Gigt giver angst og depression
At leve med kronisk gigt handler ikke kun om ømme led og træthed. Ny forskning viser, at mange også kæmper med psykiske udfordringer.
Det er værst for disse grupper
- Kvinder
- Yngre mennesker
- Mennesker med kort uddannelse
- Nydiagnosticerede
Rygsøjlegigtpatienter hårdest ramt
Det er især patienter med rygsøjlegigt, der har symptomer på angst og depression.
Herefter kommer psoriasisgigt- og leddegigtpatienter, der begge ligger højt, sammenlignet med resten af befolkningen.
”Det kom faktisk bag på os, hvor store forskelle der var mellem de forskellige diagnoser, og hvor mange patienter i alt, der er psykisk belastede,” siger sygeplejerske og ph.d.-studerende Sofie Bech Vestergaard, der står bag forskningsprojektet.
Symptomer afhænger af, hvornår diagnosen stilles
Sofie Bech Vestergaard forklarer, at årsagen til, at så mange med rygsøjlegigt mistrives mentalt kan hænge sammen med både sygdommens natur og det tidspunkt i livet, hvor man typisk får sin diagnose.
Hvis du får konstateret rygsøjlegigt, når du er i 20’erne, er du måske i gang med en uddannelse, ved at etablere dig og danne familie. Det giver en anden sårbarhed, end hvis du er 55 år og har haft leddegigt i mange år.
En anden forklaring kan være, at rygsøjlegigt kan være sværere både at diagnosticere og behandle end leddegigt.
Hvis du er nydiagnosticeret, har du måske været igennem et langt udredningsforløb, hvor du har været bange for, hvad du fejler. Vi tænker, at det måske også kan have en betydning.
Aktiv sygdom = større ensomhed
Et af projektets mest opsigtsvækkende fund er, at cirka en tredjedel af alle med inflammatorisk gigt oplever ensomhed. Det hænger især sammen med høj sygdomsaktivitet.
”Ensomhed er ikke bare trist – det påvirker patienternes mestring markant. Mange føler, at sygdommen isolerer dem fysisk og socialt,” siger Sofie Bech Vestergaard.
Men nogle trives – hvad gør de anderledes?
En særlig del af projektet, der blev udført på Rigshospitalet i Glostrup, undersøgte de patienter, som – trods en kronisk gigtsygdom – formår at opretholde god mental trivsel.
”De patienter, der klarer sig bedst mentalt, har det til fælles, at de er fysisk aktive, opsøger fællesskaber og arbejder aktivt med at tænke positivt om deres situation,” fortæller Sofie Bech Vestergaard.
Det betyder ikke, at deres sygdom er lettere, men at deres strategier for mestring er stærkere.
Bør være del af behandlingen
Studiet peger samtidig på et markant problem: Mange patienter oplever, at den mentale del af det at have en kronisk gigtsygdom ingen plads har i deres behandlingsforløb.
”Flere fortæller, at der ikke er nogen, som spørger til deres mentale trivsel – selv om den jo er afgørende for, hvordan de håndterer medicin, smerter og livet med en kronisk sygdom,” siger Sofie Bech Vestergaard og konstaterer:
”Vi kan se, at mental sårbarhed påvirker hele patientens sygdomsbillede. Derfor bør det være en integreret del af behandlingen – ikke noget, man spørger til, når først det brænder på,” siger hun.
Senest opdateret
