Naturtræning for mænd med gigt: Nye hold

Kom ud i naturen, mand!

Det er ingen hemmelighed, at der kommer flest kvinder på vores naturtræningshold, og derfor har vi spurgt jer mænd, hvad vi kan gøre for at få jer med.

For som en deltager siger: ”Når man når en vis alder, så bliver man lad, og så får man hængemave og rødvinspatter, og det går sgu nok. Og når det knirker lidt, så snupper vi mænd en Panodil eller en stiv whisky, så går det over.” – mandlig naturtræningsdeltager.

Naturtræning for mænd handler om at opnå det samme som den whisky eller Panodil – bare med bedre sundhed og humør som sideeffekt. For vi ved jo godt alle sammen, at træning, frisk luft og en snak med en træningsmakker er godt for os.

Det kan ikke være farligere, end at man kan gå hjem igen

Mandlig naturtræningsdeltager
Foto: Maria Tuxen Hedegaard – En dag med Naturtræning for Mænd i Silkeborg den 12. oktober 2024

Plads til alle slags kroppe

Du behøver ikke være i god form for at kunne deltage i Naturtræning. Faktisk kan du komme, selvom du aldrig har trænet før, eller du lige er kommet ud af et genoptræningsforløb. Omvendt får du mulighed for at give den ekstra gas, hvis du føler dig stærk og vil udfordres.

Vi skal bruge naturen. Sten og træstammer kan både løftes, kastes og slæbes. Og måske skal de bruges til at bygge en forhindringsbane? Vores naturtrænere har fokus på, at træningen ikke bliver for ensformig, og der vil være god variation i programmet.

Det sociale

Naturtræningen varer en time og ligger på et fast tidspunkt hver uge. Derudover vil din naturtræner ind i mellem tage initiativ til 3. halvleg for dem, der har lyst. Det kan være en kop kaffe, mad over bål eller noget tredje.

Er der ikke et mandehold i nærheden af dig?

Antallet af mænd på vores andre hold er stigende, så kom du bare på et af dem stedet – og tag endelig en ven med. Vi kan ikke love, at kvindernes ikke er i overtal, men vi kan love, at vores trænere ikke lægger op til strikkeklub

Det praktiske

Det koster 295 kroner for 12 gange. Det svarer til 25 kroner pr. gang. Når du tilmelder dig Naturtræning, skal du kunne komme til størstedelen af træningerne. Det vil din krop takke dig for.

Ej – det er nok ikke noget for mig, fordi …

  • Naturtræning er aldrig en konkurrence – det er en vitaminpille fyldt med energi og grin. Hvis du kan gå en tur på 20 minutter, så kan du være med, og der vil sikkert være andre end dig, der skal holde pauser undervejs.

  • Der er typisk 20 på et hold, og vores erfaring er, at nogle finder sammen i grupper og hyggesnakker, når vi træner, mens andre lægger sig i front med mere fokus på fart. Din naturtræner vil hurtigt få et øje for dit niveau og kan give hårdere øvelser til dig, hvis du vil presse dig selv.

  • Naturtræneren er trænet i at være opmærksom på de enkeltes udfordringer, og derfor vil I ikke bliver udsat for underlag, I ikke har balance til. Men enhver sti har små ujævnheder, og det giver en rigtig god træning for din stabilitet og dine led.

  • Du skal hverken være stærk eller i god form for at kunne deltage. Naturtræning handler om at komme ud at få frisk luft samtidig med, at vi bevæger os. Det sker i et tempo, alle kan følge med i, og vi stopper undervejs og laver øvelser. Her kan du selv vælge, hvor meget du er med, og om du vil give den fuld gas eller støtte dig til et træ imens.

  • Alle, der deltager i Naturtræning, bøvler med noget, så det er din naturtræners udgangspunkt. Din naturtræner har været på kursus i gigt og gigtvenlig træning, og han eller hun vil spørge dig, om der er noget, din krop ikke kan, og så vil der blive taget hensyn. I sidste ende er du dog den bedste ekspert i din krop, og det er altid OK at springe en øvelse over.

  • Vi varmer altid godt op, så du ikke er kold. Du kan have en varm jakke på, hvis du vil, og putte den i en rygsæk, når du får varmen.

  • I april 2025 begynder flere nye træningshold, kun for mænd, i hele landet.

    I øvrigt er antallet af mænd på vores andre hold stærkt stigende, så kom du bare på med på et af dem, hvis det er nærmere din bopæl – og tag endelig en ven med. Vi kan ikke love, at kvinderne ikke er i overtal, men vi kan love, at vores trænere ikke lægger op til strikkeklub.

  • Bare kom i tøj, du kan bevæge dig i. Mange kommer i deres normale overtøj og et par gode sko, de går stabilt i. Du kan også sagtens have en taske på ryggen.

  • Det er ikke et krav, at du er medlem, men vi er helt overbeviste om, at du vil finde mange fordele i at blive det. Det koster kun 385 kr. om året at blive medlem, og for de penge får du blandt andet adgang til personlig rådgivning hos vores sygeplejerske, jurist, socialrådgiver m.fl. Du får adgang til alt det, vi ved om at leve godt med gigt, og du støtter forskningen, så behandlingerne i fremtiden kan blive endnu bedre.

Bliv en del af et forskningsprojekt

Når du tilmelder dig Naturtræning, bliver du del af et forskningsprojekt, men det er ikke så farligt, som det lyder. Du får et spørgeskema før og efter de 12 træningsgange, og så vil din træner lave to lette fysiske tests sammen med dig.

Det er det hele.

Resultaterne bruger vi til at gøre Naturtræningskonceptet endnu bedre. Det er forskningsenheden PROgrez, der står for udførelsen.

Er du stadig i tvivl, om Naturtræning er noget for dig?

Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 39 77 80 28 eller skrive til os på natur@gigtforeningen.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre mere, hvis du er i tvivl om Naturtræning er noget for dig. Send en mail til natur@gigtforeningen.dk eller ring til Naturtræningstelefonen på 39 77 80 28.

Naturtræning er udviklet i partnerskab med DGI, Forum for Mænds Sundhed og forskningsenheden PROgrez og støttet af TrygFonden.

Podcast: Naturtræning – i dine ører

Kom med seks kendte danskere ud i naturen, og prøv kræfter med Naturtræning. Du bliver guidet undervejs, så du selv kan træne med, mens du lytter.