Legater
Læs om de forskellige legater og retningslinier herunder.
Legatet kan søges hvert 2. år og udgør 1.000 kr.
Legatet er fritaget for beskatning.
Ansøgningsfristen for legatet er 1.december.
Afgørelse og udbetaling foreligger ultimo december.
Alle ansøgere vil få skriftligt svar uanset positiv eller negativ afgørelse.
Vi anmoder derfor ansøgere om at afvente svar.
Betingelser
Alle rubrikker på skemaet skal udfyldes.
For at kunne søge et almindeligt legat kræves det, at ansøgeren har været medlem af Gigtforeningen i mindst 1 år og bor i Danmark, inkl. Grønland og Færøerne.
Første gang der søges legat – og kun første gang – skal lægen bekræfte, at ansøgeren lider af en gigtsygdom.
Den årlige personlige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) for enlige ansøgere må højst udgøre i alt 200.000 kr.
Er ansøgeren gift/samlevende må husstandens samlede personlige indkomster (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 340.000 kr.
Ansøgeren og dennes ægtefælle/samlever må ikke have en samlet formue i pengeinstitut eller værdipapirer på over 60.000 kr./30.000 kr. for enlige.
Udbetaling
Et evt. legat vil blive overført til ansøgerens bankkonto, og vi beder derfor om, at du husker at udfylde rubrikken med bankoplysninger.
Download ansøgningsskemaet til almindeligt legat
Retningslinier
Legatet kan søges én gang om året og udgør 2.000 kr. Der skal gå et helt kalenderår mellem hver ansøgning.
Legatet er fritaget for beskatning.
Ansøgningsfristen for legatet er 1. december.
Afgørelse og udbetaling foreligger ultimo december.
Alle ansøgere vil få skriftligt svar uanset positiv eller negativ afgørelse. Vi anmoder derfor ansøgere om at afvente svar.
Betingelser
Alle rubrikker på skemaet skal udfyldes.
For at kunne søge et legat kræves det, at ansøgeren eller en af forældrene har været medlem af Gigtforeningen i mindst 1 år.
Første gang der søges legat – og kun første gang – skal lægen bekræfte, at ansøgeren lider af en gigtsygdom.
Legatet kan søges af børn og unge op til 25 år, der bor i Danmark, inkl. Færøerne og Grønland.
Udbetaling
Et legat vil blive overført til ansøgerens bankkonto, og vi beder derfor om, at du husker at udfylde rubrikken med bankoplysninger.
Download ansøgningsskemaet til børn og unge
Retningslinier
Legatet kan søges én gang og udgør ca. 5.000 kr.
Dog kan legatet forhøjes til 10.000 kr., når der søges om støtte til behandlingsophold på Center for Sundhed og Træning i Skælskør eller til et behandlingsophold i udlandet, som er godkendt af Gigtforeningen. Legaterne er fritaget for beskatning.
Legatet på 5.000 kr. kan søges til enkeltudgifter, f.eks. en hvilestol, en madras, en seng eller til et behandlingsophold her i landet eller i udlandet. Udgifterne må ikke kunne dækkes af det offentlige.
En forudsætning for at modtage legatet er, at formålet har relation til ansøgerens gigtsygdom, det vil sige afhjælper et handicap i forbindelse med sygdommen eller er et led i behandlingen af denne. En forudsætning er ligeledes, at ansøgeren ikke selv vil kunne afholde udgiften.
Ansøgningsfristerne for legatet er:
1. maj (afgørelse og udbetaling i juni)
1. oktober (afgørelse og udbetaling foreligger i november)
Alle ansøgere vil få skriftligt svar uanset positiv eller negativ afgørelse. Vi anmoder derfor ansøgere om at afvente svar.
Betingelser
Alle rubrikker på skemaet skal udfyldes.
For at kunne søge et udvidet legat kræves det, at lægen bekræfter, at ansøgeren lider af en gigtsygdom. Endvidere skal ansøgeren have været medlem af Gigtforeningen i mindst 5 år og bo i Danmark, inkl. Grønland og Færøerne.
Den årlige personlige indkomst (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) for enlige ansøgere må højst udgøre i alt 200.000 kr. Er ansøgeren gift/samlevende må husstandens samlede personlige indkomster (løn, pensioner, dagpenge, stipendier m.v.) højst udgøre i alt 340.000 kr.
Ansøgeren og dennes ægtefælle/samlever må ikke have en samlet formue i pengeinstitut eller værdipapirer på over 60.000 kr.
30.000 kr. for enlige.
Der vil være mulighed for at dispensere fra ovennævnte indtægts- og formueforhold, såfremt særlige forhold taler derfor.
Udbetaling
Efter varekøb skal forhandleren sende originalfaktura til os, og vi betaler så direkte til forhandleren.
Privathandler kan ikke godkendes.
Download ansøgningsskemaet til udvidet legat




