Derfor forsøger lægerne at begrænse brugen. Du kan se den samlede oversigt over bivirkninger i indlægssedlen, som ligger i medicinpakningen.
Bivirkning ved binyrebarkhormon som tabletter
Ved Prednisolon under 7,5 mg dagligt er der som regel få bivirkninger. Hyppigheden af bivirkninger stiger, jo større dosis du får, og jo længere tid du er i behandling.
Eksempler på bivirkninger:
- Ændret udseende med et rundere ansigt og en anderledes fedtfordeling på kroppen.
- Uren hud. Efter lang tids behandling kan huden også blive tynd og skør med tilbøjelighed til små blødninger og overfladiske små sår.
- De fleste får øget appetit og kan som følge heraf stige i vægt.
- Nogle føler sig opstemte, rastløse og har svært ved at sove, mens andre bliver trætte og nedtrykte.
- Indholdet af kalk i knoglerne bliver mindre. Det øger risikoen for knogleskørhed og knoglebrud. Du skal derfor drøfte forebyggende behandling for knogleskørhed med din læge.
- Modstandskraften over for infektioner kan blive nedsat. Samtidig dæmper det symptomerne på en eventuel infektion. Du skal derfor være opmærksom også på lette symptomer på infektion og reagere på disse.
- Menstruationsforstyrrelser.
- Blodsukkeret kan stige.
- Forhøjet blodtryk og hævede ben.
- Efter lang tids behandling kan man risikere at få grå eller grøn stær
- Sure opstød ved tabletbehandling.
- Binyrebarksvigt, hvor ens egen produktion af hormoner fra binyrerne er utilstrækkelig.
Bivirkninger ved indsprøjtning af binyrebarkhormon
Irritation ved indstiksstedet
Ændret hudfarve omkring indstiksstedet
Tab af fedt i underhuden ved indstiksstedet
Hvad skal du være opmærksom på?
Tal løbende med din læge
Både om de positive og negative sider ved din binyrebarkhormon-behandling.
Du og dine nærmeste bør kende risikoen for psykiske bivirkninger ved binyrebarkhormon
Dine pårørende er nemlig vigtige i forhold til at observere og reagere på eventuelle bivirkninger.
Fortæl din læge
Hvis du synes, at dit humør svinger, at din hukommelse, dine tanker eller din adfærd ændrer sig.
Forholdsregler når du er i behandling med binyrebarkhormon
Vaccination
Kan gives efter aftale med din læge.
Rejser
Kontakt dit rejseforsikringsselskab før, du rejser til udlandet, hvis du for nylig har fået indsprøjtning med binyrebarkhormon.
Graviditet og amning
Kan anvendes efter aftale med din læge.
Alkohol
Der er ingen særlige forholdsregler om alkohol, når du tager binyrebarkhormon.
Hospitalsbesøg
Husk altid at fortælle, at du er i behandling med binyrebarkhormon.
Tager du anden medicin end binyrebarkhormon?
Du bør ikke tage fast medicin med acetylsalicylsyre eller NSAID, så længe du er i behandling med binyrebarkhormon. Det er f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo, Magnyl, Ibuprofen og Bonyl.
Medicin med acetylsalicylsyre eller NSAID øger risikoen for mavesår, og risikoen forværres, hvis du samtidig er i behandling med binyrebarkhormon. Hvis du ikke kan undgå at tage medicin med acetylsalicylsyre, er det vigtigt, at du samtidig får medicin mod mavesår af din læge.
Du må gerne tage:
- Smertestillende medicin som Pinex, Pamol og Panodil.
- P-piller.
- Medicin mod diabetes.
- Medicin mod forhøjet blodtryk.
Tal altid med din læge eller reumatolog, hvis du er er i tvivl.
