Styrket indsats for pårørende – projektets formål og samarbejdspartnere

Hvert år får 62.000 danskere en gigtdiagnose, og gigt er en af de kroniske sygdomme, som rammer flest mennesker over 65 år.

En undersøgelse blandt pårørende til mennesker med gigt fra 2022 viser, at over to tredjedele af alle partnere oplever, at deres livskvalitet er påvirket efter gigtdiagnosen. Ældre pårørende udgør samtidig den største og den mest udsatte gruppe, hvorfor mange af Gigtforeningens nye tilbud er målrettet dem, der har mest brug for støtte. Da Gigtforeningen gerne vil være et tilbud til alle pårørende, arbejder vi sideløbende med at udvikle tilbud til alle, der lever med gigt tæt på.

Programmet har til formål at forbedre livskvaliteten for pårørende til mennesker med gigt, da det er en overset målgruppe, som også kan have brug for støtte og rådgivning. TrygFonden støtter programmet med 3.5 millioner kr. i perioden november 2023 til 31. december 2025.

Læs mere om vores kommende tilbud til pårørende

Bliv gruppeleder og gør en forskel for pårørende

Samarbejdspartnere

Vi samarbejder med en række videnspartnere om at realisere projektet, heriblandt Syddansk Sundhedsinnovation og de reumatologiske afdelinger på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet, Holbæk Sygehus og Dansk Gigthospital, men har også indledt et samarbejde med Sano, Ældre Sagen, VIVE og Danske Patienter, som bakker op om tiltaget ved at medvirke i programmets advisory board.

Har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere om programmet kan du kontakte Kira Gilling Hansen, som er projektleder for ”Styrket indsats for pårørende”. Du kan sende en mail til kghansen@gigtforeningen.dk eller ringe på tlf. 31 10 23 58.

 

Senest opdateret 26.04.2024