Gigtforeningens forskningsråd

Gigtforeningens forskningsråd fordeler de penge, Gigtforeningen bevilger til forskning. Rådet behandler desuden sager om sundhedsfaglige emner, når bestyrelsen beder rådet om det.

Forskningsrådets medlemmer

  • Lene Dreyer

    Lene Wohlfahrt Dreyer, formand

    Lene Wohlfahrt Dreyer, overlæge i reumatologi, klinisk professor i reumatologi, Aalborg Universitetshospital. Også medlem af Gigtforeningens bestyrelse
     
    Lene Wohlfahrt Dreyer har i mange år forsket i behandling og ko-morbiditet ved led- og bindevævssygdomme. I forskningsrådet får hun mulighed for at bruge sin viden til gavn for patienternes forening.
     
    "Som medlem af Gigtforeningens forskningsråd er det min opgave at sikre, at midlerne gives til forskningsprojekter af høj kvalitet og med sikret patientperspektiv. Dette gøres blandt andet ved at støtte projekter, der går på tværs af regionerne samt internationalt samarbejde."

  • Berit Schiøttz-Christensen

    Berit Schiøttz-Christensen, næstformand

    Professor, overlæge og speciallæge i reumatologi, Almen Medicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Også medlem af Gigtforeningens bestyrelse

    Berit Schiøttz-Christensen er uddannet reumatolog og har sit faglige ståsted i diagnostik og behandling af patienter med symptomer i bevægeapparatet. I dag kombinerer hun daglig klinik med forskning.

    "Jeg vil styrke bredden i forskningen for mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler. Herunder hvordan resultaterne videregives og gøres tilgængelige, så vi sikrer, de bliver brugt til gavn for patienter, borgere og fagfolk."

  • Anders Odgaard

    Anders Odgaard

    Professor, overlæge, dr. med., FRCS, Ortopædkirurgisk Klinik, Rigshospitalet.

    Anders Odgaard har mere end 20 års erfaring som speciallæge i ortopædkirurgi med behandling af gigtlidelser hovedsageligt i knæ. Han har mere end 30 års erfaring med kirurgisk forskning af kirurgiske behandlinger af ledlidelser og -skader. Siden 2009 har han været formand for Dansk Knæalloplastikregister, som indsamler og analyserer information om alle operationer med indsættelse af knæproteser i Danmark.

    "Som medlem af Gigtforeningens forskningsråd vil jeg være med til at sikre en høj videnskabelig kvalitet af den forskning, Gigtforeningen støtter. Jeg vil arbejde for, at forskningsmidlerne anvendes i hele spektret af grundforskning, behandlinger og støttetiltag til gavn for gigtpatienterne."

  • Bente Appel Esbensen

    Bente Appel Esbensen

    Professor og seniorforsker i reumatologisk sygepleje og self-management, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet – Glostrup.

    I sin forskning har hun haft særlig fokus på at forbedre patientens hverdagsliv med gigt gennem øget viden om ikke-medicinsk håndtering af f.eks. fatigue og søvn, men også forsket i sundhedsfremme og forebyggelse hos patienter med inflammatorisk gigt.

    "Jeg vil gerne arbejde for, at Gigtforeningen støtter forskningsprojekter med et internationalt perspektiv og af høj kvalitet. Det ligger mig også særligt på sinde, at den forskning Gigtforeningen støtter, har en kort og effektiv vej til at betyde et bedre liv for mennesker med gigt."

  • Claus Henrik Nielsen

    Claus Henrik Nielsen

    Professor, overlæge, speciallæge i Klinisk Immunologi, leder af Institut for Inflammationsforskning, Rigshospitalet, formand for den faglige følgegruppe i Dansk ReumaBiobank. Også medlem af Gigtforeningens bestyrelse

    Claus Henrik Nielsen er uddannet som både cand. scient. i eksperimentel biologi og som læge med speciale i klinisk immunologi og har forsket i patogenese og behandling af autoimmunsygdomme i mere end 25 år.

    "Jeg ønsker at medvirke til at fremme forskning i grundliggende sygdomsprocesser ved gigtsygdomme samt at styrke forskningen inden for personaliseret medicin. Øget viden på disse områder vil kunne føre til forbedrede behandlingstilbud til den enkelte patient."

  • Janus Laust Thomsen

    Janus Laust Thomsen

    Speciallæge i almen medicin med egen praksis i Silkeborg og professor ved Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet.

    Som praktiserende læge møder Janus Laust Thomsen mange patienter med en muskel- og skeletsygdom. 

    "Muskel- og skeletsygdom giver ofte anledning til smerter og funktions-nedsættelse. Det giver mange tabte gode leveår. Hvis det skal ændres, kræver det et godt og effektivt samarbejde i sundhedsvæsenet. Det er mit mål at sikre den højeste faglighed i behandlingen samtidigt med at have blik for det hele menneske."

  • Lene Terslev

    Lene Terslev

    Professor, ultralydsansvarlig overlæge, ph.d., Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet – Glostrup og lektor ved Københavns Universitet.

    Lene Terslev har arbejdet med anvendelsen af ultralyd i reumatologien i 20 år. Hun har også bidraget til uddannelse i reumatologisk ultralyd både herhjemme og i udlandet.

    "Jeg vil gerne bidrage til at sikre både mangfoldigheden og kvaliteten af de forskningsprojekter, som Gigtforeningen støtter – således, at de på sigt får såvel national som international relevans for både behandlere og patienter."  

  • Merete Lund Hetland

    Merete Lund Hetland

    Professor, overlæge, speciallæge i reumatologi, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet – Glostrup.

    Også medlem af Gigtforeningens bestyrelse 

    Merete Lund Hetland har mere end 20 års forskning i gigtsygdomme bag sig. Hun var central i udviklingen af databasen, DANBIO, der har bidraget med vigtig ny viden om biologisk medicin.

    "Jeg vil gerne bidrage til at sikre, at de danske forskningsprojekter, som Gigtforeningen støtter, er af høj kvalitet, har internationalt niveau – og kommer mennesker med gigtsygdomme til gode." 

  • Ming Ding

    Ming Ding

    Professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

    Ming Ding er ortopædkirurg og har mere end 25 års forskning i knoglesygdomme som artrose, osteoporose og leddegigt.

    "Jeg vil gerne arbejde for at fremme forskning i gigtsygdomme fra molekylær forskning til patientforsøg samt støtte mere specifik forskning relateret til gigt og smerter i bevægeapparatet til gavn for patienterne."

Senest opdateret 23.10.2023