Print
Forstør teksten Læs teksten op

Gigtforeningens Rådgivning

Har du gigt, er du pårørende eller fagperson inden for gigtområdet? Så kan du have spørgsmål eller være i tvivl om dine rettigheder og muligheder eller blot have behov for at tale med nogen om din situation. Her er du velkommen til at benytte Gigtforeningens professionelle tværfaglige rådgivning.

Brugerundersøgelse
I anledning af 15 års jubilæet for Gigtforeningens telefonrådgivning, den 1. september 2010, har Enheden for Brugerundersøgelser undersøgt brugernes tilfredshed med deres samtaler med vores rådgivere.
Her kan du læse brugerundersøgelsen af Gigtforeningens telefonrådgivning 


Du kan ringe til Gigtforeningens telefonrådgivning på telefon 39 77 80 80.

Henvendelser til telefonrådgivningen besvares af:

  • Socialrådgiver Jutta de Place
  • Fysioterapeut Maria Lindholm Jacobsen
  • Psykolog Diana June Pedersen
  • Ergoterapeut Lene Bonnerup
Du kan ringe i tidsrummet mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 10-15.

Torsdag er der desuden mulighed for at tale med Gigtforeningens advokat:

Lise van Brugge, telefon 39 77 80 97.

Vi tilstræber, at det tværfaglige personale alle kan yde en nuanceret rådgivning om mange problemstillinger, som mennesker med gigt møder i hverdagen. Ved specifikke eller komplicerede spørgsmål er det dog relevant at tale med den, som har specialiseret viden inden for emnet.

Rådgivningen er anonym, gratis og åben for alle. De professionelle rådgivere besvarer årligt ca. 7000 henvendelser om gigtsygdomme, træning, hjælpemidler, kost, psykologiske, sociale og juridiske emner.

Du kan skrive til Gigtforeningens brevkasse og stille spørgsmål til vores panel af rådgivere om gigt og om, hvordan du får en bedre hverdag med en gigtsygdom.

  • Socialrådgiver Jutta de Place
  • Fysioterapeut Maria Lindholm Jacobsen
  • Psykolog Diana June Pedersen
  • Ergoterapeut Lene Bonnerup
  • Kostrådgiver Camilla Lindholm Delègue
  • Advokat Lise van Brugge
  • Reumatolog Henrik Skjødt

Gigtforeningens brevkasse er forbeholdt mennesker med gigt og deres pårørende. Både medlemmer og ikke-medlemmer kan skrive til brevkassen.

Vi tilstræber, at det tværfaglige personale alle kan yde en nuanceret rådgivning om mange problemstillinger, som mennesker med gigt møder i hverdagen. Ved specifikke eller komplicerede spørgsmål er det dog relevant at tale med den, som har specialiseret viden inden for emnet.

Forudsætninger for brug af brevkassen
Du skal oprette dig som bruger for at kunne stille spørgsmål til vores panel af rådgivere. Det sker ved at indtaste din e-mail adresse samt et ønsket brugernavn og password.

Når du opretter dig som bruger, accepterer du:

  • At du har læst og accepteret Gigtforeningens brugerbetingelser
  • At Gigtforeningen i et vis omfang behandler og videregiver personlige oplysninger. Behandlingen af personlige oplysninger sker i overensstemmelse med god databehandlingsskik og gældende lovgivning
  • At Gigtforeningen offentliggør udvalgte spørgsmål og svar fra brevkassen, naturligvis under 100 % anonymitet. Alle personhenførbare oplysninger bliver fjernet. Spørgsmål og svar kan være reviderede, når de bliver offentliggjort

Læs Gigtforeningens brugerbetingelser her

Brevkassen kan ikke erstatte personlig rådgivning og konsultation
For at sikre, at du får den bedst mulige vejledning, opfordrer vi dig altid til at søge individuel rådgivning og konsultation som supplement til det svar, du får i brevkassen. Den skriftlige dialog kan ikke dække alle forhold omkring din situation. Derfor bør du også søge egen læge eller anden behandler.

Gigtforeningens rådgivere kan således ikke gøres ansvarlige, da svarene ikke kan erstatte individuel rådgivning eller konsultation. Svarene er uforpligtende, vejledende og ikke-definitive. Endelig må det understreges, at svarene alene refererer til forudsætningerne i spørgsmålene.

Tværfaglighed
Det er vores erfaring, at man yder den bedst mulige rådgivning ved at udnytte den tværfaglighed, der præger vores rådgivningspanel. Derfor kan du i nogle tilfælde opleve, at du får svar fra en anden rådgiver, end du oprindeligt havde sendt dit spørgsmål til.

Svartid
Vores rådgivere bestræber sig på at besvare den enkelte henvendelse så hurtigt som muligt. Har du har et helt akut spørgsmål, opfordrer vi dig til at ringe direkte til Gigtforeningens Rådgivning:

Telefon 39 77 80 80 (alle hverdag 9-16, fredag dog 10-15).

Jeg har læst ovenstående og ønsker at fortsætte til brevkassen


Sidst opdateret 02-09-2010
Gigtforeningen er …
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem videndeling, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen

Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Eller skriv til brevkassen