Dronning Ingrids Forskerpris
Dronning Ingrids Forskerpris uddeles hvert år i forbindelse med Den Internationale Gigtdag d. 12. oktober til en markant profil inden for dansk gigtforskning. Prisen overrækkes af Gigtforeningens protektor Hendes Majestæt Dronningen, som har videreført sin moder Dronning Ingrids store engagement i gigtsagen.
Dronning Ingrid Forskerpris gives til en forsker, der gennem sin videnskabelige indsats fremmer mulighederne for at forebygge og behandle gigt og dermed mindske generne for de ca. 700.000 mennesker i Danmark, der lever med en muskel- eller skeletsygdom. Med æren følger 100.000 kr.
Forskerprisen blev indstiftet i 1978 for at markere, at Dronning Ingrid havde været protektor for Gigtforeningen i 25 år.
Prisen kan ikke søges.
Du kan herunder se, hvem der har modtaget Dronning Ingrids Forskerpris gennem de seneste 10 år.
Dronning Ingrid Forskerpris gives til en forsker, der gennem sin videnskabelige indsats fremmer mulighederne for at forebygge og behandle gigt og dermed mindske generne for de ca. 700.000 mennesker i Danmark, der lever med en muskel- eller skeletsygdom. Med æren følger 100.000 kr.
Forskerprisen blev indstiftet i 1978 for at markere, at Dronning Ingrid havde været protektor for Gigtforeningen i 25 år.
Prisen kan ikke søges.
Du kan herunder se, hvem der har modtaget Dronning Ingrids Forskerpris gennem de seneste 10 år.
![]() |
Henning Bliddal modtog prisen for at have ydet en særlig stor og perspektivrig indsats inden for dansk gigtforskning blandt andet ved oprettelsen og udviklingen af Parker Instituttet, der i dag er udgangspunkt for en omfattende og nytænkende forskningsindsats inden for diagnostik, forebyggelse og behandling af gigtsygdomme.
Valget af Henning Bliddal blev ved uddelingen begrundet af formanden for Gigtforeningens forskningsråd, Kristian Stengaard-Pedersen:
"Henning Bliddal har en stærk, alsidig forskerprofil. Sammen med sin forskergruppe er han blandt andet i front med forskning og udvikling af muskuloskeletal ultralydsdiagnostik. Han har gennemført et omfattende projekt om betydningen af vægttab og træning ved slidgigt i knæ, og han har påbegyndt en statistisk tilgang til vurdering af effekt og sikkerhed ved reumatologisk behandling. Derudover har han blandt andet også sammen med sin forskergruppe ydet en indsats inden for smerteforskning, især ved fibromyalgi."
Derudover har Henning Bliddal stor erfaring som underviser og vejleder, og han er en efterspurgt foredragsholder ved udenlandske kongresser.
![]() |
Michael Kjær modtog prisen for - sammen med sin forskergruppe - at have ydet en perspektivrig indsats for en større indsigt i musklers og seners funktion og etablering af evidensbaserede øvelsesbehandlinger, som har muliggjort mærkbare forbedringer af svækkede muskler og sener.
Under prisoverrækkelsen begrundede formanden for Gigtforeningens Forskningsråd, Kristian Stengaard-Pedersen, desuden prisen med, at Michael Kjær er en engageret og stimulerende underviser af medicinstuderende og læger - en inspirator for mange unge læger, der er blevet tiltrukket af det idrætsmedicinske forskningsområde.
Michael Kjær er derudover en efterspurgt foredragsholder ved udenlandske kongresser inden for det idrætsmedicinske felt. Endelig har Michael Kjær haft mange aktiviteter, der har gjort afdelingen og dermed dansk idrætsmedicinsk forskning international kendt.
![]() |
Kjeld Søballe modtog prisen for sit arbejde med fiksering af kunstige led, som mange danskere får, når de f.eks. får "et nyt knæ" eller "en ny hofte". Han har opnået fantastiske resultater med at fastgøre kunstige led til knoglevævet, så det holder bedre over tid.
Kjeld Søballe har også opfundet et helt nyt redskab i hoftekirurgien kaldet Søballes instrument. Det kan måle hofteskålens vinkel i forhold til lårbenet og dermed erstatte en bøvlet røntgenundersøgelse under en hofteoperationen.
Kristian Steengaard-Petersen, formand for Gigtforeningens Forskningsråd, begrundede bl.a. valget af prismodtager med, at "Der er tale om en internationalt anerkendt forskning af stor betydning for at udvikle endnu bedre ledproteser og endnu bedre teknikker til indoperation af disse."
Kjeld Søballe opererer hvert år ca. 100 unge mennesker med medfødt hoftedysplasi, som har smerter fra begyndende slidgigt i hofteleddet. Ved at rotere deres hofteskål til den rigtige position, kan han forhindre eller forebygge, at deres slidgigt bliver værre, og dermed give dem bedre mulighed for at leve et normalt liv.
![]() |
Prismodtageren har blandt andet - som chef for Reumatologisk Afdeling - haft stor succes med at opbygge en dynamisk forskergruppe på Odense Universitetshospital. Sammen med denne gruppe har Peter Junker været med til at yde en frontlinjeindsats med international gennemslagskraft.
Peter Junker har desuden gennem mange år haft hovedansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningen af de medicinstuderende ved Syddansk Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig har han deltaget i uddannelsen og efteruddannelsen af reumatologiske speciallæger. Denne indsats har været med til at sikre et højt fagligt niveau hos reumatologerne – og haft stor betydning for rekrutteringen af nye speciallæger til et område, hvor det danske sundhedssystem har et påtrængende behov for øget tilgang.
Under overrækkelsen af prisen fremhævede formanden for Gigtforeningens Forskningsråd, Kristian Stengaard-Pedersen, at Peter Junker "på fornemste vis har formået at forene en fremragende forskningsmæssig indsats med rollen som inspirerende underviser for studerende og speciallæger, kompetent behandler på Odense Universitetshospital og dedikeret ambassadør for diverse forskningsråd" – alt sammen til gavn for mennesker med gigt.
Samtidig var prismodtageren i 1999 initiativtager til oprettelsen af Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, som hurtigt opnåede international anerkendelse og i dag er et af Danmarks mest dynamiske forskningscentre inden for diagnostik, behandling og forebyggelse af reumatologiske sygdomme.
Under overrækkelsen fremhævede formand for Gigtforeningens Forskningsråd, Kristian Stengaard-Pedersen, foruden Bente Danneskiold-Samsøes visionære og vedholdende forskningsindsats, også hendes lydhørhed og varme interesse for patientens ønsker og behov – og for hendes vedholdende kamp for gigtpatienters ret til bedre behandling og livskvalitet:
"Bente Danneskiold-Samsøe har mange prisværdige personlige og faglige kompetencer, som har gjort hende til en central figur inden for dansk og international reumatologisk forskning. Hendes indsats gennem årerne har været medvirkende til, at utroligt mange mennesker med muskel- og skeletlidelser har fået forbedret deres funktionsniveau og livskvalitet", sagde han.
![]() |
Som primus motor og deltager i en lang række forskningsprojekter inden for både den basale og den kliniske forskning har han bidraget med væsentlige resultater, blandt andet omkring smerter og betændelsestilstande i led og sener samt ikke mindst omkring den mest optimale behandling af især leddegigt og slidgigt.
Prismodtageren har etableret og som leder udviklet ’Forskningsenheden for Reumatologi og Knoglebiologi’ ved Århus Universitetshospital, som har været et centrum for gigtforskning i Vestdanmark. Han har været hovedvejleder på disputatser og ph.d.-afhandlinger og er forfatter på flere hundrede videnskabelige artikler, bogkapitler, informationspjecer, skrivende presse mv.
Kristian Stengaard-Pedersens ambitiøse forskningsarbejde har været afgørende for at tiltrække medicinstuderende og yngre læger til det reumatologiske speciale. Han er samtidig anerkendt som en engageret og pædagogisk formidler af de reumatologiske forskningsresultater til medicinstuderende, reumatologer og andre speciallæger samt ikke mindst til patienter og sundhedsfagligt personale. Han er en flittig foredragsholder, og blev i 1997 kåret som "Årets underviser" ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
Kristian Stengaard-Pedersen er desuden chefredaktør for tidsskriftet Scandinavian Journal of Rheumatology.
![]() |
Steffen Jacobsen havde gennemgået 4.500 tilfældigt udvalgte personers røntgenbilleder og besvarelser af spørgeskemaer om gener i bevægeapparatet. Arbejdet førte til, at der blev fastlagt en række bestemte forandringer, der skal være til stede, for at lægerne kan stille diagnosen slidgigt.
Desuden viste hans undersøgelser, at hvis man lider af hoftedysplasi, altså en stejlt stillet hofteskål, eller man får en skade i hoften, så stiger risikoen for udvikling af slidgigt i hoften mærkbart.
Steffen Jacobsen havde også undersøgt, hvordan livsstilsfaktorer påvirker udviklingen af slidgigt. Her viste det sig, at overvægt øger risikoen for slidgigt markant. Samlet set viste Steffen Jacobsens forskning, at skal man forebygge slidgigt i hoften, gælder det dels om at holde vægten, dels om at identificere mennesker med hoftedysplasi tidligt i livet, så de kan blive behandlet så tidligt som muligt.
![]() |
Prismodtagerens forskning overlappede flere områder, herunder infektionsmedicin, mikrobiologi, immunologi, epidemiologi, genetik og reumatologi. Det – kombineret med hans originale og vedholdende arbejdsindsats – havde på overrækkelsestidspunktet allerede givet betydeligt afkast på gigtområdet, og flere af hans arbejder var blevet fulgt op af lederartikler i forskellige internationale tidsskrifter.
Peter Garred oplyste, at han fortsat ville fokusere på genetiske aspekter vedrørende immunsystemet og dets betydning for udvikling og forløb af betændelsesrelaterede gigtsygdomme.
![]() |
Thomas Graven-Nielsen modtog prisen for sin forskning i muskelsmerter og deres indflydelse på den motoriske kontrol, ligesom han har udviklet enestående modeller til brug for studier af muskelsmerte. Desuden har han gennemført en række studier med fokus på smertefulde muskel- og skelet lidelser.
Hans arbejde har fået betydning for vores opfattelse af, hvordan smertesystemet kan undergå plastiske forandringer i forbindelse med kroniske muskel- og skelet sygdomme.
Thomas Graven-Nielsen havde tidligere fået tildelt et talentprojekt fra Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd og modtog i 2002 Young Investigator Award.
Dronning Ingrids Forskerpris 2002 blev delt mellem to forskere:
1. reservelæge, ph.d. et dr.med. Ole Rintek Madsen, speciallæge i intern medicin og kommende speciallæge reumatologi, ansat ved Bispebjerg Hospital. Ole Rintek Madsen havde blandt andet forsket i sammenhængen mellem leddegigt, slidgigt, muskelstyrke og knoglemineralindhold.
Kursusreservelæge, ph.d. Mette Klarlund, under uddannelse til i speciallæge i reumatologi og ansat ved Hvidovre Hospital. Mette Klarlund havde blandt andet gjort sig gældende med forskningsinitiativer inden for billeddiagnostik og ultralydscanning i gigtbehandling.
1. reservelæge, ph.d. et dr.med. Ole Rintek Madsen, speciallæge i intern medicin og kommende speciallæge reumatologi, ansat ved Bispebjerg Hospital. Ole Rintek Madsen havde blandt andet forsket i sammenhængen mellem leddegigt, slidgigt, muskelstyrke og knoglemineralindhold.
Kursusreservelæge, ph.d. Mette Klarlund, under uddannelse til i speciallæge i reumatologi og ansat ved Hvidovre Hospital. Mette Klarlund havde blandt andet gjort sig gældende med forskningsinitiativer inden for billeddiagnostik og ultralydscanning i gigtbehandling.
Overlæge, dr.med. Troels Herlin fra Skejby Sygehus og afdelingslæge Klaus Gottlob Müller fra Rigshospitalet modtog Dronning Ingrids Forskerpris 2001.
De modtog hver 50.000 kr. til et projekt, der skulle undersøge, hvordan det biologiske lægemiddel etanercept (Enbrel), kunne bruges til børn, der ikke reagerede på den gængse behandling af leddegigt.
Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, hvilken virkning medicinen havde på sygdommen. Forskerne ville også undersøge, hvordan man kunne blive bedre til at identificere de børn, hvis leddegigt vil kunne lindres af behandling med etanercept.
De modtog hver 50.000 kr. til et projekt, der skulle undersøge, hvordan det biologiske lægemiddel etanercept (Enbrel), kunne bruges til børn, der ikke reagerede på den gængse behandling af leddegigt.
Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, hvilken virkning medicinen havde på sygdommen. Forskerne ville også undersøge, hvordan man kunne blive bedre til at identificere de børn, hvis leddegigt vil kunne lindres af behandling med etanercept.
Sidst opdateret 03-12-2011














