Gigtforeningens Ung Forskertalentpris

Gigtforeningens pris til et ungt forskertalent uddeles hvert år til en yngre forsker, der har udvist et særligt talent for gigtforskning. Prismodtagerne har bidraget med fremskridt inden for vores forståelse af gigtsygdomme, bedre livskvalitet for patienterne – og har ikke mindst opnået international opmærksomhed for sin gigtforskning.

Prisen, som overrækkes på Gigtforeningens repræsentantskabsmøde i maj, er på 100.000 kr., der skal gå til modtagerens forskning. Man kan ikke selv søge prisen, men skal indstilles af erfarne forskerkolleger.

• Prismodtager 2025

  

  Foto: Linda Johansen

  Line Uhrenholt har stået i spidsen for et stort nationalt studie, der har undersøgt, om patienter trygt kan nedtrappe deres biologiske medicin uden at risikere opblussen af sygdommen. Og det kan de, viser Line Uhrenholts forskning. Resultaterne viser, at op mod to ud af tre patienter kan klare sig med mindre biologisk medicin – med færre bivirkninger og lavere belastning af sundhedsvæsenet til følge.

  Line Uhrenholt har især markeret sig med forskning i, hvordan biologisk behandling af gigtsygdomme som leddegigt og lupus kan tilpasses den enkelte patient. Ud over hovedstudiet har Line Uhrenholt bidraget til forskning i langtidseffekter af medicinnedtrapning, blodbaserede biomarkører og samspillet mellem gigt og andre sygdomme som diabetes og COVID-19. Og hendes ph.d.-studerende fremhæver hende som en inspirerende mentor og vejleder – og et menneske med stort overskud.

• Prismodtager 2024

  Kristian Kjær-Staal Petersen fra Aalborg Universitet

  

  Hvorfor har nogle mennesker med artrose i knæet stadig ondt efter den knæoperation, der ellers skulle have befriet dem for netop disse smerter?

  Lige netop det spørgsmål er omdrejningspunktet i Kristian Kjær-Staal Petersens forskning, der har gjort ham til en af verdens førende smerteforskere. Og netop på grund af hans banebrydende forskning har Gigtforeningen valgt at tildele ham Ung Forskertalent-prisen.

  Kristian Kjær-Staal Petersens forskning spænder vidt. Fra eksplorative studier med målinger på nervesystemet og undersøgelse af epigentiske biomarkører, altså hvordan miljøfaktorer kan påvirke reguleringen af vores gener og dermed vores smerteopfattelse. Derudover mere klassiske medicinske afprøvninger samt den videre implementering i sundhedsvæsenet, hvilket ganske få forskere mestrer.

  Han har bl.a. fundet ud af, at nogle patienter er mere smerteoverfølsomme end andre. Og har været med til at udvikle en metode, der kan måle, hvem der er hvem – altså: Hvilke patienter med slidgigt, som vil have glæde af et kunstigt knæ, af smertestillende medicin eller træning – og hvilke skal man tilbyde en anden behandling for at lindre smerterne?