Morbus Bechterew
Man har kendt til sygdommen Morbus Bechterew i mange år. Sygdommen fik sit navn fra den russiske læge Wladimir Bechterew, der beskrev den for cirka 100 år siden. "Morbus" er det latinske navn for sygdom.
På latin kaldes Morbus Bechterew "spondylitis ankylopoietica". Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoietica er navnet på den type ledbetændelse, der har tendens til at fremkalde stivhed i leddene.
Morbus Bechterew hører desuden til gruppen af kroniske gigtsygdomme, som man kalder spondylartropatier.
Man kan være mere eller mindre ramt af Morbus Bechterew, og de medfølgende gener kan være mere eller mindre belastende. Graden af gener afhænger blandt andet af, hvor mange år man har haft sygdommen.
Man ved ikke nøjagtigt, hvor mange danskere der har Morbus Bechterew.
Som udgangspunkt regner man med, at 1-2 ud af hver 1000 personer har sygdommen. Der findes dog sandsynligvis en del lette tilfælde, hvor diagnosen ikke er blevet stillet.
Diagnosen Morbus Bechterew stilles tre til fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Sygdommen opstår på grund af en såkaldt reumatisk inflammation (gigtbetændelse) - en form for betændelse uden bakterier.
Betændelsen angriber for det meste de steder, hvor sener, ledbånd og ledkapsler hæfter på knoglerne. Men også ledhinden, en slags slimhinde inde i leddene, kan blive ramt.
Årsagen til Morbus Bechterew kender vi ikke endnu. Men sygdommen er ikke smitsom, og den skyldes for eksempel ikke skader efter ulykker eller overbelastning.
Morbus Bechtrerew kan være arvelig
Søskende og børn til mennesker med Morbus Bechterew har en noget øget risiko for at få sygdommen. Man arver vævstypen HLA-B27 ligesom de almindelige blodtyper, og derfor fokuserer man i dag på risikoen for at arve Morbus Bechterew. Man ved dog stadig ikke præcis, hvordan sygdommen nedarves.
Én af forældrene har Morbus Bechterew og vævstypen HLA-B27, den anden er rask og har ikke HLA-B27. I dette tilfælde vil risikoen for at få et barn med Morbus Bechterew være omkring 7%.
En sjælden variant af sygdommen kan optræde hos drenge i 10-15 års alderen. Den begynder med hævelse og smerter i leddene på arme eller ben, oftest i knæene. Senere kan en egentlig Morbus Bechterew-sygdom udvikles - med stivhed og smerte i ryggen.
Man kan derfor sige, at der i nogle familier vil være flere personer, der har Morbus Bechterew, men at der i de fleste familier kun vil være ét medlem med sygdommen.
Da man i dag ikke kan forebygge sygdommen, har det ikke noget formål at bestemme vævstypen på børn uden ryg- eller ledgener.
Får børn af forældre med Morbus Bechterew, eller søskende til en Bechterew-patient imidlertid ryg- eller ledsmerter, vil man være opmærksom på risikoen for Bechterews sygdom.
Man vil derfor kunne stille diagnosen hurtigere og dermed også sætte behandlingen hurtigere i gang.
Rygsøjlen er opbygget af 24 hvirvler, og ryggens bevægelighed er blandt andet afhængig af en bruskplade, kaldet en diskus, der er indskudt mellem hvirvellegemerne.
Ved Morbus Bechterew opstår den reumatiske betændelse i det område, hvor diskus hæfter i kanten af hvirvlerne. På den måde brydes vævet ned.
Din organisme vil reagere på nedbrydningen ved at danne arvæv, som efterhånden forkalker, så der "vokser" en krave af knoglevæv ud fra kanten af hvirvlen, der i nogle tilfælde vil nå nabohvirvlerne.
Det vil begrænse din bevægelighed, og det kan i sig selv kan føre til yderligere forkalkning. Forkalkningen kan også ramme de ledbånd, der støtter rygsøjlen, og de to små led - kaldet bueled - der parvis forbinder dine hvirvler bagtil i ryggen.
Bækkenet
Når betændelsen angriber dit bækken, er det leddene mellem korsbenet og hoftebenene, de såkaldte korsbensled, det går ud over. Den efterfølgende forkalkning vil ofte være så intens, at leddene måske kun kan anes på et røntgenbillede.
Forandringerne tager dog ofte flere år om at udvikle sig. Så længe der er betændelse, kan man have smerter. Men når forkalkningen af leddene er fuldt udviklet, svinder smerterne som regel helt fra disse led.
Brystkassen
Dine ribben er forbundet til din rygsøjle ved hjælp af små led. Kravebenene danner ledforbindelse med brystbenet. Disse led kan blive angrebet, og til tider kan du også mærke ømhed og hævelse opadtil på brystbenet.
Resultatet bliver, at din brystkasse har tendens til at blive stiv og øm med nedsat bevægelighed. Den vil føles trang. Du kan dog stadig trække vejret udmærket alene med mellemgulvet, som er din vigtigste åndedrætsmuskel. Den nedsatte lungefunktion er en ekstra god grund til, at du ikke ryger.
Andre led
Et fåtal af mennesker med Morbus Bechterew får ledbetændelse i andre led - hovedsagelig hofteled, knæled og skulderled. Det betyder, at leddene bliver hævede, ømme og stive.
Senetilhæftninger
Også på steder uden for leddene, hvor musklernes sener hæfter på knoglerne, kan du få gigtbetændelse - og dermed også ømhed. Det sker typisk under hælene, på bækkenkammen, på ydersiden af lårbenshalsen og på sædeknoglerne.
Øjne
Omkring hver femte Morbus Bechterew-patient får betændelse i øjets regnbuehinde. Dit øje bliver en smule rødt og ømt, og dit syn bliver måske let sløret. Samtidig bliver du overfølsom over for lys, og tårerne løber. Som regel er der kun betændelse i ét øje ad gangen, men i sjældne tilfælde kan begge dine øjne blive angrebet på samme tid.
På grund af betændelsen kan regnbuehinden klæbe fast til øjets linse på et større eller mindre område. Din pupil vil da ikke kunne bevæge sig, som den plejer.
Du kan imidlertid forhindre sammenklæbningen med øjendråber, der udvider pupillen maksimalt, så regnbuehinden ikke kan "nå" linsen. De fleste bruger atropindråber. Linsen vil dog midlertidigt miste sin bevægelighed, og dermed bliver dit syn uklart på korte afstande. Virkningen af atropin tager gradvist af i løbet af en uge.
Selve betændelsen i regnbuehinden kan du behandle med binyrebarkhormon, oftest i form af øjendråber eller -salve.
Det er vigtigt, at du går til øjenlæge, så snart de første symptomer på regnbuehindebetændelse melder sig. Med hurtigt behandling vil dit øje normalt blive helt rask igen. Nogle vil dog få flere anfald senere. Det enkelte anfald varer for det meste fra fire til otte uger.
Hjertet
Alle mennesker kan få forbigående forstyrrelser i hjerterytmen. Det kan føles, som om hjertet slår en kolbøtte eller som et anfald af hurtig hjertebanken.
Nogle få Bechterew-patienter med langvarig sygdom får tendens til såkaldte rytmeforstyrrelser i hjertet, der kan gøres bedre med behandling.
I meget sjældne tilfælde kan der komme betændelse i den store pulsåre (aorta). Det kan føre til, at hjerteklappen her ikke lukker helt tæt. Det giver i lang tid ingen gener. Men nogle patienter vil efterhånden blive mere forpustede og trætte, når de anstrenger sig, og vil måske mærke en dunken i arme, ben og hoved.
Der er dog tale om sjældne komplikationer. Fordi du har Morbus Bechterew, behøver du ikke betragte dig som "hjertepatient".
HVORDAN VISER SYGDOMMEN SIG?
Bechterew-patienter har gennem en periode, der kan vare op til flere år, tilbagevendende smerter og stivhed i lænden - måske sammen med udstrålende smerter til benene og lysken. Brystkassen kan være stiv og øm, og man kan være øm et eller flere af de steder, hvor senerne hæfter til knoglerne.
Du kan typisk mærke ømheden under hælene, på ydersiden af lårbenshalsene og på sædeknoglerne, hvilket kan gøre det ubehageligt at sidde på hårde stole. Sygdommen begynder ofte i bækkenet og lænden og kan derfra brede sig op i hele ryggen og helt op i halshvirvelsøjlen.
Omkring hver femte dansker får smerter og hævelse af led på arme og ben. For det meste er det hofte, knæ og skulderled, det går ud over, men også mindre led bliver i sjældne tilfælde angrebet.
Smerterne og stivheden er tit værst tidligt om morgenen, og det vil tit gøre, at du vågner om natten. Men når du har gået lidt omkring eller siddet og læst lidt, kan du som regel gå i seng igen og falde i søvn.
Du kan for det meste lette på stivheden og smerterne ved at bevæge dig. Nogle mennesker vil kun opleve mindre anfald af forholdsvis lette smerter og stivhed, mens andre mærker til mere voldsomme rygsmerter. De vil også være ekstra trætte og kan måske tabe sig.
Sygdommen vil ofte, specielt i begyndelsen, veksle mellem gode og dårlige perioder. Hos mange mennesker går sygdommen noget i ro, og smerterne vil da blive mindre.
Holdningen
Din ryg har nogle fjedrende egenskaber, som fremmes af din rygsøjles normale krumninger. Disse krumninger sikrer også, at de belastninger, som ryggen udsættes for, bliver fordelt.
Leddene mellem korsbenet og hoftebenet er bundet meget stramt sammen af ledbånd, og det betyder, at leddene virker støddæmpende, når du går og løber. Disse fjedrende og dæmpende egenskaber går mere eller mindre tabt, hvis du har Morbus Bechterew.
Så kan smerter og stivhed betyde, at det naturlige svaj i lænden bliver mindre, og brysthvirvelsøjlens krumning bliver kraftigere. Og så vil du typsik få en tendens til at føre hovedet fremad og drage skuldrene frem, samtidig med at din brystkasse synker noget sammen.
Du kan komme til at se både rundrygget og trangbrystet ud, så derfor er målet med mange øvelser at modvirke disse ændringer i holdningen.
Svangerskab og fødsel
Hos ca. 35% af kvinder med Morbus Bechterew er sygdomsaktiviteten uændret under svangerskabet. Hos 30% øges sygdomsaktiviteten - ofte midt i svangerskabet. Og de resterende 35% får det bedre i løbet af de første 5-10 uger. Bedringen vil ofte holde sig svangerskabet ud. Mønstret kan dog variere fra svangerskab til svangerskab.
Hos 60% af gravide Morbus Bechterew-patienter vil sygdommen blusse op inden for de første 6 måneder, og det vil ofte vare i to til fire måneder. Herefter vil sygdomsaktiviteten vende tilbage til det niveau, som du have før graviditeten.
Kvinder med Morbus Bechterew får foretaget kejsersnit lidt hyppigere end raske kvinder, men langt de fleste føder helt normalt. Barnets fødselsvægt og trivsel er som for andre børn.
Kvinder med sygdommen har akkurat den samme biologiske mulighed for at blive gravide som raske kvinder. De kan også bruge de almindelige svangerskabsforebyggende midler, herunder p-piller, da de ikke har nogen indvirkning på Morbus Bechterew.
Der går ofte ret lang tid, før man kan stille diagnosen Morbus Bechterew, og det er der flere grunde til.
For det første begynder sygdommen som regel gradvist og er ofte afbrudt af gode perioder uden eller med kun få gener.
For det andet findes der ikke nogen enkelt prøve, som man kan bruge til at afgøre, om en person har sygdommen, og blandt de mange, der har rygsmerter, er der kun få, der har Morbus Bechterew.
Lægens tilgang
Lægen må først og fremmest støtte sig til patientens sygehistorie og til supplerende undersøgelser. Blodprøver er for eksempel ikke til stor hjælp.
Hos Morbus Bechterew-patienter kan man ofte se en let blodmangel, der normalt ikke er til gene i sig selv. Den såkaldte sænkningsreaktion vil hos nogle, men ikke alle, være forhøjet. Karakteristisk vil rygsmerter vise sig i hvile eller om morgenen som morgenstivhed - dette smerte/stivhedsmønster afspejler typisk gigtbetændelse (inflammation), hvorimod smerter ved belastning er typisk for andre rygsygdomme, f.eks. diskusprolaps.
En sikker diagnose forudsætter, at lægen med almindelig røntgenundersøgelse eller såkaldt MR-scanning kan påvise tydelige forandringer, der er fremkaldt af betændelse i leddene mellem korsbenet og hoftebenene. Dog bliver forandringerne oftest først tydelige længe efter, at symptomerne er begyndt - måske først efter flere år.
For at afsløre betændelsen tidligt i sygdomsforløbet kan man ofte have glæde af en såkaldt MR-scanning, som kan vise tidlige sygdomsstadier og betændelses-tegn. MR står for magnetisk resonans, og billedteknikken er baseret på brug af magnetfelter og radiobølger - og ikke røntgenstråler.
Man kan sammenligne det enkelte menneskes vævstype med en blodtype. Når man på laboratoriet laver en blodtypebestemmelse, så undersøger man de røde blodlegemers egenskaber. Når man laver en vævstypebestemmelse - det er også en blodprøve - så undersøger man de hvide blodlegemers egenskaber. Vævstype systemet har betydning for organismens immunforsvar og dermed for sygdommes opståen og udvikling.
I 1973 opdagede forskere, at vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 90% af dem, der har Morbus Bechterew. Vævstypebestemmelse er derfor et vigtigt redskab i den forskning, der løbende foregår i sygdommen og dens behandling.
Finder man vævstypen HLA-B27 hos en patient med ryg- eller ledsmerter, vil mistanken Morbus Bechterew blive styrket. Vævstypebestemmelsen er dog ikke nogen facitliste til diagnosen.
Det er værd at huske, at Morbus Bechterew kun findes hos én ud af tusind danskere, mens vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 9% af den danske befolkning.
De gode perioder
I de forholdsvis gode perioder er betændelsesprocessen ikke særlig aktiv eller måske helt i ro. Du har få eller ingen smerter, og stivheden om morgenen er beskeden og kortvarig eller helt væk.
I disse perioder må du træne så meget, som du kan og vil. Har du lige været gennem en dårlig periode, hvor du kun har lavet et minimum af øvelser, vil du ofte have behov for en genoptræningsperiode. Du skal genvinde din tabte bevægelighed og muskelstyrke, og dine resultater ved selvtesten skal tilbage på det tidligere niveau.
Du kan i perioder have gavn af behandling hos en fysioterapeut. Det kræver en henvisning fra din læge. Når man har Morbus Bechterew, er der mulighed at komme under ordningen "Vederlagsfri fysioterapi" - altså at få sine behandlinger hos fysioterapeuten gratis. Tal med lægen om det.
Du må gerne udføre andre sportsaktiviteter i fuldt omfang, hvis du har lyst og føler, at du kan klare det. Især er det godt at svømme, men lade være med at springe i på hovedet. Undgå kontaktsport som fodbold, håndbold og lignende, hvis du ikke har en god bevægelighed i hvirvelsøjlen og derfor er relativ stiv i nakke og ryg.
Spørg din læge eller fysioterapeut til råds, hvis du er i tvivl.
De dårlige perioder
En dårlig periode er kendetegnet ved, at betændelsesprocessen er meget aktiv. Du har flere smerter - især når ryggen kommer ud i yderstillingerne, og du har en udtalt og langvarig stivhed om morgenen.
I disse perioder skal øvelserne ikke være voldsomme. Udfør dem på det tidspunkt på dagen, hvor smerterne er mindst, og tag eventuelt et varmt bad lige før øvelserne.
Men det er vigtigt, at du får de angrebne led bevæget igennem fra yderstilling til yderstilling mindst én gang dagligt. Du kan overveje at udføre de letteste øvelser og undlade de svære.
Det er ikke meningen, at øvelserne skal fremkalde nye smerter, men lette og forbigående gener kan næsten ikke undgås, hvis du vil bevare din bevægelighed ved at træne også i dårlige perioder.
Det er vigtigt, at din medicinske behandling er effektiv. Kontakt derfor altid din læge, hvis din sygdom blusser op.
Det er langt de færreste Bechterew-patienter, der har behov for operation. Men de allerfleste, der bliver opereret, har stor glæde af indgrebet.
Men du må dog ikke forvente, at en operation altid kan hjælpe fuldstændigt på smerter og indskrænkning i din bevægelse. Og i sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer, som for eksempel betændelse i et opereret led. Betændelsen kan dog som regel behandles med antibiotika.
Kunstige led
Omkring hver femte Bechterew-patient kan få betændelse i leddene på arme og ben. Hos nogle kan et led efter nogle år med betændelse blive så ødelagt og smertende, at det kan være en god hjælp af indoperere et kunstigt led. For Bechterew-patienter vil det hyppigst dreje sig om hofteled.
Et kunstigt led holder typisk i 15-20 år, men hos yngre aktive mennesker holder det generelt lidt kortere end hos ældre. Bliver det kunstige led nedslidt, kan du i givet fald få et nyt kunstigt led.
Rygoperation
Enkelte patienter, der gennem mange år har haft en alvorlig Bechterew-sygdom, kan blive så krumme og stive i ryggen, at det bliver vanskeligt for dem at se lige frem, når de går, eller de kan have svært ved at sidde og ligge. De kan måske hjælpes med en operation, der retter op i ryggen. Operationen foretages i lænden, og lænden bliver stabiliseret samtidig ved hjælp af skruer og metalstænger.
Man kan også i nogle tilfælde blive opereret, hvis man har et brud på rygsøjlen. Patienter, der har haft sygdommen gennem mange år, og som har en meget forkalket og stiv ryg, har i forbindelse med mindre uheld risiko for brud på rygsøjlen.
De rygoprettende operationer udføres herhjemme på Århus og Odense Universitetshospital, og for øjeblikket foretages der kun få af dem om året. Da den nyeste operationsmetode er mere skånsom end de tidligere, er det muligt, at dette tal vil stige.
Smertestillende medicin:
Paracetamol
Sælges i håndkøb under flere navne, f.eks. Panodil og Pinex.
Tramadol
Sælges under navnene Dolol, Mandolgin, og Nobligan og Tradolan.
Kodein
Forhandles under dette navn.
Bortset fra paracetamol kan disse typer medicin især i begyndelsen medføre svimmelhed og dø sighed. Spiritus, sove- og nervemedicin kan for værre dette. Kodein kan give forstoppelse, mens de andre rent smertestillende lægemidler normalt ikke giver maveproblemer. Man skal være forsigtig, når man kører bil eller betjener maskiner, ligesom det er vigtigt ikke at tage mere smertestillende medicin, end man har aftalt med lægen. De nævnte stoffer kan enten tages alene eller sammen med de gigttabletter, som nævnes i det følgende.
Non-steroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAID)
Almindelige gigttabletter
Det, man ofte omtaler som almindelige gigttabletter, har flere virkninger. På lægesprog kaldes disse typer medicin NSAID, som står for non-steroide anti-inflammatoriske midler. Foruden at være smertestillende virker de dæmpende på den betændelse, som er en del af sygdommen, ligesom de virker febernedsættende.
Medicinen helbreder ikke Morbus Bechterew, men dæmper smerterne, betændelsen og stivheden.
Der findes en lang række lægemidler af denne type, som er i familie med hinanden, og hvor der kun er mindre forskelle på virkningen. Der kan dog være forskel på, hvor godt et middel virker på den enkelte, ligesom der er forskel på, om man får bivirkninger. Af og til må man derfor prøve mere end én type NSAID for at finde den, der virker bedst. Normalt tager man kun ét af lægemidlerne på samme tid.
I perioder vil det være en stor fordel at tage medicinen dagligt. Virkningen sætter ind i løbet af 1-2 timer, men den maksimale effekt kan i nogle tilfælde først bedømmes efter 1-2 uger.
I rolige perioder kan du - efter aftale med din læge - skære ned på dosis og eventuelt kun tage medicinen på dage med smerter og øget stivhed.
Acetylsalicylsyre
Det ældste NSAID er acetylsalicylsyre. Man skal tage store doser for at dæmpe betændelsen, 6-8 tabletter à ½ gram dagligt. Ofte får man da bivirkninger i form af svimmelhed, øresusen og mavesmerter. I mindre doser tåler de fleste mennesker acetylsalicylsyre godt, men det virker da overvejende kun smertestillende. Stoffet findes i bl.a. Albyl, Magnyl og Kodi magnyl
Nyere NSAID
Disse tåles som regel bedre end acetylsalicylsyre - til gengæld er de lidt dyrere.
De kan inddeles i to hovedgrupper på grundlag af virkningstiden:
1) Medicin, som optages og nedbrydes hurtigt. Den virker til gengæld ikke længe, og derfor kan det være nødvendigt at tage den 2-4 gange i døgnet. Det gælder bl.a. Ibuprofen og Indometacin, der begge forhandles under flere præparat navne.
2) Medicin, som har så lang virkningstid, at man kun behøver at tage den én gang i døgnet. Dette kan opnås på to måder:
a) Ved at tabletterne nedbrydes langsomt i tarmen, så det virksomme stof kun gradvist optages i blodet. Eksempler herpå er Orudis 200 og Voltaren Retard.
b) Ved at stoffet nedbrydes langsomt i blodet, selvom det optages hurtigt fra tarmen. Et eksempel herpå er piroxicam, der forhandles under flere navne, bl.a. Felden og Pirom.
Tabletter og kapsler tages bedst med et glas vand ved måltiderne.
NSAID kan fremkalde små eller større mavesår, der somme tider, men ikke altid, kan være ledsaget af mavesmerter. I værste fald kan man få en maveblødning, som kan vise sig ved kulsort afføring eller kaffegrumslignende opkast.
Har man tendens til mavesår, eller er man ældre, kan behandlingen suppleres med en syrepumpehæmmer (PPI), f.eks. tbl omeprazol.
NSAID kan i meget sjældne tilfælde give nælde feber og forbigående astma. Er du på denne måde overfølsom over for ét af lægemidlerne med NSAID, må du regne med, at du heller ikke kan tåle nogen af de øvrige.
NSAID udgør stadig en vigtig medicinsk behandling af morbus Bechterew.
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon - oftest i form af prednison eller prednisolon - benyttes som tidligere nævnt i øjensalve eller -dråber ved regnbuehindebetændelse, mens det sjældent tages som tabletter. Hvis man har taget medicinen gennem længere tid, er det nødvendigt gradvist at aftrappe behand lingen i samråd med lægen.
Længere tids brug af binyrebarkhormon især i en høj dosis kan bl.a. medføre en tendens til afkalkning af knoglerne. Det øger risikoen for brud, hvilket dog i nogen grad kan modvirkes, hvis man samtidig tager kalk og D-vitamin, for eksempel i form af Calcium Lube, 2 tabletter dagligt, suppleret med en multivitamintablet.
I nogle tilfælde kan man ved langvarig brug af binyrebarkhormon supplere med et såkaldt bisfosfonat for at modvirke afkalkningen.
Man kan også få binyrebarkhormon som indsprøjtninger omkring senetilhæftninger eller i led, hvis der er betændelse i disse.
Biologiske lægemidler
Det har været et stort fremskridt i behandlingsmulighederne, at biologiske lægemidler specifikt rettet mod TNF (tumor nekrose faktor) har vist sig effektive. Ligesom ved leddegigt, har undersøgelser i de senere år vist, at TNF ved Morbus Bechterew er et væsentlig betændelses-stof, der har central betydning for sygdomsaktiviteten. TNF-hæmmere omfatter Humira, Enbrel, Remicade, Cimzia, Simponi.
Sulfasalazin
Hvis specielt led i arme og ben er angrebet - har man også mulighed for samtidig at få medicinen sulfasalazin.
Dette lægemiddel hører til de såkaldt langsomt virkende gigtmidler, der først virker efter flere måneders konstant brug. Hos nogle, men ikke alle, hæmmes betændelsen på langt sigt.
Sulfasalazin kan give bivirkninger, bl.a. nedsat appetit og kvalme, hududslæet, påvirkning af knog le marven og leveren. Man skal derfor have taget blodprøver regelmæssigt, oftest hver 4.-6. uge, hvis man tager denne medicin.
Nogle bløde kontaktlinser kan gulfarves, ligesom urinen kan blive stærkt gul, men det er helt uskadeligt. Generelt tåles medicinen af de fleste, i modsat fald holder man naturligvis op med at tage den. Medicinen forhandles under navnet Salazopyrin Entabs.
Læs mere om de enkelte lægemidler på Medicinhåndbogen.dk
Det er meget vigtigt, at du laver dine daglige øvelser regelmæssigt og korrekt. Derfor har vi udarbejdet et program med en række grundlæggende øvelser. Det tager kun 10-15 minutter at udføre programmet, som indeholder de øvelser, der er nødvendige for at bevare bevægeligheden og forbygge, at ryggen bliver krum.
Nakkeøvelser
Drej hovedet fra side til side
(Sværhedsgrad: let)
Bøj hagen mod brystet – og bøj nakken bagover.
(Sværhedsgrad: let)
Pres hovedet lige bagud med hagen trukket ind.
(Sværhedsgrad: let)
Løft højre arm over hovedet med hånden hvilende mod venstre side af kraniet - og venstre arm langs siden. Træk med højre arm hovedet i en sidebøjning til højre, mens du strækker venstre arm mod gulvet. Hold stillingen i 20-30 sekunder. Du skal føle udspænding i musklerne på venstre side af halsen. Lav øvelsen tre gange til hver side.
(Sværhedsgrad: let)
Øvelse for brystkassen
Sid på en stol, ånd ud og fald samtidig sammen i ryggen. Klem samtidig din brystkasse helt sammen. Ånd herefter ind og ret ryggen op - mens du løfter brystkassen mest muligt. Hold en lille pause efter hver femte gentagelse.
(Sværhedsgrad: let)
Lig på ryggen eller sid med hænderne på hver side af den nederste del af brystkassen. Pres brystkassen helt sammen med hænderne, mens du ånder ud - og giv en let modstand med hænderne, når du ånder ind. Slip modstanden til sidst, når du ånder ind, så brystkassen kan udvide sig mest muligt. Hold en lille pause efter hver femte gentagelse.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Lændestræk
Lig på maven med hænderne under skuldrene. Stræk armene og svaj bagover. Hofterne skal blive i underlaget, hvis det er muligt.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Stå med hænderne i lænden og bøg overkroppen bagover.
(Sværhedsgrad: let)
Lig på ryggen og pres albuerne ned i underlaget, mens du svajer i lænden. Bagdelen skal blive i underlaget.
(Sværhedsgrad: let)
Styrkende øvelser for ryg- og sædemusklerne
- Spænd sædemusklerne ved at knibe ballerne sammen (Sværhedsgrad: let)
- Lig på maven - gerne med en stor, fast pude under maven - og løft skiftevis højre og venstre ben op, så dit knæ kommer fir af underlaget (Sværhedsgrad: middelsvær)
- Løft begge ben (Sværhedsgrad: svær)
Lig med overkroppen ind over et bord og tag fat i den modsatte bordkant med strakte arme. Løft skiftevis højre og venstre ben så højt op som muligt. (Sværhedsgrad: middelsvær)
Lig ind over et bord med overkroppen og tag fat i den modsatte bordkant med strakte arme – løft begge ben så højt op som muligt.
(Sværhedsgrad: svær)
- Lig på højre side med højre ben bøjet. Stræk venstre ben og løft det opad og lidt bagud med hælen først. Lav herefter øvelsen på venstre side (Sværhedsgrad: let)
- Læg en sandpose på 1-3 kg. på anklen (Middelsvær)
Styrkende rygøvelser
- Lig på maven med armene ned langs siden - gerne med en stor, fast pude under maven. Løft overkroppen fra underlaget (Sværhedsgrad: let)
- Fold hænderne under panden (Sværhedsgrad: middelsvær)
- Stræk armene lige frem over hovedet (Sværhedsgrad: svær)
Hæng dig i armene i en ribbe. Svaj i lænden ved at føre benene strakt bagud.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Lig med overkroppen ud over en bordkant, mens dine ben er spændt fast med en solid rem - eller holdt fast af en anden person. Løft overkroppen så højt op som muligt.
(Sværhedsgrad: svær)
Kropsdrejning
Sid på en stol og drej kroppen fra side til side.
(Sværhedsgrad: let)
Sid på en stol. Løft venstre arm skråt op bagud, mens du drejer kroppen til venstre. Før samtidig højre arm ind foran kroppen. Løft derefter højre arm og gentag øvelsen mod højre (Sværhedsgrad: middelsvær)
Sidebøjning
Stå med samlede eller spredte ben og bøj overkroppen fra side til side.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Stå med spredte ben og løft højre arm ud til siden og op over hovedet - og lav en sidebøjning til venstre. Lav herefter øvelsen med venstre arm og til venstre side.
(Sværhedsgrad: svær)
Du kan udbygge det grundlæggende øvelsesprogram med en række supplerende øvelser, der styrker dine muskler. Vi har sammensat et supplerende program.
Supplerende øvelser: skulderbladene
Sid på en stol og fald sammen i ryggen. Gør dine skuldre runde og ret ryggen op, mens du bøjer dine albuer og fører dem bagud. Dine skulderblade skal være samlede, mens du laver øvelsen.
(Sværhedsgrad: let)
Lig på ryggen med albuerne bøjet. Pres albuerne ned i underlaget, mens du løfter brystkassen og samler skulderbladene.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Lig på maven ind over et bord - og hold venstre arm ud over den venstre bordkant med en passende vægt i hånden. Løft vægten lige op ved samtidig at bøje i venstre albue. Før armen op mod loftet med skulderbladene samlet. Gentag øvelsen med højre arm ud over den højre bordkant.
(Sværhedsgrad: svær)
Supplerende øvelser: benene
Stå med benene samlet. Sæt derefter venstre ben forrest, som om du skulle til at gå - og bøj ned i knæene og op igen. Gentag øvelsen med højre ben forrest.
(Sværhedsgrad: let)
Stå med ryggen op mod en glat og stabil flade (f.eks. en væg eller en låst dør). Sørg for, at dine hæle er cirka 30 cm fra fladen. Bøj ned i knæene, indtil lårene bliver vandrette. Stræk derefter knæene. Hele ryggen skal være i kontakt med fladen under øvelsen.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Supplerende øvelser: maven
Lig på ryggen med hofteleddene bøjet 90 grader og hænderne placeret på knæene. Pres knæ og hænder mod hinanden, mens du løfter hovedet fra underlaget. Hold presset i 7-8 sekunder. Udfør øvelsen 5-10 gange.
(Sværhedsgrad: let)
Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne i underlaget og armene foldet over brystet. Rul hovedet og skuldrene fri af underlaget - og hold stillingen i et par sekunder.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne i underlaget og armene foldet over brystet. Løft højre skulder og hovedet fri af underlaget - og løft overkroppen op mod venstre knæ. Hold stillingen i et par sekunder. Gentag øvelsen til den anden side.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Lav hver enkelt udspændingsøvelse tre gange:
- Stræk langsomt ud
- Hold strækket i 20-30 sekunder
- Slap langsomt af igen
Udspænding af hoftebøjerne
Stå med begge hænder mod væggen og flyt din højre fod cirka en halv meter bagud. Læg vægten på det højre ben og pres højre hofte frem. Hold stillingen. Du skal føle udspændingen foran i højre lyske og eventuelt lidt ned foran på låret. Lav herefter øvelsen med det venstre ben bagud.
(Sværhedsgrad: let)
Lig på ryggen med venstre ben ud over bordkanten eller sengekanten, mens du griber om dit højre knæ og holder det op mod brystet. Sørg for at slappe af, så dit højre ben falder så langt ned som muligt. Du skal føle udspændingen foran i venstre lyske og eventuelt lidt ned foran på låret. Lav herefter øvelsen med det højre ben ud over bord-/sengekanten.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Udspænding af brystmusklerne
Lig på ryggen med dine arme strakt lige op mod loftet. Før så armene skråt ud og ned mod underlagt og gulvet. Bliv ved, indtil dine hænder som minimum er i højde med dit hoved. Du skal føle udspændingen foran på brystet og op mod begge armhuler.
(Sværhedsgrad: let)
Stå med fronten mod et hjørne med dine arme strakt og hænderne mod hver sin væg. Hænderne skal være over hovedhøjde. Læn kroppen frem ved at bøje i albuerne. Du skal føle udspændingen foran på brystet og op mod begge armhuler.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Udspænding af rygmusklerne
Sid med bøjede ben og tag fat med begge hænder omkring knæene. Træk så brystet mod knæene. Du skal føle udspændingen hen over lænden.
(Sværhedsgrad: let)
Lig på ryggen og tag fat med begge hænder om lårene lige under knæene. Træk så dine knæ op mod brystet, så du løfter sædet fra underlaget. Du skal føle udspændingen hen over lænden.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Udspænding af sædemusklerne
Sid på en stol og placér din højre fod på stolen lige ved ydersiden af dit venstre knæ. Fold hænderne om dit højre knæ og træk knæet til siden og op mod venstre skulder. Du skal føle udspændingen i højre side af sædet. Lav herefter øvelsen med venstre fod.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Udspænding af hasemusklerne
Lig på ryggen og stræk højre ben op mod loftet. Tag fat med hænderne omkring låret og stræk knæet ud. Lav herefter øvelsen med det venstre ben.
(Sværhedsgrad: let)
Sæt dig på venstre knæ med det højre ben strakt fremad. Din hæl skal være i gulvet - støt dig eventuel til én eller to stole med hænderne. Læn dig fremover med ryggen ret. Du skal føle udspændingen bag på det højre knæ og det højre lår. Lav herefter øvelsen med det venstre ben strakt fremad.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Udspænding af musklerne på lårets forside
Læg dig på maven eller stå oprejst, mens du støtter dig til en stol. Bøj højre knæ og tag fat om anklen. Pres hoften en smule frem, så du strækker forsiden af låret og hoftebøjerne. Hold din overkrop lodret under hele øvelsen, hvis du udfører den stående. Du skal føle spændingen på forsiden af højre lår og eventuelt foran i lysken. Lav herefter øvelsen med venstre ankel.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
En træningsbold - eller "terapibold" - er et godt redskab til alternative øvelser for ryggen. Bolden er stor og oppustelig og typisk 53 cm i diameter. Spørg i en sportsforretning eller hos din fysioterapeut, hvor du kan købe den.
Strækning af ryggen
Lig på knæ med hænderne på bolden. Rul bolden frem med strakte arme, så overkroppen bliver vandret. Bliv lidt i stillingen.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Sid med ryggen mod bolden med dine ben bøjede. Stræk benene, så ryggen bevæger sig hen over bolden, indtil bolden er under lænden. Slap helt af i stillingen og lad hovedet falde bagover.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Styrketræning af rygmusklerne
- Lig på maven hen over bolden. Løft overkroppen op med hænderne ned langs siden eller foldet under panden (Sværhedsgrad: middelsvær)
- Som ovenfor med armene strakt frem over hovedet (Sværhedsgrad: svær)
Styrketræning af sædemusklerne
Lig på maven ind over bolden og hvil begge underarme på gulvet. Løft skiftevis det ene og det andet ben opad og bagud.
(Sværhedsgrad: let)
Som ovenfor, men med begge ben løftet opad og bagud.
(Sværhedsgrad: middelsvær)
Træning i varmt vand har mange fordele - i forhold til træning på land:
- En temperatur på 34 grader har en afspændende virkning på muskulaturen og en smertestillende effekt
- Vandet tillader bevægelser i alle retninger og planer
- Vandets opdrift aflaster og støtter ryggen
- Vandets egenskaber kan bruges til både at lette bevægelser og til at yde modstand ved bevægelser
- Selv når du har det dårligt, kan du altid gennemføre træning i det varme vand
- Bevægelser kan lettere og mindre smertefuldt føres helt ud i yderstillingerne end på land
Flydende øvelser med hjælpemidler
Bassintræningen bør følges op af aktiviteter på land. Bassintræning til Morbus Bechterew-patienter består af fritstående øvelser uden hjælpemidler, svømmeøvelser og flydende øvelser med hjælpemidler som halskrave, svømmebælte eller stor oppustelig ring og evt. små ringe til understøttelse af arme og ben.
Et bassinprogram bør som minimum indeholde følgende elementer:
- Mange rygstrækkende (ekstenderende) øvelser af forskellig sværhedsgrad og i forskellige udgangsstillinger
- Kropsdrejende (roterende) øvelser, både drejning af overkrop i forhold til underkrop og omvendt
- Hofteøvelser i alle retninger (bøje, strække, sprede og rotere)
- Skulderøvelser i alle retninger (frem op, ud op og vandret bagud)
- Sidebøjninger og strækning af flankerne
- Maksimal kropsbøjning - efterfulgt af maksimal kropsstrækning
- Bevægelser af nakken i alle retninger
- Kombinationsbevægelser for at udnytte det "tre-dimensionelle rum" i vandet(bevægelser i alle retninger og planer)
- Svømning (alle svømmearter efter behov og evne)
- Leg (hvis det er muligt)
Brugerbetingelser