Symptomer ved osteoporose - knogleskørhed
Se her, hvilke symptomer på osteoporose du bør være opmærksom på og få viden om, hvornår man kan diagnosticeres med knogleskørhed.
Symptomer ved osteoporose - knogleskørhed
Osteoporose vil oftest være helt uden symptomer, indtil der opstår knoglebrud. Som regel vil der på sigt være tale om knoglesammenfald i ryghvirvlerne, som kan medføre stærke lændesmerter. De ganske små brud i ryghvirvlerne kan ikke altid ses på et røntgenbillede. Desuden kan der opstå knoglebrud i håndledsregionen og i hofterne (lårhalsknoglebrud).
Da osteoporose er en sygdom, der gradvist udvikles og forværres over tid, er det vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på knogleskørhed. Dette kan eksempelvis være osteopeni, som er en tilstand med let afkalkning af knoglerne, som dog endnu ikke har udviklet sig til egentlig osteoporose. Det kan også være arvelige forhold, der placerer dig i risikogruppen.
Osteoporose smerter og lindring
Osteoporose (knogleskørhed) giver i sig selv ikke smerter, hvorfor også de færreste med osteoporose er klar over, de har det. Smerterne opstår først som følge af de knoglebrud og eventuelle ændringer i kropsholdning, som sygdommen på sigt kan resultere i.
Sammenfald i ryggen kan være forbundet med store, akutte smerter, og knoglebrud kan i visse tilfælde give måneds- eller livslange gener. Ingen oplever det samme forløb, og en behandling bør tilpasses den enkelte patient.
Heldigvis findes der mange medicinske muligheder for smertelindring, som kan give et acceptabelt smerteniveau og dermed en god livskvalitet.
Knogleskørhed og tænder
Undersøgelser peger på, at osteoporose øger risikoen for at udvikle periodontitis (også kendt under navnet paradentose), som er en tandsygdom der ofte kommer snigende. Parodontitis er en alvorlig tandsygdom, hvor ubehandlet tandkødsbetændelse kan sprede sig til vævet omkring tandrødderne, hvorefter tænderne kan løsne sig og falde ud. Det er dog vigtigt at bemærke, at der er gode behandlings- og forebyggelsesmuligheder for parodontitis.
Tandlægeforeningen og Osteoporoseforeningen anbefaler, at personer med konstateret knogleskørhed jævnligt følges af en tandlæge, så en eventuel nødvendig forebyggende indsats kan iværksættes.
Årsagen til sammenhængen mellem parodontitis og knogleskørhed er, at begge sygdomme resulterer i nedbrydning af knoglerne. Dog kan parodontitis forebygges og behandles.
Forebyggelse af osteonekrose i kæberne
Folk, der er i behandling for osteoporose, har en smule forhøjet risiko for at udvikle osteonekrose, som kan medføre dødt knoglevæv i kæben. Dette er dog en meget sjælden lidelse for osteoporose-patienter (1 ud af 1000) og kan stort set altid forebygges eller behandles.
Osteonekrose i kæberne kan opstå som følge af behandling med såkaldte osteoporose lægemidler (knoglestyrkende) medikamenter som bisfosfonater og denosumab, og får man disse præparater, bør man tilses af tandfagligt personale som led i ens behandlingsforløb.
Læs mere om, hvad du selv kan gøre, hvis du har knogleskørhed
Hvornår har man knogleskørhed?
I Danmark screener man ikke befolkningen for knogleskørhed, og undersøgelser for diagnosen indgår ikke i almindelige helbredsundersøgelser. Ofte vil lægen først stifte mistanke om osteoporose hos ældre patienter, der har fået et såkaldt lavenergibrud (brud forårsaget af et forholdsvis let fald eller stød).
Knogletætheden måles via en DXA-scanning, hvor tal fra en såkaldt T-score fortæller noget om graden af osteoporose samt risikoen for brud. Hvornår man opnår en reel diagnose for osteoporose afhænger af knogletætheden i skelettet. Osteoporose defineres ved en t-score på ≤ −2,5, hvilket udløser tilskud til osteoporosebehandling med lægemidler.