Muskelgigt
Muskelgigt (polymyalgia rheumatica) er en sygdom, som helt savner selvstændige eller iøjnefaldende kliniske træk.
Sygdomsbilledet er dog i virkeligheden ret let at genkende. Muskelgigt blev i Danmark i 1940’erne beskrevet som en lidelse, der viste sig hos ældre ved smerter omkring skulderleddene. Der var samtidig stærkt forhøjet blodsænkningsreaktion, træthed, svækket almentilstand og undertiden vægttab, feber og smerter andre steder i kroppen.
Inden for de efterfølgende 5-10 år blev det klart, at man stod over for sygdommen muskelgigt, som nu også forelå beskrevet fra udlandet. Polymyalgia rheumatica viste sig at være en ret hyppig sygdom, som det hidtil havde været vanskeligt at skelne fra andre tilstande med kronisk træthed, vægttab og ubestemte gigtsmerter.
Fremkomsten af de nye cortisonpræparater bidrog til at afgrænse muskelgigt fra andre sygdomme, fordi disse præparater ved netop denne lidelse viste sig ganske særligt virkningsfulde.
I løbet af de seneste 10-15 år er det blevet godtgjort, at kæmpecelle-karbetændelse
(arteritis temporalis) og muskelgigt må betragtes som to variationer af samme sygdom.
De to sygdomme har hovedparten af sygdomstegn og symptomer fælles. Men mens kæmpecelle-karbetændelse har en akut begyndelse med symptomer især fra hoved og hals, udvikler muskelgigt sig mere snigende og skjult.
Få informationerne om muskelgigt som folder (pdf)
Sygdomsbilledet er dog i virkeligheden ret let at genkende. Muskelgigt blev i Danmark i 1940’erne beskrevet som en lidelse, der viste sig hos ældre ved smerter omkring skulderleddene. Der var samtidig stærkt forhøjet blodsænkningsreaktion, træthed, svækket almentilstand og undertiden vægttab, feber og smerter andre steder i kroppen.
Inden for de efterfølgende 5-10 år blev det klart, at man stod over for sygdommen muskelgigt, som nu også forelå beskrevet fra udlandet. Polymyalgia rheumatica viste sig at være en ret hyppig sygdom, som det hidtil havde været vanskeligt at skelne fra andre tilstande med kronisk træthed, vægttab og ubestemte gigtsmerter.
Fremkomsten af de nye cortisonpræparater bidrog til at afgrænse muskelgigt fra andre sygdomme, fordi disse præparater ved netop denne lidelse viste sig ganske særligt virkningsfulde.
I løbet af de seneste 10-15 år er det blevet godtgjort, at kæmpecelle-karbetændelse
(arteritis temporalis) og muskelgigt må betragtes som to variationer af samme sygdom.
De to sygdomme har hovedparten af sygdomstegn og symptomer fælles. Men mens kæmpecelle-karbetændelse har en akut begyndelse med symptomer især fra hoved og hals, udvikler muskelgigt sig mere snigende og skjult.
Få informationerne om muskelgigt som folder (pdf)
Forløbet kan være langvarigt og sygdommen ret udtalt, før den erkendes. Muskelgigt rammer den ældre aldersgruppe (oftest over 60 år) på samme måde som kæmpecelle-karbetændelse, og nogle af symptomerne bagatelliseres i lang tid som alderstegn.
Dette er ikke så forbavsende, når man ser på sygdommens vigtigste symptomer:
- Langsomt udviklet sygdomsbillede
- Tiltagende træthed
- Øget behov for hvile og søvn
- Langsomt indsættende vægttab over et halvt eller et helt år
- Aftagende energi og aftagende kræfter i musklerne
De vigtigste lokalsymptomer er muskelsmerterne. De er ofte, men ikke altid, et tydeligt og tiltagende symptom.
Smerterne optræder først og fremmest i muskler, som sidder inde på eller nær ved kroppen, mindre ude på arme og ben. Der er smerter i musklerne omkring skuldrene, i brystmuskulaturen, musklerne i hofter og sædeparti og i rygmusklerne.
Muskelsmerterne kan også sidde i lår og overarme, men når sjældent længere ud. Smerterne flytter sig periodevis fra sted til sted og svinger i intensitet. Ofte er de så vage, at de tilskrives almindelig ”reumatisme”, som må accepteres på grund af alder.
Diagnosen kan være vanskelig at stille for lægen. Et lignende, langsomt udviklet sygdomsbillede med almensymptomer kan skyldes flere andre ting: en kronisk infektion, begyndende leddegigt, en stofskiftesygdom eller en kræftlidelse.
Lægen vil derfor oftest skulle gennemføre et lidt større undersøgelsesprogram, før han kan være sikker på diagnosen. En af undersøgelserne kan være en vævsprøve med mikroskopi af tindingarterien. Selvom der ikke har været symptomer herfra, finder man i mange tilfælde alligevel forandringer som ved kæmpecelle-karbetændelse. Herved bekræftes diagnosen, ligesom fundet i sig selv jo viser, at vi arbejder med to udgaver af samme sygdom.
Karakteristisk er betændelsestegn i blodprøver i form af forhøjet sænkningsreaktion (SR og C-reaktivt protein (CRP)).
For muskelgigt er behandling, kontrol og forløb ganske som ved kæmpecelle-karbetændelse. Det er en godartet sygdom med et langvarigt forløb og en god prognose. Behandlingen er oftest meget effektiv, således at symptomerne kan undertrykkes selv ved langvarig sygdom – hvorved den sygdomsramtes funktion opretholdes.
Lægen vil derfor oftest skulle gennemføre et lidt større undersøgelsesprogram, før han kan være sikker på diagnosen. En af undersøgelserne kan være en vævsprøve med mikroskopi af tindingarterien. Selvom der ikke har været symptomer herfra, finder man i mange tilfælde alligevel forandringer som ved kæmpecelle-karbetændelse. Herved bekræftes diagnosen, ligesom fundet i sig selv jo viser, at vi arbejder med to udgaver af samme sygdom.
Karakteristisk er betændelsestegn i blodprøver i form af forhøjet sænkningsreaktion (SR og C-reaktivt protein (CRP)).
For muskelgigt er behandling, kontrol og forløb ganske som ved kæmpecelle-karbetændelse. Det er en godartet sygdom med et langvarigt forløb og en god prognose. Behandlingen er oftest meget effektiv, således at symptomerne kan undertrykkes selv ved langvarig sygdom – hvorved den sygdomsramtes funktion opretholdes.
Behandlingen af muskelgigt består af prednisolon i tabletforrn.
Prednisolon er en kemisk ændret udgave af binyrebarkens naturlige hormon.
Stoffet har bivirkninger, som nødvendiggør vedvarende lægekontrol under behandlingen. Det virker med stor sikkerhed betændelsesdæmpende og er et effektivt og nødvendigt medikament ved mange gigt- og bindevævssygdomme.
Begyndelsesdosis er typisk 25 mg. om dagen.
Efter individuel vurdering kan prednisolon behandling ved behov suppleres med lægemidlet methotrexat.
En bivirkning ved binyrebarkhormon er, at det fører til et øget knogletab og er derfor forbundet med en øget risiko for udvikling af osteoporose. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der suppleres med kalk og D-vitamin tilskud ved længerevarende binyrebarkhormon-behandling.
Læs mere om binyrebarkhormon og bivirkningerne ved brugen
Læs studie om kalk og D-vitamintilskud og risiko for hjerte-kar-sygdom på Institut for Rationel Farmakoterapis hjemmeside
Læs myndighedernes vurdering af risikoen for hjerte-kar-sygdom i forbindelse med kalktilskud på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Prednisolon er en kemisk ændret udgave af binyrebarkens naturlige hormon.
Stoffet har bivirkninger, som nødvendiggør vedvarende lægekontrol under behandlingen. Det virker med stor sikkerhed betændelsesdæmpende og er et effektivt og nødvendigt medikament ved mange gigt- og bindevævssygdomme.
Begyndelsesdosis er typisk 25 mg. om dagen.
Efter individuel vurdering kan prednisolon behandling ved behov suppleres med lægemidlet methotrexat.
En bivirkning ved binyrebarkhormon er, at det fører til et øget knogletab og er derfor forbundet med en øget risiko for udvikling af osteoporose. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der suppleres med kalk og D-vitamin tilskud ved længerevarende binyrebarkhormon-behandling.
Læs mere om binyrebarkhormon og bivirkningerne ved brugen
Læs studie om kalk og D-vitamintilskud og risiko for hjerte-kar-sygdom på Institut for Rationel Farmakoterapis hjemmeside
Læs myndighedernes vurdering af risikoen for hjerte-kar-sygdom i forbindelse med kalktilskud på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Sidst opdateret 29-11-2011
Brugerbetingelser