Kost og gigt – svar fra Gigtforeningens kostvejleder
Her kan du læse de mest hyppige svar om kost og gigt, som Gigtforeningens kostvejleder giver, når medlemmer kontakter rådgivningen.
-
Følg kostrådene
De fleste med gigt kan have gavn af at tage udgangspunkt i de officielle kostråd for at få en varieret kost, der dækker behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådende kan gøre det lettere at undgå, at du tager for meget på. Og risikoen for f.eks. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft nedsættes. Det er ikke kendt, at der generelt er noget, du absolut ikke må spise eller drikke, når du har gigt.De officielle kostråd gælder ikke for børn under 2 år, småtspisende ældre, personer med sygdomme eller tilstande, der stiller særlige krav til maden.
-
Der er ikke viden om, at du skal undgå gluten pga. din gigt
Der er ikke forskning, der tyder på, at du skal udelukke gluten fra din kost, fordi du har gigt. Det kan være besværligt at udelukke gluten fra sin kost, og du vil gå glip af de sunde glutenholdige fuldkorn. Forskning viser, at folks tilfredshed med at spise glutenfrit ofte er lav.
Ved cøliaki, hvor man ikke tåler gluten selv i små mængder eller ved sensitivitet over for gluten, skal man være opmærksom på gluten i maden. Cøliaki kan godt optræde sammen med gigtsygdomme. Symptomer ved cøliaki som f.eks. ledsmerter og træthed kan minde om symptomerne ved gigt. Har du symptomer på cøliaki som løse og hyppige afføringer, så kontakt din læge.
-
Kostfibre og væske kan være med til at forebygge at du får forstoppelse
Fibre finder du i rugbrød, groft knækbrød og andet groft brød. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med "Fuldkornslogoet", er der godt med hele eller forarbejdede kerner i og dermed et højt fiberindhold. Du finder f.eks. også fibre i havregryn, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, frugt og nødder. Gulerødder, blomkål, broccoli, hvidkål, rødkål, pastinak, selleri, porre, ærter og bønner er eksempler på grønsager med et høj indhold af fibre. Nogen hjælper engang imellem maven lidt på vej med svedsker eller lidt hørfrø på en ske sammen med et glas vand.
Drik gerne rigeligt med væske. Al væske tæller med; danskvand, mælk, juice, te, kaffe osv., men af hensyn til din sundhed anbefales du at slukke tørsten i vand. Derud over er det godt at dyrke motion og at have gode toiletvaner.
-
Du kan godt få bivirkninger af naturprodukter, som f.eks. kan købes som kosttilskud
Inden kosttilskud kommer på markedet bliver de sjældent undersøgt for bivirkninger. Derfor kender man ofte kun lidt eller slet ikke til, om kosttilskud har uønskede effekter.
Oplever du symptomer, du mener er en bivirkning til et kosttilskud anbefaler vi, at du fortæller din læge om oplevelserne. Din læge kender din samlede sygelighed, og kan ved mistanke om bivirkning ved et kosttilskud indrapportere det til myndighederne. Få mere viden om bivirkninger ved naturprodukter, som kosttilskud.
-
Usikkert om mælkesyrebakterier kan lindre dine rygsmerter
Det er nødvendigt med mere forskning for at afklare om mælkesyrebakterier kan lindre rygsmerter. Forskere i Silkeborg har undersøgt, om mælkesyrebakterier gennem påvirkning af tarmfloraen kan mindske smerter hos mennesker med rygsmerter, hvor modic-forandringer er konstateret på MR-skanninger.
Det er desværre endnu for tidligt på baggrund af de foreløbige resultater at anbefale mælkesyrebakterier som behandling. På nuværende tidspunkt ved man heller ikke, om de mælkesyrebakterier, som f.eks. er i syrnede mælkeprodukter kunne have en bedre, dårligere eller tilsvarende virkning som mælkesyrebakterier som kosttilskud.
Du kan læse mere om forskningsprojektet og dets resultater på hospitalets hjemmeside. Så kan du selv tage stilling til, om du vil forsøge dig med probiotika. Gigtforeningen anbefaler, at du altid fortæller din læge om brug af kosttilskud.
-
Alkohol kan svække dine knogler
Hvis du har en inflammatorisk gigtsygdom og ikke mindst, hvis du er i længerevarende behandling med binyrebarkhormon er din risiko for knogletab og osteoporose større, end hvad der er alderssvarende. Hold dig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for alkohol, hvis du vil forebygge osteoporose. Udgangspunktet i retningslinjerne er, at intet indtag af alkohol er uden risiko. Drik højst 10 genstande om ugen, uanset om du er kvinde eller mand – og højst fire genstande på samme dag. Børn og unge under 18 år frarådes helt at indtage alkohol.
-
Frosne grøntsager er rige på næringsstoffer
Smerter, hævede led og træthed kan gøre det svært at skrælle, hakke og skære grøntsager. Har du brug for et nemmere alternativ, så kan grønsager på frost være en løsning.
De frosne grøntsager er ofte mindst lige så rige på næringsstoffer som de friske. Grunden til det er bl.a., at frosne grøntsager behandles og nedfryses med det samme, mens de friske grøntsager taber næringsstoffer, når de er længere undervejs.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser 600 gram grøntsager og frugter om dagen – ’6 om dagen’. Det gælder dog ikke mindre børn, småtspisende ældre eller andre med særlige krav til maden. Både friske, frosne og konserves grøntsager og frugter tæller med i de 600 gram
-
De fleste får dækket behovet for vitaminer og mineraler gennem maden
Der er ikke viden om, at du med gigt generelt har brug for ekstra vitaminer eller mineraler ud over dem, din læge evt. anbefaler dig på baggrund af din diagnose, din behandling eller andet. Det mest almindelige at blive anbefalet er ekstra D-vitamin og evt. kalk samt vitaminet folinsyre.
De fleste danskere får dækket deres behov for viaminer og mineraler gennem kosten og har ikke behov for tilskud ud over D-vitamin, som anbefales enten i vinterhalvåret eller hele året afhængigt af alder og hudfarve, og hvor meget man opholder sig i solen om sommeren med bar hud.
Får du nok D-vitamin? Læs eksperternes råd her
