Fysioterapi ved gigt: Behandling og tilskud

Hvis du har gigt, kan fysioterapi ofte gavne dig, særligt hvis du har mange symptomer. Her kan du læse mere om fysioterapi som behandlingsform og om, hvornår du kan få tilskud.

Fysioterapi er en behandlingsform, der fokuserer på de muskler og led, du bruger, når du bevæger dig. Fysioterapeuter har mange forskellige behandlingsmuligheder, alt efter hvilken patient det drejer sig om.

Behandling hos fysioterapeuten kan bestå af:

  • Undersøgelse
  • Instruktion og vejledning i individuel træning
  • Manuel behandling
  • Holdtræning
  • Bassintræning
  • El-terapi
  • Ridefysioterapi (foregår på godkendte rideskoler)

Tilskud til fysioterapi: Sådan fungerer det

Du kan gå direkte til behandling hos en privatpraktiserende fysioterapeut uden henvisning fra din læge. Hvis du ikke har en henvisning, skal du betale den fulde pris.

Hvis du bliver henvist af din læge, har du mulighed for at få tilskud til behandlingen. Det kræver, at du vælger en fysioterapeut, der har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket du kan få overblik over i behandleroversigten på sundhed.dk.

Ny forsøgsordning

Fra den 31. marts 2025 til og med udgangen af 2026 har borgere i Region Sjælland mulighed for at gå direkte til en fysioterapeut og få behandling med tilskud uden først at skulle have en henvisning fra deres praktiserende læge. Den nye ordning sikrer hurtigere adgang til behandling for borgere med muskel- og ledsmerter.

Find mere information om ordningen på sundhed.dk eller Region Sjællands hjemmeside.

Egenbetaling og tilskud fra ”danmark”

Du får dækket ca. 40 procent af udgifterne med en henvisning fra din læge. Sygeforsikringen “danmark” giver også tilskud til fysioterapi, både med og uden henvisning.

Læs mere på Sygeforsikringen “danmarks” hjemmeside

Vederlagsfri (gratis) fysioterapi: Hvem kan få det?

Vederlagsfri fysioterapi er et offentligt tilbud om gratis fysioterapi til børn og voksne med funktionsnedsættelse som følge af kronisk og fremadskridende sygdom – herunder visse gigtsygdomme.

Vederlagsfri fysioterapi foregår oftest hos en privatpraktiserende fysioterapeut, men tilbydes også af flere kommuner.

Hent guide og diagnoseliste (PDF)

Spørgsmål og svar om vederlagsfri fysioterapi

  • Vederlagsfri fysioterapi skal have til formål:

    • At forbedre din fysiske funktionsevne.
    • At vedligeholde din funktionsevne, så du så længe som muligt bliver ved med at kunne det, du kan i dag, f.eks. at gå på trapper, selv komme i bad mv.
    • At udskyde tab af funktionsevne, så du så længe som muligt kan varetage de forskellige gøremål i din hverdag, f.eks. at gøre rent, vaske tøj eller gå på trapper.

    Vederlagsfri fysioterapi kan bestå af:

    • Holdtræning i form af f.eks. styrke-, stabilitets- og bevægetræning
    • Træning i varmtvandsbassin
    • Ridefysioterapi
    • Individuel træning og behandling

    Se oversigt over fysioterapiklinikker og evt. ventetider for nyhenviste på den vederlagsfrie fysioterapi ordning.

  • Det er din egen læge eller reumatolog, der kan henvise til vederlagsfri fysioterapi.

    For at få vederlagsfri fysioterapi skal du være diagnosticeret med en sygdom, der er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.

    For gigtsygdomme er det:

    • Leddegigt
    • Arthrogryposis multiplex congenita
    • Arvelige bindevævssygdomme (f.eks. osteogenesis imperfecta), Marfans syndrom
    • Ehlers-Danlos-syndrom
    • Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader
    • Kronisk polyartrit som følge af f.eks. LED/SLE
    • Morbus Bechterew
    • Morbus Reiter
    • Morbus Sjögren (Sjögrens syndrom)
    • Morquios syndrom
    • Problemer efter medfødt hofteluksation
    • Psoriasisgigt
    • Sklerodermi

    Progressiv sygdom vs. svært fysisk handicap: Hvad er forskellen?

    Din diagnose alene betyder ikke, at du automatisk får tilbuddet. Det er et krav, at din tilstand er ”varig”, altså at den vil vare mindst fem år.

    Derudover skal det afklares, om du tilhører gruppen med ”progressiv sygdom”, som betyder, at:

    • Sygdommen forværres over tid
    • Sygdommen medfører funktionsnedsættelse i hverdagen f.eks. begrænsninger i daglige rutiner og aktiviteter
    • Det skal være en sygehusafdeling, speciallæge i gigt (reumatolog) eller anden relevant speciallæge, der har stillet din diagnose.

    Eller om du tilhører gruppen, der har et ”svært fysisk handicap”. Det betyder, at du ikke kan klare et fuldt døgn på 24 timer indendørs uden hjælp eller hjælpemidler. Det kan f.eks. være hjælp til påklædning, bad eller andre daglige aktiviteter.

Ventelister til fysioterapi: Dine muligheder og rettigheder

Hvis du er nydiagnosticeret eller har brug for at finde en ny fysioterapeut, vil du højst sandsynligt komme på venteliste. På sundhed.dk kan du se, hvor lange ventelisterne er i den enkelte klinik, men husk at det er en god ide at vælge en klinik, der har viden om din sygdom.

Du kan vælge at modtage behandling uden for overenskomsten og selv betale, indtil det bliver din tur på ventelisten, hvorefter du kan fortsætte dit behandlingsforløb med tilskud.

Hvis din vederlagsfri træning ændres: Rettigheder og klagemuligheder

Hvis du bliver reduceret i din vederlagsfri fysioterapi, eller den helt stopper, skal du have en faglig begrundelse, og det skal dokumenteres i din behandlingsplan. Det er ikke en brugbar begrundelse, at pengene til vederlagsfri fysioterapi er brugt op for året.

Første skridt vil altid være at tale med din fysioterapeut. Hvis det ikke ændrer på udfaldet, kan du klage på to forskellige måder.

Hvis du vil klage over den sundhedsfaglige behandling, skal du klage ved Styrelsen for Patientklager. Dette kan være i tilfælde af uenighed mellem dig og din fysioterapeut om dit behandlingsbehov.

Hvis du vil klage over serviceniveauet, skal du klage til den region, hvor fysioterapeuten har sin praksis. Herefter sendes klagen videre til behandling i samarbejdsudvalgene for fysioterapi.

Klager, der vedrører manglende overholdelse af overenskomstaftalen, fx reduktion i træning uden en faglig begrundelse, skal også sendes til regionen. Dette sker via sikker post, hvor du skal udfylde og sende et skema til regionen.

Her er link til de enkelte regioner:

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland (patientpjece)

Du skal sende din klage inden for seks uger.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe til én af vores rådgivere.

Få rådgivning

Strukturerede fysioterapiforløb: Hvad betyder det for dig?

De nye strukturerede forløb i fysioterapi trådte i kraft den 1. september 2025 og omfatter pakkeforløb for fire store patientgrupper på muskel- og skeletområdet:

  • Artrose i knæ og hofte
  • Smerter i lænderyggen
  • Smerter pga. nerverodspåvirkning i lænd og nakke
  • Lumbal spinalstenose.

Formålet med et struktureret forløb er at styrke din evne til at håndtere din egen situation og at følge din udvikling på en mere systematisk og målrettet måde. Samtidig er det muligt at indsamle data, der kan bruges til forskning og udvikling af fysioterapi.

I modsætning til et almindeligt individuelt tilpasset behandlingsforløb, har et struktureret forløb en fast ramme med indledende, afsluttende og evt. opfølgende konsultationer.

Det skal du vide om de strukturerede forløb

  • Du skal have en henvisning fra din læge, og henvisningen skal være rettet mod en af de diagnosegrupper, hvor der findes strukturerede forløb.
  • Der er mulighed for både holdtræning og individuel behandling.
  • Du kan godt skifte til et struktureret forløb, selvom du allerede er i gang med behandling hos en fysioterapeut, hvis du opfylder kriterierne. Tal med din fysioterapeut om muligheden.
  • Du kan få tilskud til et struktureret forløb på lige fod med almindelige fysioterapeutiske forløb.

Tilskud til fysioterapi fra kommunen: Hvem kan få hjælp?

Hvis du har behov for en fysioterapeutisk behandling, som du ikke selv har mulighed for at betale, kan du søge om hjælp fra din kommune.

Hvis du modtager folkepension eller er tilkendt førtidspension før 2003, kan du søge om helbredstillæg. Læs mere på borger.dk

Hvis du ikke er pensionist, men har en særligt vanskelig økonomi, kan du søge om tilskud til behandling efter aktivlovens § 82.

Fysioterapi efter behandling på sygehuset

Når du bliver sendt hjem efter behandling på hospitalet, kan lægerne på sygehuset vurdere, at du har brug for fysioterapeutisk genoptræning.

Læs mere om fysioterapi og genoptræning efter behandling på sygehus

Bliv medlem og stå stærkere med Gigtforeningen

Du får blandt andet:

  • Få 1:1-rådgivning hos Gigtforeningen, når du har brug for det.
  • Få Gigtmagasinet 4 gange årligt med viden, råd og inspiration.
  • Bliv en del af et fællesskab med andre, der lever med gigt.
  • Rabat på produkter, træning og oplevelser, der giver dig energi og øget livskvalitet.
Bliv medlem i dag