Sammen holder vi Danmark i bevægelse

Mere end 700.000 danskere lever med gigt. Sammen med virksomheder skaber vi løsninger, der styrker sundhed, arbejdsliv og livskvalitet – og gør en mærkbar forskel for både mennesker og samfund.

Hvorfor samarbejde med Gigtforeningen?

En folkesygdom kræver fælles løsninger.

Gigt påvirker ikke kun den enkelte. Smerter, træthed og nedsat funktion kan påvirke familieliv, arbejdsliv og muligheden for at deltage aktivt i samfundet.

Derfor samarbejder vi med virksomheder, der vil være med til at skabe reel forandring – gennem deres produkter, kompetencer, medarbejdere, kunder, kanaler og økonomiske bidrag.

Vi tror ikke på standardløsninger. De stærkeste partnerskaber opstår dér, hvor virksomhedens styrker møder et reelt behov hos mennesker med gigt.

700.000+ danskere lever med gigt

Gigt rammer mennesker i alle aldre og kan påvirke alt fra bevægelse og søvn til familieliv, fritid og arbejde.

5 mio. ekstra sygedage om året

Gigt og muskel- og skeletsygdomme har store konsekvenser for arbejdslivet og gør det sværere for mange at blive på arbejdsmarkedet.

58 mia. kr. i årligt produktionstab

Når mennesker begrænses af smerter og sygdom, har det også en markant økonomisk konsekvens for virksomheder og samfund.

Sammen finder vi det stærkeste match

Ikke alle partnerskaber skal se ens ud. Vi tager udgangspunkt i det, jeres virksomhed er stærk på, og kobler det med vores faglighed og konkrete behov hos mennesker med gigt. Når de tre perspektiver mødes, opstår de stærkeste partnerskaber. Partnerskaber, der skaber konkret værdi for mennesker med gigt, giver mening for jeres virksomhed og samtidig bidrager økonomisk til Gigtforeningens vigtige arbejde.

Menneskers behov

Hvordan kan vi gøre hverdagen lettere og livet bedre for mennesker med gigt?

Det kan eksempelvis handle om bevægelse, arbejdsliv, energi, tilgængelighed, fællesskab eller konkrete løsninger i hverdagen.

Jeres styrker

Hvad kan netop jeres virksomhed bringe i spil?

Det kan være produkter, kompetencer, medarbejdere, teknologi, kundeplatforme, kommunikationskraft eller noget helt andet, I er særligt gode til.

Gigtforeningens styrke

Vi bringer faglighed, målgruppeindsigt og troværdighed ind i samarbejdet.

Sammen med vores eksperter, viden, kanaler, fællesskaber og stærke position på gigtsagen kan vi omsætte en god idé til konkret handling.

Skal vi finde det stærkeste match sammen?

Har I en idé, eller er I nysgerrige på, hvordan jeres virksomhed kan spille en rolle? I behøver ikke kende løsningen på forhånd. Den finder vi sammen.

Celina Falck
Ansvarlig for erhvervspartnerskaber

Fremhævet billede

Et partnerskab med mening

Gigtforeningen ser samarbejdet med virksomheder, som en vigtig del i foreningens arbejde, med indsamle midler til forskning, støtte til mennesker med gigt, yde rådgivning og udbredelse af kendskabet til gigt og dens konsekvens for den enkelte og samfundet.

Et samarbejde med Gigtforeningen giver virksomheder mulighed for at tage socialt ansvar og samtidig bidrage konkret til forskning, støtte og oplysning, som gør en reel forskel for mennesker med gigt.

Gigt forårsager ca. 5,1 millioner ekstra sygedage i Danmark og er en af de hyppigste årsager til førtidspension. Derfor er forskning, forebyggelse og genoptræning afgørende – ikke kun for samfundet men også for de 700.000 danskere som har gigt.

Gigtforeningen dækker over 200 forskellige muskel- og skelet sygdomme. Mange forbinder gigt med artrose (slidgigt), men området omfatter også alvorlige autoimmune sygdomme som f.eks. lupus. Gigt opfattes af nogle, som noget der “bare” kommer når man bliver ældre, men børn og unge bliver også ramt og har store konsekvenser for deres opvækst, trivsel , hverdag og fremtid.

Gigtforeningen driver desuden Danmarks eneste dedikeret gigthospital med tilknyttet forsknings enhed. herudover driver vi også behandlings- og genoptræningscentre flere steder i Danmark, til gavn for patienter i hele Danmark.

Forsia forsikring

Tegn din privatforsikring hos et selskab, der støtter gigtsagen.

Forsia Forsikring er et dansk, 100 % kundeejet forsikringsselskab. Som kundeejet selskab arbejder Forsia Forsikring for kunderne – ikke for aktionærer.

Fremhævet billede
Falck medarbejder hjælper en person

Sammen om et bedre liv med gigt

Falck har valgt at blive erhvervspartner med Gigtforeningen, fordi vi deler ambitionen om at skabe mere tryghed og bedre muligheder for mennesker med gigt.

Gigtforeningens stærke faglighed og indsigt i livet med gigt går hånd i hånd med Falcks sundhedsfaglige ekspertise og konkrete løsninger inden for sundhed, vejhjælp og sygetransport.

Sammen kan vi gøre relevant hjælp mere tilgængelig og bidrage til, at mennesker med gigt får en lettere og mere tryg hverdag

Når fællesskabet giver værdi i hverdagen

Spira Forsikring har fællesskabet vores kunders ryg, når der er store eller små bump på vejen – og for vores kunder er det netop fællesskabet og det menneskelige nærvær, der giver værdi i hverdagen.

Ligesom fællesskabet skaber værdi i hverdagen for Gigtforeningens medlemmer.

Derfor er vi erhvervspartner for Gigtforeningen. Vi tror nemlig på, at det bedste grundlag for et godt samarbejde er et fælles værdisæt – et værdisæt der i vores tilfælde baserer sig på, at fællesskabet og det menneskelige nærvær er altafgørende for os mennesker, når vi skal tackle udfordringer i hverdagen.

Forsikringsrådgiver hjælper et par

Virksomheder vi også samarbejder med:

Zeria Group ZPD logo
JA Group logo
Sjippetov.dk logo
Lillegaard facility services logo
J.N. Bech by Bech logo
Velas logo
Røschke Auto Trading Aps logo
Botium logo
New feet medical footwear logo
Mercoprint logo
Roche logo
Aurora Wellness logo
Vitra logo
Liva Wheel logo
Actimove logo
Moby Dick strømper logo
Per Jensen og søvn begravelsesforretning Køge logo
Tim Andersen Enterprise logo
Furesø Kloak og Beton logo
Billige hjælpemidler logo
Ampleo logo
Nordic Recover logo
Q Park logo

En stærk sag. En stærk organisation.

Gigtforeningen har siden 1936 arbejdet for et bedre liv for mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.

Vi kombinerer faglighed, patientindsigt, forskning, rådgivning, lokale fællesskaber og politisk gennemslagskraft. Det betyder, at vi både er tæt på mennesker med gigt i deres hverdag – og med dér, hvor beslutninger om sundhed, behandling, forskning og arbejdsliv bliver truffet.

Mere end 80.000 medlemmer
Et stort fællesskab af mennesker med gigt og pårørende.

Mere end 1.000 frivillige
Engagerede frivillige skaber aktiviteter og fællesskaber i hele landet.

22 lokale kredse
Vi er lokalt til stede og tæt på mennesker med gigt over hele Danmark.

Vi donerer 20 mio. kr. til dansk gigtforskning hvert år
Vi investerer målrettet i ny viden om sygdom, behandling og bedre livskvalitet.

Flere end 6.500 henvendelser til rådgivningen
Hvert år hjælper vores faglige rådgivning mennesker med spørgsmål om livet med gigt.

Vi ejer Dansk Gigthospital og tre Sano Gigtcentre
Gigtforeningen driver specialiserede tilbud inden for behandling og rehabilitering.

Frivillige fra Gigtforeningens 'Sunde seniorer' i højt humør

Etiske retningslinjer for erhvervspartnerskab

  • Vi følger retningslinjer for samarbejde med virksomheder og organisationer udarbejdet af ISOBRO og Danske Patienter.

    Vi følger desuden følgende retningslinjer, når vi indgår samarbejde med virksomheder og organisationer:

    • Et partnerskab skal være omfattet af fuld åbenhed.
    • Et partnerskab finder sted i forbindelse med events og kampagner. Vi samarbejder ikke om den daglige drift.
    • Der er fuldstændig uafhængighed mellem samarbejdspartneren og Gigtforeningen.
    • En samarbejdspartners interesser må ikke være uforenelige med Gigtforeningens arbejde.
    • Samarbejdspartnerens produkt, virksomhed og image må ikke vurderes at kunne skade Gigtforeningens anseelse.
    • Enhver omtale af et samarbejde med Gigtforeningen samt anvendelse af foreningens navn og logo må kun finde sted efter forudgående skriftlig godkendelse hos Gigtforeningen.
    • Gigtforeningens hjemmeside anvendes til information om samarbejdet.

    Retningslinjerne gælder både i relation til private og offentlige virksomheder.

  • Gigtforeningen følger Danske Patienters retningslinjer for samarbejde med medicinalindustrien og privathospitaler.

    Derudover følger vi følgende retningslinjer:

    • Gigtforeningen samarbejder ikke med medicinalvirksomheder om den daglige drift, kun i forbindelse med events og kampagner. 
    • Medicinalvirksomheder kan støtte Gigtforeningen f.eks. ved at annoncere i Gigtforeningens magasiner, ved events og lignende. Vi følger lovgivningen og tillader ikke annoncer for receptpligtige lægemidler.
    • Gigtforeningen anbefaler ikke specifik medicin, hverken receptpligtig eller ikke-receptpligtig medicin.
    • Gigtforeningen modtager ikke støtte til rejser, uddannelse eller lignende personalemæssige goder.

Ønsker du at indgå i et erhvervspartnerskab?

Kontakt os via telefon eller E-mail

Telefon: 39 77 80 19
E-mail: cfalck@gigtforeningen.dk