Samarbejde med organisationer og fonde
Gigtforeningen samarbejder med offentlige myndigheder, faglige organisationer, private virksomheder og NGO'er for at fremme gigtsagen og sikre et bedre liv for de mange med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Gigtforeningen er medlem af en række paraplyorganisationer.
Gigtforeningens samarbejde sker både på nationalt og internationalt niveau.
Gigtramte Børns Forældreforening – GBF
Børn får også gigt. Gigtforeningen samarbejder med Gigtramte Børns Forældreforening (GBF), der er en selvstændig forening.
GBF arbejder blandt andet for, at hjælpe medlemmerne med at:
- At få kendskab til behandlingstilbud og bistandstilbud
- At få nytte af andre forældres erfaringer og lade egne erfaringer komme andre til gode
Læs mere på www.gbf.dk, hvor du også finder e-mailadresser og telefonnumre til Gigtramte Børns Forældreforening.
FNUG – ForeningeN af Unge med Gigt
Også unge kan få gigt. Derfor findes FNUG – ForeningeN af Unge med Gigt. FNUG arbejder også for at gøre livet lettere for unge med gigt og øge kendskabet til, at det ikke kun er ældre mennesker, der får gigt.
I FNUG kan unge med gigt drøfte tanker og fælles problemer og samtidig have det sjovt.
Læs mere på fnug.dk, hvor du også finder kontaktinformationer.
Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew
Morbus Bechterew er en gigtsygdom, der også går under betegnelsen rygsøjlegigt.
Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew informerer og rådgiver patienter med morbus Bechterew i sygdomsrelaterede sammenhænge og sociale anliggender.
Læs mere om foreningens arbejde
Partnerskaber og samarbejdsaftaler
-
AMR-Alliancen arbejder for at løse udfordringerne ved antibiotikaresistens.
Alliancen blev grundlagt i 2025 på initiativ af Novo Nordisk Fonden, Pharmadanmark og Pfizer Danmark. Den består af over 40 medlemsorganisationer. Alliancen har til formål at italesætte problematikker i relation til antibiotikaresistens i offentlig og politisk bred forstand, dvs. både ud fra et patient-, sundheds- og samfundsperspektiv samt i forhold til den danske Life Science-industri. -
Gigtforeningen har indgået et samarbejde med advokatfirmaet Elmer Advokater. Firmaet er specialiseret i blandt andet erstatnings- og forsikringsret og har stor erfaring med at bistå skadelidte og sygdomsramte mennesker i sager over for forsikringsselskaber og myndigheder.
Gratis vurdering til brugere af Gigtforeningens Rådgivning
Samarbejdet betyder, at brugere af Gigtforeningens Rådgivning får mulighed for gratis at få en overordnet vurdering af deres sag, når der allerede er truffet afgørelse i sagen.
Vurderingen dækker følgende typer af sager:
- Forsikrings- og pensionssager
- Patientskadesager
- Sociale sager
Her vil Elmer Advokater vurdere muligheden for at bringe en sag videre i systemet.
I forsikrings- og pensionssager samt patientskadesager vil Elmer Advokater vurdere, om der er grundlag for at klage over afgørelsen, eller om sagen skal indbringes for Ankenævnet for Forsikring eller for domstolene.
I sociale sager, hvor der er truffet afgørelse af den øverste, administrative klageinstans, vil Elmer Advokater vurdere, om der er grundlag for at indbringe sagen for domstolene.
Henvisning til Elmer Advokater
Det er Gigtforeningens Rådgivning, der henviser brugere til Elmer Advokater. Det betyder, at man som bruger først kan kontakte advokatfirmaet, når man har drøftet sin sag med en rådgiver, der vurderer, at Elmer Advokater vil kunne hjælpe.
Rabat på videre advokatbistand
Hvis Elmer Advokater fører sagen videre, vil brugere af Gigtforeningens Rådgivning få en fast rabat på 10 % af firmaets normale salær.
-
Forebyggelsesalliancens hovedformål er at løfte den danske forebyggelsesindsats. Vi skal ikke kun leve længere – vi skal også leve længere med færre sygdomme. Alliancen har det konkrete ønske, at Danmark får en national forebyggelsesstrategi frem mod 2035 med forpligtende målsætninger.
-
Gigtforeningen har indgået et samarbejde med James Lind Institute, som driver Forskningspanelet. De arbejder for at gøre det nemt og sikkert at deltage i forskningsprojekter som patient.
Gigtforeningen hører af og til, at det bliver stadigt vanskeligere at finde patienter, der har lyst til at indgå i forskningsprojekter. Gennem Forskningspanelet har mennesker med interesse i forskning mulighed for at styrke forskningen ved at tilmelde sig og kunne indgå i diverse relevante projekter.
Det er gratis at melde sig ind i Forskningspanelet.
Man kan melde sig ud af Forskningspanelet, når man har lyst, og ens data vil blive slettet.
Er man tilmeldt Forskningspanelet, vil man løbende blive tilbudt at være med i relevant og nyttig forskning.
Samarbejdet mellem Gigtforeningen og Forskningspanelet er ikke af økonomisk art. Samarbejdet sker ud fra et ønske om at styrke forskningen til gavn for mennesker med gigtsygdomme.
-
Gigtforeningen er med i Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima, som arbejder sammen for at gøre en forskel via innovation, tilgængelighed og kommunikation af sundere fødevarer til danskerne, så det sunde valg fremover bliver det lette valg.
Partnerskabet drives af Fødevarestyrelsen og partnerne tæller bl.a. detail, foodservice, fødevareproducenter og sundhedsorganisationer. I 2018 blev det konstateret, at der i Danmark er flere overvægtige end normalvægtige. Det går den forkerte vej – både med de usunde kostvaner og vægten.
Partnerne skal arbejde aktivt i partnerskabet med ét eller flere indsatsområder:
- Påvirkning af forbrugernes bevidsthed om madens betydning for det gode og sunde liv
- Øge udbud og tilgængelighed af sundere fødevarer og måltider (inkl. fx Nøglehulsmærket)
- Produktinnovation med mere fuldkorn, fisk og grønsager i alle kategorier
- Produktinnovation med mindre salt, sukker og/eller mættet fedt
- Øge markedsførings- og kommunikationsindsatsen for sundere fødevarer og måltider
-
Gigtforeningen har indgået et partnerskab med DGI og forskningsenheden PROgrez på Slagelse Sygehus, som i et fælles projekt skal udvikle 50 Naturtræningsfællesskaber målrettet mennesker med sygdomme i led, ryg og muskler. Projektet er støttet med 3 millioner kr. af Trygfonden.
-
Patientinstruktører er et samarbejde, Gigtforeningen har med Region Hovedstaden. Patientinstruktørprojektet er placeret på CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation) under Region Hovedstaden.
Hvad er en patientinstruktør?
En patientinstruktør er en person med leddegigt, der underviser primært ergo- og fysioterapeutstuderende. Patientinstruktørerne underviser i ledundersøgelse og hensynsfuld patientkontakt ved at bruge deres egne led og eget liv som eksempel.
Det er relationen mellem de studerende og patientinstruktøren, der gør undervisningen unik. Patientinstruktørerne kan tilbyde et koncept, hvor de kombinerer stor faglig viden med personlige erfaringer. Patientinstruktørerne er på den måde bindeled mellem fagpersonernes teoretiske viden og praktiske kunnen.
Patienter som undervisere er forankret på CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation) under Region Hovedstaden.
Hvem kan få besøg af patientinstruktørerne?
Patientinstruktørernes undervisning i led undersøgelse retter sig mod uddannet personale og studerende inden for disse faggrupper:
- Medicinstuderende
- Fysioterapeuter
- Ergoterapeuter
Det er gratis at booke og få besøg af et antal patientinstruktører.
Information og booking af patientinstruktør
Hvis du vil vide mere, kontakt CAMES ved at skrive til Judit Vibe Madsen på judit.vibe.madsen@regionh.dk
Mere om projektet
Patienter med leddegigt har undervist i mere end 25 år, og i 2014 blev konceptet udbygget til ikke kun at omfatte leddegigt men også diagnoserne diabetes, KOL, hjertesygdomme, demens og lænderyg.
-
Gigtforeningen en del af partnerskabet Røg- og nikotinfri Fremtid med en fælles vision om, at ingen børn og unge skal ryge eller bruge nikotinprodukter og flere skal hjælpes ud af afhængigheden.
Partnerskabet Røg- og nikotinfri Fremtid er dannet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden og blev lanceret i 2017.
Som partner i Røg- og nikotinfri Fremtid bakker vi op om målet om, at tobak og nikotin skal udfases gradvist frem mod 2035, så det ikke længere kan købes på det danske marked.
Målsætningen for 2030 er:
- Ingen børn og unge skal ryge eller bruge nikotin
- Max 5 % af den voksne befolkning ryger eller bruger nikotin
-
Gigtforeningen samarbejder med Stripo (udbyder af værktøjer til e-mailmarketing) om at udvikle vores e-mailkampagner. Ved brugen af deres løsninger er vi opdaterede på teknologi og sikkerhed, ligesom vi har adgang til de bedste måder at levere de mange spændende artikler og andet indhold, som produceres af Gigtforeningens medarbejdere.
-
Gigtforeningen, herunder Sano Aarhus og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, har i 2023 indgået en samarbejdsaftale, der har til formål at styrke samarbejdet om borgere med gigt i relation til forebyggelse, rehabilitering og genoptræning samt at bedre kendskabet til fælles snitflader, indsatser og aktiviteter på tværs af kommune og patientforening.
Aftalen indeholder 3 samarbejdsområder:
- Kommunikation & kendskab
- Sano Aarhus
- Lån af lokaler
Gigtforeningens internationale samarbejde
igtforeningen indgår både i nordiske og europæiske samarbejdsfora inden for gigtområdet.
Gigtforeningen er med i et nordisk samarbejde og medlem af European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR).
Nordisk samarbejde
Gigtforeningen samarbejder med de nordiske landes gigtforeninger.
I Norden arbejder vi for at:
- Finde samarbejdsmuligheder inden for behandling og rehabilitering af gigtsygdomme.
- Udbrede kendskabet til gigtsygdomme.
- Øge ressourcerne til uddannelse og forskning i gigt.
- Øge de nordiske gigtforeningers indflydelse på nordisk og internationalt plan.
Europæisk samarbejde
Gigtforeningen er medlem af European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR).
EULAR er en europæisk organisation, der repræsenterer patienter samt sundhedsfaglige og videnskabelige selskaber inden for gigtområdet i de fleste europæiske lande.
EULAR arbejder for at fremme og støtte forskning, forebyggelse, behandling af og genoptræning i forbindelse med gigtsygdomme.
Hvert år afholder EULAR sin store, europæiske gigtkongres. I de sidste mange år har den været den primære platform for udveksling af videnskabelig og klinisk viden om gigt i Europa. Det er også et kendt forum for dialog mellem læger, forskere, sundhedspersonale og ikke mindst mennesker med gigt.
Edgar Stene Prisen – Europæisk skrivekonkurrence
EULAR, den europæiske gigt-organisation, afholder hvert år en international skrivekonkurrence.
Skrivekonkurrencens formål er at udbrede kendskabet til gigt – med udgangspunkt i gigtpatienters oplevelser.
Derfor kan alle med gigt hvert år skrive et essay inden for et emne, der er forudbestemt af EULAR, og deltage i den spændende konkurrence.
Læs mere om den europæiske gigtorganisation, EULAR (engelsk)
Vind Edgar Stene Prisen
Prisen for at vinde skrivekonkurrencen kaldes Edgar Stene Prisen.
Er man en af de tre heldige vindere, kan man se frem til at modtage kontante pengepræmier på henholdsvis 1000, 700 eller 300 euro.
Desuden får vinderen af 1000 euro overrakt sin pris ved EULAR’s gigtkongres, der hvert år afholdes i en af Europas herlige storbyer.
De seneste danske bidrag
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2025 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2024 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2023 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2022 (PDF)
Dansk bidrag til Edgar Stene Prisen 2021 (PDF)
Læs mere om Edgar Stene Prisen
Gigtforeningens medlemskaber i paraplyorganisationer
Gigtforeningen er medlem af en række paraplyorganisationer, bl.a. Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Nordisk Reumaråd og EULAR.
Danske Patienter
Danske Patienter er paraplyorganisation for 27 medlemsorganisationer, der repræsenterer i alt 900.000 patienter og pårørende.
Organisationen taler således patienternes og de pårørendes sag overfor beslutningstagere og offentlighed.
Målet for Danske Patienter er, at det danske sundhedsvæsen bliver centreret om patienternes og de pårørendes behov og leverer behandling af høj kvalitet.
Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) er en paraplyorganisation, og er det fælles talerør på handicapområdet.
DH har 36 medlemsorganisationer og repræsenterer ca. 400.000 mennesker med et handicap.
Læs mere om Danske Handicaporganisationer
Kontakt os
Hvis du vil vide mere om Gigtforeningens samarbejdsaftaler, eller ønsker at indgå en aftale med Gigtforeningen, er du velkommen til at kontakte os.