Bivirkninger

Mange har den opfattelse, at naturligt forekommende stoffer ikke er forbundet med bivirkninger eller risici. Det antages, at naturmidler på grund af deres naturlige oprindelse må være sikre at bruge – i modsætning til egentlige lægemidler. En spørgeskemaundersøgelse, som Gigtforeningen fik foretaget i 2004 blandt 503 gigtpatienter, viste at 51 % af de adspurgte ikke forbandt alternativ behandling med bivirkninger. De angivne årsager til denne opfattelse er bl.a. at der er tale om naturprodukter, at midlerne er mindre stærke og at de er under offentlig kontrol.

Opfattelsen af, at naturpræparater er fritaget for bivirkninger, er dog misvisende, idet mange naturligt forekommende stoffer kan indebære risiko for bivirkninger og andre risici. Det er vigtigt, at man er bevidst om, hvad man tager, og hvilke virkninger og bivirkninger, det kan have. Man skal også huske, at tale med sin læge om det – også selvom det kan synes ubetydeligt eller man er bange for lægens reaktion.

I visse tilfælde må det frarådes, at personer bruger naturpræparater. Dette kaldes en kontraindikation.

Det gælder fx hvis man lider af sygdomme, der påvirkes uheldigt af naturpræparatet, eller hvis man tager medicin, der sammen med naturlægemidlet kan give en uønsket virkning.

Det kan også være, hvis man er allergisk overfor de aktive stoffer, der indgår i naturpræparatet. Disse informationer vil fremgå af indlægssedlen på naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater. Modsat må producenter af kosttilskud ikke give informationer om, hvilke tilstande tilskuddet kan anvendes mod, og du skal her også være meget opmærksom på, at det ofte ikke står anført på produktet, hvorvidt der er bivirkninger ved at anvende produktet, og hvorvidt der er visse grupper af mennesker, der ikke må anvende det.

Kosttilskud og naturlægemidler kan i nogle tilfælde have en virkning, der direkte modvirker en ønsket effekt af lægeordineret medicin. Det kaldes en interaktion. En interaktion opstår, hvis effekten af ét præparat påvirkes af en samtidig eller forudgående indtagelse af et andet præparat. Virkningen af vigtig lægeordineret medicin, kan både nedsættes og forhøjes af en række naturpræparater. Ved forstærket virkning, er der risiko for overdosering, mens en nedsat virkning kan betyde, at man ikke opnår den fulde virkning af behandlingen. Jo flere midler, man får, des større er risikoen for, at midlerne påvirker hinanden på uheldig vis.

Naturpræparater kan indebære risiko for at påvirke den medicin, du tager, så den ikke virker som tilsigtet. Eksempelvis kan en række af naturpræparaterne indvirke på effekten af blodfortyndende medicin. I denne forbindelse kan det være et problem, at mange mennesker kombinerer alternativ med den traditionelle behandling uden at fortælle sin læge om det. Det er derfor vigtigt at informere sin læge om samtlige præparater og medikamenter, man anvender.

Mange mennesker anvender naturlægemidler og kosttilskud op til en operation. Det viser en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt 115 operationspatienter. Visse alternative præparater, kan have en indvirkning på forhold i forbindelse med operation. Der kan således være risiko for flere komplikationer efter et operativt indgreb hos de personer, der har anvendt visse alternative præparater op til en operation. Nogle præparater kan forstærke virkningen af bedøvelsesmidler, mens andre kan øge risikoen for blødning, forhøje blodtrykket eller give for lavt blodsukker.

Det er vigtigt, at lægen får kendskab til forbruget af alternative præparater før en operation. Nogle af præparaternes virkninger kan være mindre kritiske, men lægen kan dog bedre tage sine forholdsregler, og reagere på en ventet frem for en uventet situation. Man bør medbringe samtlige medikamenter (receptpligtig- og håndkøbsmedicin samt diverse naturpræparater) ved vejledende samtale med lægen.

De amerikanske narkoselægers forening anbefaler generelt, at man stopper brugen af naturmediciner senest 2 – 3 uger før en planlagt operation. Dette tidsrum kan bruges som en tommelfingerregel.

Man kan dog også følge disse forholdsregler for ophør med specifikke naturlægemidler og kosttilskud:

Forholdsregler i forbindelse med operation ved forskellige naturpræparater (pdf)

Ud fra et forsigtighedsprincip, bør gravide og ammende altid være varsomme, og for så vidt muligt afholde sig fra at anvende naturpræparater. Undtaget herfra er naturligvis en daglig vitaminpille, og de ekstra tilskud af jern og B-vitaminet folinsyre, der anbefales i bestemte perioder af graviditeten.

Ofte eksisterer der ingen egentlige undersøgelser af, hvorvidt naturpræparaterne er sikre at anvende under graviditet og amning. Derfor ved man reelt set ikke om naturpræparaterne indebærer en risiko for fosteret eller det nyfødte barn. Modsat kan man heller ikke være sikker på, at de er uskadelige. Naturpræparater kan ikke automatisk frikendes for at indebære en risiko. For eksempel er det velkendt, at et højt indtag af Vitamin A give fosterskader. På den baggrund frarådes gravide derfor at spise fødevarer med et højt indhold af dette vitamin (eksempelvis lever)

Samme forsigtighedsprincip gælder for børn. Også her eksisterer der sjældent undersøgelser af, hvorvidt de specifikke naturpræparater er sikre at anvende hos børn. Da deres krop ikke er fuldt udviklet, kan virkninger og bivirkninger hos børn være anderledes end hos voksne. Man bør derfor altid være varsom med at give naturpræparater til børn.

Regler for mærkning af naturlægemidler, stærke vitamin- og mineralpræparater samt kosttilskud

Kosttilskud: Formuleringen: Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år” skal stå på alle kosttilskud. Denne advarsel er lovpligtig, og har til formål at forhindre, at der sker skader på fostre og mindre børn.

Naturlægemidler samt stærke vitamin- og mineralpræparater: Produktresumeet for naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater, skal indeholde oplysninger for anvendelse under graviditet og amning.

Da præparater med vitaminer og mineraler, kan forekomme på markedet som både kosttilskud og såkaldte stærke vitamin- og mineralpræparater, kan der opstå forvirring. Hvorvidt et præparat med indhold af vitaminer og mineraler kategoriseres som kosttilskud eller som stærke vitaminer og mineraler, afhænger af dosis.

Stærke vitamin- og mineralpræparater indeholder vitaminer og mineraler i så store mængder, at de langt overstiger det normale daglige behov hos voksne mennesker. De betragtes som lægemidler, og må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Stærke vitamin- og mineralpræparater kan kun godkendes til at forebygge eller afhjælpe vitamin- og mineralmangel. Det vil sige, at med mindre, man lider af en egentlig mangeltilstand eller har et særligt behov for et specifikt vitamin eller mineral (exempelvis det ekstra behov for B-vitaminet folinsyre hos personer med leddegigt, der medicineres med lægemidlet Methotrexat), bør man begrænse sig til en daglig multivitamintablet, som dækker 100 % af det anbefalede daglige indtag.

Generelt om vitaminer og mineraler
Mange mennesker kan have gavn af at tage en almindelig multivitamintablet (kosttilskud). Men ligesom i mange andre af livets aspekter, er den gyldne middelvej at foretrække. Der er en verden til forskel mellem at anvende vitaminer og mineraler som kosttilskud i almindelige vitaminpille mængder, og så at indtage vitaminer i doser, som er væsentlig højere, end det er muligt at indtage ved en almindelig kost. I mindre doser, dækkes menneskets fysiologiske behov for disse stoffer, mens der ved større mængder, er set bivirkninger; ofte af mere alvorlig karakter. Dobbelt så meget er således ikke nødvendigvis dobbelt så godt. Behandling med større doser, bør derfor kun ske under lægelig vejledning.

Hvorfor er man usikker på virkningen af for mange vitaminer og mineraler?
På samme måde som visse naturpræparater kan påvirke effekten af vigtige lægemidler, kan for store doser af visse vitaminer og mineraler influere på den hårfine balance, hvorved de indgår med andre stoffer i kroppen. Hvis man eksempelvis får for meget af et vitamin eller mineral, kan det udkonkurrere optagelsen af andre vitaminer og mineraler, hvilket indirekte kan fremkalde en mangeltilstand. For eksempel kan et højt indtag af B-vitaminet folat i visse tilfælde skjule mangel på vitamin B12, hvilket kan resultere i skader på nervesystemet. Det er derfor vigtigt at indtage vitaminer og mineraler i et afbalanceret forhold.

En særlig problematik omhandler virkning og bivirkning af antioxidanter i store mængder så som vitamin E og Beta-caroten. Befolkningsundersøgelser har vist, at personer som spiser en kost med et højt indhold af antioxidanter har nedsat risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Befolkningsundersøgelser kan ikke afgøre, om det er de enkelte antioxidanter, der har en forebyggende effekt eller hvorvidt andre faktorer spiller ind. For at drage konklusioner om årsag og virkning, er der behov for lodtrækningsundersøgelser, hvor man følger en gruppe af mennesker, der tildeles de enkelte antioxidanter i isoleret form, og sammenligner dem med en identisk gruppe, der får et uvirksomt tilskud (snyde-behandling). Sådanne store lodtrækningsundersøgelser har i mange tilfælde ikke kunnet påvise en forebyggende effekt af de enkelte antioxidanter. Derimod er der set bivirkninger; ofte af alvorlig karakter, hvilket har givet anledning til at forholde sig kritisk overfor tilskud af vitaminer i store mængder. Eksempelvis har et højt indtag af beta-caroten i lodtrækningsundersøgelser vist sig at være forbundet med øget risiko for udvikling af lungekræft hos rygere. Endvidere har tilskud med høje doser Vitamin E vist sig at føre til flere dødsfald, formentlig pga. blødninger. Vitamin E har ligeledes vist sig at give problemer med hjertesvigt hos patienter med hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Yderligere er det påvist, at tilskud med store doser af Vitamin C og E, Selen og Beta-caroten i høje doser, kan ophæve virkningen af livsvigtig hjertemedicin.

Det kan ikke afvises, at der kan være risici forbundet med andre former for tilskud, der tages i doser, der ligger væsentligt over det anbefalede daglige indtag. I de tilfælde, hvor effekten og sikkerheden ved tilskud af vitaminer og mineraler i mega-doser over en længere periode ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt, bør dette føre til forsigtighed. Det er derfor vigtigt, at man ikke på ukritisk vis spiser vitaminer og mineraler i mængder, der er betydeligt større end kosten kan levere. Der er så mange forskellige aktive, sundhedsfremmende stoffer i frugt og grønt, som virker i samspil med hinanden, og som ikke kan erstattes med vitaminpiller.

Langer JW. Politikens bog om vitaminer og mineraler. Politikens Forlag A/S 2001. 1. udgave, 1. oplag.
Langer JW. Politikens bog om kosttilskud. Politikens Forlag A/S 2003. 1. udgave, 1. oplag.
Langer JW. Politikens bog om naturlægemidler. Politikens Forlag A/S 2002. 2. udgave, 1. oplag.
Holden W, Joseph J, Williamson L. Use of herbal remedies and potential drug interactions in rheumatology outpatients. Ann Rheum Dis 2005; 64: 790.
What You Should Know About Your Patient´s Use of Herbal Medicines and Other Dietary Supplements. Lægepjece. Udgivet af de amerikanske anæstesilægers forening. Link: www.asahq.org/patientEducation/herbPhysician.pdf
What You Should Know About Herbal and Dietary Supplement Use and Anesthesia. Patientpjece. Udgivet af amerikanske anæstesilægers forening. Link: www.asahq.org/patientEducation/herbPatient.pdf
Vaabengaard P, Clausen LM. Kirugiske patienters indtagelse af naturlægemidler og kosttilskud. Ugeskrift for læger 2003; 165(35): 3320-3323.
Kistorp TK, Laursen SB. Naturlægemidler – evidens og lægemiddelinteraktioner I klinisk praksis. Ugeskrift for læger 2002; 164: 4161-5.
Ang-Lee MK, Moss J, Yuan CS. Herbal Medicines and Perioperative Care. JAMA 2001; 286: 208-16.
Cheng B, Hung CT, Chiu W. Herbal medicine and anaesthesia. HKMJ 2002; 8(2): 123-130.
Hercberg S. The history of ß-carotene and cancers: from observational to intervention studies. What lessons can be drawn for future research on polyphenols? Am J Clin Nutr 2005; 81 (suppl): 218S-22S.
Olson JA. Carotenoids. In: Modern Nutrition in Health and Disease 1999. Edited by: Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC. Lippincott Williams; Ninth edition: 525-541.
Fabricius PG, Lange P. Kost og lungekræft. Ugeskrift for læger 2003; 165(34): 3234-3237.
Bjelakovic G, Nikolova D, Simonetti RG, Gluud C. Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2004; 364: 1219-28.
Brown BG, Zhao XQ, Fisher LD, Cheung MC, Morse JS, Dowdy AA, Marino EK, Bolson EL, Alaupovic P, Frohlich J, Alberg JJ. Simvastatin and niacin, antioxidant vitamins, or the combination for the prevention of coronary disease. The New England Journal of Medicine 2001; 345(22): 1583-92.
Cheung MC, Zhao XQ, Chait A, Albers JJ, Brown BG. Antioxidant Supplements Block the response of HDL of Simvastatin-Niacin Therapy in Patients With Coronary Artery Disease and Low HDL. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2001; 21: 1320-1326.
Lonn E, Bosch J, Yusuf S, Sheridan P, Pogue J, Arnold JM, Ross C, Arnold A, Sleight P, Probstfield J, Dagenais GR. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer: a randomized controlled trial. JAMA 2005; 293(11): 1338-47.
Miller ER, Pastor-Barriuso R, Dalal D, Riemersma RA, Appel LJ, Guallar E. Meta-analysis: high-dosage vitamin E supplementation may increase all-cause mortality. Ann Intern Med 2005; 142(1): 37-46.
Herbert V. Folic acid. In: Modern Nutrition in Health and Disease 1999. Edited by: Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC. Lippincott Williams; Ninth edition: 433-446.
Buttar HS, Jones KL. What do we know About the Reproductive and Developmental Risks of Herbal and Alternate Remedies? Birth Defects Research (Part B) 2003; 68: 492-93.
Jurgens TM. Potential Toxicities of Herbal Therapies in the Developing Fetus. Birth Defects Research (Part B) 2003;68: 496-98.
Pinn G, Pallett L. Herbal medicine in pregnancy. Complementary Therapies in Nursing & Midwifery 2002; 8: 77-80.
Buehler BA. Interactions of Herbal Products with Conventional Medicines and Potential Impact on Pregnancy. Birth Defects Research (Part B) 2003; 68: 494-5.
Gallo M, Einarson A, Koren G. Herbal Medicine Use in Pregnancy: A New Frontier in Clinical Teratology. Birth Defects Research (Part B) 2003; 68: 499-500.
Ernst E. Seious adverse effects of unconventional therapies for children and adolescents: a systematic review of recent evidence. Eur J Pediatr 2003; 162: 72-80.

Tilbage

Sidst opdateret 20-07-2010

Gigtforeningen er …
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem videndeling, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.

Brugerbetingelser

Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen

Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Eller skriv til brevkassen

		Indtast søgeord søg
		Sitemap Kontakt Kalender Debat Rådgivningen Butik
		Print
Viden om gigt Generelt om gigt Diagnoser Medicin Alternativ behandling Generelt om alternativ behandling Gigt og alternativ behandling Naturlægemidler og kosttilskud Fysiske behandlinger Bivirkninger Deltag i forskningsprojekt Test din viden om gigt Et godt liv med gigt Ondt i ryggen Hvor har du ondt? Forskning Lokale aktiviteter Om Gigtforeningens arbejde Behandlingscentre og hospital Støt os Bliv medlem Medlemsbladet LedSager For kommuner For pressen Nyheder	Forside Viden om gigt Alternativ behandling Bivirkninger Bivirkninger Mange har den opfattelse, at naturligt forekommende stoffer ikke er forbundet med bivirkninger eller risici. Det antages, at naturmidler på grund af deres naturlige oprindelse må være sikre at bruge – i modsætning til egentlige lægemidler. En spørgeskemaundersøgelse, som Gigtforeningen fik foretaget i 2004 blandt 503 gigtpatienter, viste at 51 % af de adspurgte ikke forbandt alternativ behandling med bivirkninger. De angivne årsager til denne opfattelse er bl.a. at der er tale om naturprodukter, at midlerne er mindre stærke og at de er under offentlig kontrol. Opfattelsen af, at naturpræparater er fritaget for bivirkninger, er dog misvisende, idet mange naturligt forekommende stoffer kan indebære risiko for bivirkninger og andre risici. Det er vigtigt, at man er bevidst om, hvad man tager, og hvilke virkninger og bivirkninger, det kan have. Man skal også huske, at tale med sin læge om det – også selvom det kan synes ubetydeligt eller man er bange for lægens reaktion. I visse tilfælde må det frarådes, at personer bruger naturpræparater. Dette kaldes en kontraindikation. Det gælder fx hvis man lider af sygdomme, der påvirkes uheldigt af naturpræparatet, eller hvis man tager medicin, der sammen med naturlægemidlet kan give en uønsket virkning. Det kan også være, hvis man er allergisk overfor de aktive stoffer, der indgår i naturpræparatet. Disse informationer vil fremgå af indlægssedlen på naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater. Modsat må producenter af kosttilskud ikke give informationer om, hvilke tilstande tilskuddet kan anvendes mod, og du skal her også være meget opmærksom på, at det ofte ikke står anført på produktet, hvorvidt der er bivirkninger ved at anvende produktet, og hvorvidt der er visse grupper af mennesker, der ikke må anvende det. Kosttilskud og naturlægemidler kan i nogle tilfælde have en virkning, der direkte modvirker en ønsket effekt af lægeordineret medicin. Det kaldes en interaktion. En interaktion opstår, hvis effekten af ét præparat påvirkes af en samtidig eller forudgående indtagelse af et andet præparat. Virkningen af vigtig lægeordineret medicin, kan både nedsættes og forhøjes af en række naturpræparater. Ved forstærket virkning, er der risiko for overdosering, mens en nedsat virkning kan betyde, at man ikke opnår den fulde virkning af behandlingen. Jo flere midler, man får, des større er risikoen for, at midlerne påvirker hinanden på uheldig vis. Naturpræparater kan indebære risiko for at påvirke den medicin, du tager, så den ikke virker som tilsigtet. Eksempelvis kan en række af naturpræparaterne indvirke på effekten af blodfortyndende medicin. I denne forbindelse kan det være et problem, at mange mennesker kombinerer alternativ med den traditionelle behandling uden at fortælle sin læge om det. Det er derfor vigtigt at informere sin læge om samtlige præparater og medikamenter, man anvender. Mange mennesker anvender naturlægemidler og kosttilskud op til en operation. Det viser en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt 115 operationspatienter. Visse alternative præparater, kan have en indvirkning på forhold i forbindelse med operation. Der kan således være risiko for flere komplikationer efter et operativt indgreb hos de personer, der har anvendt visse alternative præparater op til en operation. Nogle præparater kan forstærke virkningen af bedøvelsesmidler, mens andre kan øge risikoen for blødning, forhøje blodtrykket eller give for lavt blodsukker. Det er vigtigt, at lægen får kendskab til forbruget af alternative præparater før en operation. Nogle af præparaternes virkninger kan være mindre kritiske, men lægen kan dog bedre tage sine forholdsregler, og reagere på en ventet frem for en uventet situation. Man bør medbringe samtlige medikamenter (receptpligtig- og håndkøbsmedicin samt diverse naturpræparater) ved vejledende samtale med lægen. De amerikanske narkoselægers forening anbefaler generelt, at man stopper brugen af naturmediciner senest 2 – 3 uger før en planlagt operation. Dette tidsrum kan bruges som en tommelfingerregel. Man kan dog også følge disse forholdsregler for ophør med specifikke naturlægemidler og kosttilskud: Forholdsregler i forbindelse med operation ved forskellige naturpræparater (pdf) Ud fra et forsigtighedsprincip, bør gravide og ammende altid være varsomme, og for så vidt muligt afholde sig fra at anvende naturpræparater. Undtaget herfra er naturligvis en daglig vitaminpille, og de ekstra tilskud af jern og B-vitaminet folinsyre, der anbefales i bestemte perioder af graviditeten. Ofte eksisterer der ingen egentlige undersøgelser af, hvorvidt naturpræparaterne er sikre at anvende under graviditet og amning. Derfor ved man reelt set ikke om naturpræparaterne indebærer en risiko for fosteret eller det nyfødte barn. Modsat kan man heller ikke være sikker på, at de er uskadelige. Naturpræparater kan ikke automatisk frikendes for at indebære en risiko. For eksempel er det velkendt, at et højt indtag af Vitamin A give fosterskader. På den baggrund frarådes gravide derfor at spise fødevarer med et højt indhold af dette vitamin (eksempelvis lever) Samme forsigtighedsprincip gælder for børn. Også her eksisterer der sjældent undersøgelser af, hvorvidt de specifikke naturpræparater er sikre at anvende hos børn. Da deres krop ikke er fuldt udviklet, kan virkninger og bivirkninger hos børn være anderledes end hos voksne. Man bør derfor altid være varsom med at give naturpræparater til børn. Regler for mærkning af naturlægemidler, stærke vitamin- og mineralpræparater samt kosttilskud Kosttilskud: Formuleringen: Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år” skal stå på alle kosttilskud. Denne advarsel er lovpligtig, og har til formål at forhindre, at der sker skader på fostre og mindre børn. Naturlægemidler samt stærke vitamin- og mineralpræparater: Produktresumeet for naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater, skal indeholde oplysninger for anvendelse under graviditet og amning. Da præparater med vitaminer og mineraler, kan forekomme på markedet som både kosttilskud og såkaldte stærke vitamin- og mineralpræparater, kan der opstå forvirring. Hvorvidt et præparat med indhold af vitaminer og mineraler kategoriseres som kosttilskud eller som stærke vitaminer og mineraler, afhænger af dosis. Stærke vitamin- og mineralpræparater indeholder vitaminer og mineraler i så store mængder, at de langt overstiger det normale daglige behov hos voksne mennesker. De betragtes som lægemidler, og må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Stærke vitamin- og mineralpræparater kan kun godkendes til at forebygge eller afhjælpe vitamin- og mineralmangel. Det vil sige, at med mindre, man lider af en egentlig mangeltilstand eller har et særligt behov for et specifikt vitamin eller mineral (exempelvis det ekstra behov for B-vitaminet folinsyre hos personer med leddegigt, der medicineres med lægemidlet Methotrexat), bør man begrænse sig til en daglig multivitamintablet, som dækker 100 % af det anbefalede daglige indtag. Generelt om vitaminer og mineraler Mange mennesker kan have gavn af at tage en almindelig multivitamintablet (kosttilskud). Men ligesom i mange andre af livets aspekter, er den gyldne middelvej at foretrække. Der er en verden til forskel mellem at anvende vitaminer og mineraler som kosttilskud i almindelige vitaminpille mængder, og så at indtage vitaminer i doser, som er væsentlig højere, end det er muligt at indtage ved en almindelig kost. I mindre doser, dækkes menneskets fysiologiske behov for disse stoffer, mens der ved større mængder, er set bivirkninger; ofte af mere alvorlig karakter. Dobbelt så meget er således ikke nødvendigvis dobbelt så godt. Behandling med større doser, bør derfor kun ske under lægelig vejledning. Hvorfor er man usikker på virkningen af for mange vitaminer og mineraler? På samme måde som visse naturpræparater kan påvirke effekten af vigtige lægemidler, kan for store doser af visse vitaminer og mineraler influere på den hårfine balance, hvorved de indgår med andre stoffer i kroppen. Hvis man eksempelvis får for meget af et vitamin eller mineral, kan det udkonkurrere optagelsen af andre vitaminer og mineraler, hvilket indirekte kan fremkalde en mangeltilstand. For eksempel kan et højt indtag af B-vitaminet folat i visse tilfælde skjule mangel på vitamin B12, hvilket kan resultere i skader på nervesystemet. Det er derfor vigtigt at indtage vitaminer og mineraler i et afbalanceret forhold. En særlig problematik omhandler virkning og bivirkning af antioxidanter i store mængder så som vitamin E og Beta-caroten. Befolkningsundersøgelser har vist, at personer som spiser en kost med et højt indhold af antioxidanter har nedsat risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Befolkningsundersøgelser kan ikke afgøre, om det er de enkelte antioxidanter, der har en forebyggende effekt eller hvorvidt andre faktorer spiller ind. For at drage konklusioner om årsag og virkning, er der behov for lodtrækningsundersøgelser, hvor man følger en gruppe af mennesker, der tildeles de enkelte antioxidanter i isoleret form, og sammenligner dem med en identisk gruppe, der får et uvirksomt tilskud (snyde-behandling). Sådanne store lodtrækningsundersøgelser har i mange tilfælde ikke kunnet påvise en forebyggende effekt af de enkelte antioxidanter. Derimod er der set bivirkninger; ofte af alvorlig karakter, hvilket har givet anledning til at forholde sig kritisk overfor tilskud af vitaminer i store mængder. Eksempelvis har et højt indtag af beta-caroten i lodtrækningsundersøgelser vist sig at være forbundet med øget risiko for udvikling af lungekræft hos rygere. Endvidere har tilskud med høje doser Vitamin E vist sig at føre til flere dødsfald, formentlig pga. blødninger. Vitamin E har ligeledes vist sig at give problemer med hjertesvigt hos patienter med hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Yderligere er det påvist, at tilskud med store doser af Vitamin C og E, Selen og Beta-caroten i høje doser, kan ophæve virkningen af livsvigtig hjertemedicin. Det kan ikke afvises, at der kan være risici forbundet med andre former for tilskud, der tages i doser, der ligger væsentligt over det anbefalede daglige indtag. I de tilfælde, hvor effekten og sikkerheden ved tilskud af vitaminer og mineraler i mega-doser over en længere periode ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt, bør dette føre til forsigtighed. Det er derfor vigtigt, at man ikke på ukritisk vis spiser vitaminer og mineraler i mængder, der er betydeligt større end kosten kan levere. Der er så mange forskellige aktive, sundhedsfremmende stoffer i frugt og grønt, som virker i samspil med hinanden, og som ikke kan erstattes med vitaminpiller. Langer JW. Politikens bog om vitaminer og mineraler. Politikens Forlag A/S 2001. 1. udgave, 1. oplag. Langer JW. Politikens bog om kosttilskud. Politikens Forlag A/S 2003. 1. udgave, 1. oplag. Langer JW. Politikens bog om naturlægemidler. Politikens Forlag A/S 2002. 2. udgave, 1. oplag. Holden W, Joseph J, Williamson L. Use of herbal remedies and potential drug interactions in rheumatology outpatients. Ann Rheum Dis 2005; 64: 790. What You Should Know About Your Patient´s Use of Herbal Medicines and Other Dietary Supplements. Lægepjece. Udgivet af de amerikanske anæstesilægers forening. Link: www.asahq.org/patientEducation/herbPhysician.pdf What You Should Know About Herbal and Dietary Supplement Use and Anesthesia. Patientpjece. Udgivet af amerikanske anæstesilægers forening. Link: www.asahq.org/patientEducation/herbPatient.pdf Vaabengaard P, Clausen LM. Kirugiske patienters indtagelse af naturlægemidler og kosttilskud. Ugeskrift for læger 2003; 165(35): 3320-3323. Kistorp TK, Laursen SB. Naturlægemidler – evidens og lægemiddelinteraktioner I klinisk praksis. Ugeskrift for læger 2002; 164: 4161-5. Ang-Lee MK, Moss J, Yuan CS. Herbal Medicines and Perioperative Care. JAMA 2001; 286: 208-16. Cheng B, Hung CT, Chiu W. Herbal medicine and anaesthesia. HKMJ 2002; 8(2): 123-130. Hercberg S. The history of ß-carotene and cancers: from observational to intervention studies. What lessons can be drawn for future research on polyphenols? Am J Clin Nutr 2005; 81 (suppl): 218S-22S. Olson JA. Carotenoids. In: Modern Nutrition in Health and Disease 1999. Edited by: Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC. Lippincott Williams; Ninth edition: 525-541. Fabricius PG, Lange P. Kost og lungekræft. Ugeskrift for læger 2003; 165(34): 3234-3237. Bjelakovic G, Nikolova D, Simonetti RG, Gluud C. Antioxidant supplements for prevention of gastrointestinal cancers: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2004; 364: 1219-28. Brown BG, Zhao XQ, Fisher LD, Cheung MC, Morse JS, Dowdy AA, Marino EK, Bolson EL, Alaupovic P, Frohlich J, Alberg JJ. Simvastatin and niacin, antioxidant vitamins, or the combination for the prevention of coronary disease. The New England Journal of Medicine 2001; 345(22): 1583-92. Cheung MC, Zhao XQ, Chait A, Albers JJ, Brown BG. Antioxidant Supplements Block the response of HDL of Simvastatin-Niacin Therapy in Patients With Coronary Artery Disease and Low HDL. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2001; 21: 1320-1326. Lonn E, Bosch J, Yusuf S, Sheridan P, Pogue J, Arnold JM, Ross C, Arnold A, Sleight P, Probstfield J, Dagenais GR. Effects of long-term vitamin E supplementation on cardiovascular events and cancer: a randomized controlled trial. JAMA 2005; 293(11): 1338-47. Miller ER, Pastor-Barriuso R, Dalal D, Riemersma RA, Appel LJ, Guallar E. Meta-analysis: high-dosage vitamin E supplementation may increase all-cause mortality. Ann Intern Med 2005; 142(1): 37-46. Herbert V. Folic acid. In: Modern Nutrition in Health and Disease 1999. Edited by: Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC. Lippincott Williams; Ninth edition: 433-446. Buttar HS, Jones KL. What do we know About the Reproductive and Developmental Risks of Herbal and Alternate Remedies? Birth Defects Research (Part B) 2003; 68: 492-93. Jurgens TM. Potential Toxicities of Herbal Therapies in the Developing Fetus. Birth Defects Research (Part B) 2003;68: 496-98. Pinn G, Pallett L. Herbal medicine in pregnancy. Complementary Therapies in Nursing & Midwifery 2002; 8: 77-80. Buehler BA. Interactions of Herbal Products with Conventional Medicines and Potential Impact on Pregnancy. Birth Defects Research (Part B) 2003; 68: 494-5. Gallo M, Einarson A, Koren G. Herbal Medicine Use in Pregnancy: A New Frontier in Clinical Teratology. Birth Defects Research (Part B) 2003; 68: 499-500. Ernst E. Seious adverse effects of unconventional therapies for children and adolescents: a systematic review of recent evidence. Eur J Pediatr 2003; 162: 72-80. Tilbage Sidst opdateret 20-07-2010
Gigtforeningen er … en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler. Gennem videndeling, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt. Brugerbetingelser Gigtforeningen Gentoftegade 118 2820 Gentofte Telefon 39 77 80 00 Man-tor 9-16, fre 10-15 Mail til Gigtforeningen			Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd: Ring 39 77 80 80 Man-tor 9-16, fre 10-15 Eller skriv til brevkassen