Print
Forstør teksten Læs teksten op

Hvem kan få tilskud til sko, fodindlæg og fodbehandling

Ved svære fodmisdannelser, kan du få tilskud til ortopædiske sko og indlæg. Din læge kan henvise dig til fysioterapi med tilskud, hvis din læge vurderer, at du vil have gavn af behandlingen. Har du leddegigt og svære fod og/eller hånd misdannelser, kan du få tilskud til fodterapi.

Du har mulighed for at søge om støtte til ortopædiske fodindlæg og ortopædiske sko, hvis du har varige og svære fodmisdannelser, og hvis generne af fodmisdannelserne kan afhjælpes. Man behandler ansøgninger om støtte til ortopædiske fodindlæg og ortopædiske sko i kommunernes hjælpemiddelafdeling.

Indikationer for hjælp til ortopædiske fodindlæg og ortopædisk fodtøj
- ifølge ”Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Bilag 1”:
  1. Leddegigt med svært forfodsfald og tåmisdannelser (indlæg eventuelt suppleret med gængesål). 
  2. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svære problemer med blodomløbet (kredsløbsinsufficiens). 
  3. Svært forfodsfald samtidigt med dårligt blodomløb, f.eks. klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne. 
  4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt. 
  5. Platfod udviklet pga. alder. 
  6. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen. 
  7. Andre fodmisdannelser af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, f.eks. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan altså ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Læs ”Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven” 

Du kan få nye indlæg med 12 måneders interval.

Efter ortopædiske sko er bevilget første gang, kan der gives hjæp et til et par sko mere efter tre måneder. Herefter kan der normalt ydes hjælp til nye sko hver 18. måned.

Betaling
Du skal selv betale en andel af ortopædiske sko. I 2012 er egenbetalingen for voksne 800,00 kr og for børn og unge under 18 år 430,00 kr. Beløbet udover egenbetalingen afregner ortopædskomageren direkte med kommunen.

Der er ingen egenbetaling ved ortopædiske indlæg.

Ortopædiske indlæg og sko er omfattet af frit leverandørvalg. Det betyder, at du kan vælge en anden leverandør end det firma, som kommunen har indgået en aftale med. Hvis produktet er dyrere, hvor du vælger at købe det, i forhold til kommunens leverandør, skal du være opmærksom på, at du selv skal betale merprisen.

Læs hvad du skal gøre for at få tilskud til ortopædiske sko og fodbehandling


Her kan du få information om tilskud til fysioterapi: Behandling hos praktiserende fysioterapeut

Mennesker med svær leddegigt kan få regionstilskud til fodbehandling.

På grund af leddegigten får mange nedfaldne og fejlstillede tæer. Det medfører ligtorne og andre lidelser, der kræver pleje for at undgå infektioner. Leddegigten kan desuden give misdannelser i hænderne, og det gør egenpleje umulig.

Læs hvordan du kan få tilskud til fodbehandling

Sidst opdateret 02-03-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen