Anmeldelser

0/5

Din anmeldelse

Ovnbagt skrubbe med bagte kryddertomater og ærtepuré

Til 4 personer

Det skal du bruge 

  • 600 g skrubbe
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Bagte tomater

  • 10 kryddertomater med topstilk
  • Honning (gerne akaciehonning)
  • Hvidløg efter behag

Ærtepuré

  • 100 g ærter, helst friske
  • 1 dl hønsefond (evt. 1 dl vand og 1/3 bouillonterning)
  • 1 dl hvidvin
  • Sukker

Sådan gør du

Bagte tomater

  1. Sæt ovnen på 125 grader.
  2. Snit et kryds i toppen af tomaterne, og sæt dem i et ovnfast fad.
  3. Dryp med honning, og krydr med presset hvidløg, olie, salt og peber.
  4. Bag tomaterne i ovnen i ca. 1 time. (Du kan også bage dem i 15 minutter ved 200 grader, hvis du har travlt, men langtidsbagning giver den bedste smag. 

Fisk

  1. Giv fileterne et par tværsnit på midten med en skarp kniv, men uden at skære igennem dem, og fold dem, så de har samme tykkelse over det hele.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Steg dem i olie på en pande på den ene side, til de er gyldne.
  4. Læg dem i et ovnfast fad, og bag dem færdige i ovnen ved 180 grader i ca. 5 minutter.

Ærtepuré

  1. Bring en gryde med vand i kog, kom ærterne i, og giv dem et opkog. Hæld vandet fra, og blend ærterne sammen med hønsefond og hvidvin. 
  2. Varm puréen op, og smag den til med salt, peber og lidt sukker.

Servering

Anret fisken sammen med de bagte tomater og ærtepuréen. Server retten med kartofler, gerne nye.

Tip

Hvidvinen kan erstattes af champagne. Så kan du få ærtepuréen til at skumme, når du bruger en stavblender.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer

Charlotte Christiani - 24-03-2023 07:42

Jeg river lidt af en muskatnød i ærtemos og bruger kogevandet til at få passende konsistens, ikke salt, sukker, eller bullion men måske lidt hvid balsamico eddike og purløg

Jette Blichfeldt - 03-02-2022 12:55

Det gør ikke noget, at der står helst friske ærter i opskriften, men så bør den vel ikke publiceres som dagens opskrift i januar måned. 😉