Hvorfor træne i vand?
 |
- Træning i vand letter belastningen på ømme led. Hvis du f.eks. vejer 65 kg på land, svarer det til 9 kg i vand.
- Vand giver dine muskler modstand, der gør dem stærkere.
- Træning i vand er skånsomt og trygt. Du kan ikke falde, og vandet støtter dine bevægelser.
- Du træner, når det passer dig.
- Og så er det gratis, når du har betalt din entrébillet til svømmehallen.
Læs mere om AquaPunkt
Sådan kommer du i gang med at træne AquaPunkt
Derfor har Gigtforeningen udviklet AquaPunkt
AquaPunkt er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening, som organiserer de fleste svømmehaller i Danmark. Projektet er støttet af TrygFonden.
Gigtforeningen har mange års erfaring med træning i varmt vand. For mange mennesker med svære problemer i led, ryg og muskler er varmtvandstræning en af de få muligheder for at træne kroppen. Det er denne unikke viden, vi med AquaPunkt har omsat til de almindelige svømmehaller, så også de mange tusinde danskere, der er generet af ondt i ryggen, begyndende slidgigt og andre skavanker, kan få glæde af den gode træning.
Projektet startede i december 2008, hvor vi testede AquaPunkt i tre svømmehaller. I dag er 122 svømmehaller med på bølgen, og målet er, at omkring 150 svømmehaller landet over skal tilbyde AquaPunkt-træning inden udgangen af 2012.
Læs mere om dokumentation og fakta:
De seneste års forskning giver en række indikationer på årsagerne til slidgigt. Forskningen har primært været relateret til slidgigt i knæ, men resultaterne vil formodentlig kunne overføres til andre led.
Anerkendte risikofaktorer er:
- Køn - kvinder er mere disponerede for slidgigt end mænd pga. en generelt lavere muskel- og neuromuskulær funktion.
- Alder - med alderen følger øget tendens til hjulbenethed og løshed i leddet, nedsat muskelfunktion, dårligere led- og muskelsans og nedsat balance - alt sammen faktorer, der kan medvirke til udvikling af slidgigt.
- Genetiske forhold.
- Tungt, ensidigt belastende arbejde.
- Overvægt - overvægt medfører øget og ændret belastning på leddet og fysisk inaktivitet.
- Tidligere skader i bevægeapparatet - f.eks. benbrud eller ledbåndsskader i forbindelse med sport.
- Medfødte defekter i bevægeapparatet.
- Andre gigt- eller ledsygdomme - f.eks. leddegigt, urinsyregigt, psoriasisgigt eller udtalt hypermobilitet.
Endelig forskes der i dag ud fra hypoteser om, at nedsat muskelfunktion,f.eks. på grund af fysisk inaktivitet,kan øge risikoen for at udvikle slidgigt.
Forebyggelse
Fysisk aktivitet og målrettet træning kan forebygge eller udsætte udviklingen af slidgigt. Det styrker muskler, sener og ledbånd, så de kan tåle større belastninger i dagligdagen. Omvendt medfører manglende fysisk aktivitet, at vævet svækkes og derfor tåler mindre belastning. Fysisk inaktivitet kan således være medvirkende årsag til udvikling af slidgigt.
Nyere studier indikerer desuden, at regelmæssig træning stimulerer opbygningen af bruskcellerne. Slidgigt er karakteriseret ved en gradvis nedbrydning af brusken i leddet, og motion og målrettet træning af musklerne, kan således mindske slidgigtsymptomer og sygdomsprogression.
Styrketræning ved slidgigt øger ledfunktionen og den almene funktion i dagligdagen og reducerer smerteoplevelsen. Konditionstræning har næppe direkte indflydelse på det slidgigtramte led, men det øger den generelle fysiske formåen, modvirker overvægt og bidrager til, at man i højere grad bliver selvhjulpen.
Når man har slidgigt skal træningen tilpasses, så det syge led ikke overbelastes. Derfor er det vigtigt at vælge en ikke-vægtbærende motionsform. Her er træning i vand meget velegnet, fordi opdriften nedsætter den direkte belastning på leddet.
Læs mere om slidgigt
- 60-65% af befolkningen vil på et tidspunkt få lænde-/rygsmerter
- 44-65% har haft lænde-/rygsmerter inden for det seneste år
- 30% har haft lænde-/rygsmerter inden for de seneste 14 dage
- 15% af befolkningen har en rygsygdom lige nu
Målrettet træning har en god effekt ved langvarige eller tilbagevendende rygproblemer. Som sekundær forebyggelse anbefales styrketræning 2-3 gange ugentlig, men da næsten alle voksne før eller siden får ondt i ryggen, forekommer det ikke meningsfuldt at skelne mellem primær og sekundær forebyggelse. I praksis vurderes det derfor, at fysisk aktivitet samlet set har en positiv effekt på smerter og funktion ved tilbagevendende eller langvarigt rygbesvær.
Læs mere om ondt i ryggen
- Særkørsel, Statens Institut for Folkesundhed
- Sundhed og sygelighed i Danmark 2005, Statens Institut for Folkesundhed
- FYSS 2008. Statens Folkhälso Institut. Artroseafsnittet: Ewa Roos, professor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense. Rygafsnittet: Tommy Hansson, professor, Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Gøteborg.
- Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen 2003.
- Klinisk Reumatologi, for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Munksgaard Danmark 2001. Afsnittet om bassintræning s. 311.
- Fysisk Aktivitet og bevægeapparatsproblemer. Bacheloruddannelse, Idræt og Sundhed. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Samling af en række videnskabelige artikler.
- Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed
Brugerbetingelser