Morbus Bechterew
Morbus Bectherew kaldes på latin ”spondylitis ankylopoietica”. Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoietica er navnet på den type ledbetændelse, der har tendens til at fremkalde stivhed i leddene.
Udover rygsøjlen, kan brystben og bækken også være påvirket. Morbus Bechterew kan medføre smerter og stivhed i lænden, så det naturlige svaj i lænden bliver mindre, og brysthvirvelsøjlens krumning bliver kraftigere.
Man kan være mere eller mindre hårdt ramt af morbus Bechterew, og de medfølgende gener kan være mere eller mindre belastende. Graden af gener afhænger blandt andet af, hvor mange år, man har haft sygdommen.
Få informationerne om morbus Bechterew som folder (pdf)
Læs mere om årsager, symptomer og behandling nedenfor.
Morbus Bechterew ses tre til fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Årsagen til morbus Bechterew kender vi ikke endnu. Men sygdommen er ikke smitsom, og den skyldes for eksempel ikke skader efter ulykker eller overbelastning.
Morbus Bechtrerew kan være arvelig
Søskende og børn til mennesker med morbus Bechterew har en noget øget risiko for at få sygdommen. Ligesom de almindelige blodtyper arver man også vævstypen HLA-B27, som er associeret til morbus Bechterew.
Derfor fokuserer lægerne i dag på risikoen for at arve sygdommen. Man ved dog stadig ikke præcis, hvordan sygdommen nedarves.
Hvis en af forældrene har morbus Bechterew og vævstypen HLA-B27, og den anden er rask og ikke har HLA-B27, vil risikoen for at få et barn med morbus Bechterew være omkring 7 procent.
En sjælden variant af sygdommen kan optræde hos drenge i 10-15 års alderen. Den begynder med hævelse og smerter i leddene på arme eller ben, oftest i knæene. Senere kan en egentlig morbus Bechterew udvikles med stivhed og smerte i ryggen.
Man kan derfor sige, at der i nogle familier vil være flere personer, der har morbus Bechterew, men at der i de fleste familier kun vil være ét medlem med sygdommen.
Fokus på risikoen for Morbus bechterew
Da man i dag ikke kan forebygge sygdommen, har det ikke noget formål at bestemme vævstypen på børn uden ryg- eller ledgener. Får børn af forældre med morbus Bechterew eller søskende til en Bechterew-patient ryg- eller ledsmerter, vil man imidlertid være opmærksom på risikoen. Man vil i så fald kunne stille diagnosen tidligere og dermed også sætte behandlingen hurtigere i gang.
Læs mere om ryggens opbygning
Ved morbus Bechterew opstår den reumatiske betændelse i det område, hvor diskus hæfter i kanten af hvirvlerne. På den måde brydes vævet ned.
Din organisme vil reagere på nedbrydningen ved at danne arvæv, som efterhånden forkalker, så der ”vokser” en krave af knoglevæv ud fra kanten af hvirvlen, der i nogle tilfælde vil nå nabohvirvlerne.
Det vil begrænse din bevægelighed, og det kan i sig selv føre til yderligere forkalkning. Forkalkningen kan også ramme de ledbånd, der støtter rygsøjlen, og de to små led - kaldet bueled - der parvis forbinder dine hvirvler bagtil i ryggen.
Smerter i bækkenet
Når betændelsen angriber dit bækken, er det leddene mellem korsbenet og hoftebenene, de såkaldte korsbensled, det går ud over. Den efterfølgende forkalkning vil ofte være så intens, at leddene måske kun kan anes på et røntgenbillede.
Forandringerne er dog ofte flere år om at udvikle sig. Så længe der er betændelse, kan man have smerter. Men når forkalkningen af leddene er fuldt udviklet, svinder smerterne som regel helt fra disse led.
Stiv og øm brystkasse
Dine ribben er forbundet til din rygsøjle ved hjælp af små led. Kravebenene danner ledforbindelse med brystbenet. Disse led kan blive angrebet, og til tider kan du også mærke ømhed og hævelse opadtil på brystbenet.
Resultatet bliver, at din brystkasse har tendens til at blive stiv og øm med nedsat bevægelighed. Den vil føles trang. Du kan dog stadig trække vejret udmærket alene med mellemgulvet, som er din vigtigste åndedrætsmuskel. Den nedsatte lungefunktion er en ekstra god grund til, at du ikke ryger.
Andre led
Et fåtal af mennesker med morbus Bechterew får ledbetændelse i andre led – hovedsagelig hofteled, knæled og skulderled. Det betyder, at leddene bliver hævede, ømme og stive.
Betændelse ved senetilhæftninger
Også på steder uden for leddene, hvor musklernes sener hæfter på knoglerne, kan du få gigtbetændelse – og dermed også ømhed. Det sker typisk under hælene, på bækkenkammen, på ydersiden af lårbenshalsen og på sædeknoglerne.
Betændelse i øjets regnbuehinde
Omkring hver femte morbus Bechterew-patient får betændelse i øjets regnbuehinde. Dit øje bliver en smule rødt og ømt, og dit syn bliver måske let sløret. Samtidig bliver du overfølsom over for lys, og tårerne løber. Som regel er der kun betændelse i ét øje ad gangen, men i sjældne tilfælde kan begge dine øjne blive angrebet på samme tid.
På grund af betændelsen kan regnbuehinden klæbe fast til øjets linse på et større eller mindre område. Din pupil vil da ikke kunne bevæge sig, som den plejer.
Du kan imidlertid forhindre sammenklæbningen med øjendråber, der udvider pupillen maksimalt, så regnbuehinden ikke kan "nå" linsen. De fleste bruger atropindråber. Linsen vil dog midlertidigt miste sin bevægelighed, så dit syn bliver uklart på korte afstande. Virkningen af atropin aftager gradvist i løbet af en uge.
Selve betændelsen i regnbuehinden kan du behandle med binyrebarkhormon, oftest i form af øjendråber eller -salve.
Det er vigtigt, at du går til øjenlæge, så snart de første symptomer på regnbuehindebetændelse melder sig. Med hurtig behandling vil dit øje normalt blive helt rask igen. Nogle vil dog få flere anfald senere. Det enkelte anfald varer for det meste fra fire til otte uger.
Rytmeforstyrrelser i hjertet
Alle mennesker kan få forbigående forstyrrelser i hjerterytmen. Det kan føles, som om hjertet slår en kolbøtte eller som et anfald af hurtig hjertebanken. Nogle få patienter med morbus Bechterew med langvarig sygdom får tendens til såkaldte rytmeforstyrrelser i hjertet, som kan dæmpes med behandling.
I meget sjældne tilfælde kan der komme betændelse i den store pulsåre (aorta). Det kan føre til, at hjerteklappen her ikke lukker helt tæt. Det giver i lang tid ingen gener, men nogle patienter vil efterhånden blive mere forpustede og trætte, når de anstrenger sig, og de vil måske mærke en dunken i arme, ben og hoved.
Der er dog tale om sjældne komplikationer, og du behøver ikke betragte dig som hjertepatient, fordi du har morbus Bechterew
Hvordan viser morbus Bechterew sig?
Bechterew-patienter har gennem en periode, der kan vare op til flere år, tilbagevendende smerter og stivhed i lænden – måske sammen med udstrålende smerter til benene og lysken. Brystkassen kan være stiv og øm, og man kan være øm et eller flere af de steder, hvor senerne hæfter til knoglerne.
Du kan typisk mærke ømheden under hælene, på ydersiden af lårbenshalsene og på sædeknoglerne, hvilket kan gøre det ubehageligt at sidde på hårde stole. Sygdommen begynder ofte i bækkenet og lænden og kan derfra brede sig op i hele ryggen og helt op i halshvirvelsøjlen.
Omkring hver femte dansker får smerter og hævelse af led på arme og ben. For det meste er det hofte, knæ og skulderled, det går ud over, men også mindre led bliver i sjældne tilfælde angrebet.
Smerterne og stivheden er ofte værst tidligt om morgenen, og det kan betyde, at du vågner om natten. Men når du har gået lidt omkring eller siddet og læst lidt, kan du som regel gå i seng igen og falde i søvn.
Du kan for det meste lette på stivheden og smerterne ved at bevæge dig. Nogle mennesker vil kun opleve mindre anfald af forholdsvis lette smerter og stivhed, mens andre har mere voldsomme rygsmerter. De vil også være ekstra trætte og kan måske tabe sig.
Sygdommen vil ofte, specielt i begyndelsen, veksle mellem gode og dårlige perioder. Hos mange mennesker går sygdommen noget i ro, og smerterne vil da blive mindre.
Læs mere om smerter og få masser af gode råd om at håndtere smerter
Den naturlige holdning ændres
Din ryg har nogle fjedrende egenskaber, som fremmes af din rygsøjles normale krumninger. Disse krumninger sikrer også, at de belastninger, som ryggen udsættes for, bliver fordelt.
Leddene mellem korsbenet og hoftebenet er bundet meget stramt sammen af ledbånd, og det betyder, at leddene virker støddæmpende, når du går og løber. Disse fjedrende og dæmpende egenskaber går mere eller mindre tabt, hvis du har morbus Bechterew.
Smerter og stivhed kan betyde, at det naturlige svaj i lænden bliver mindre, og brysthvirvelsøjlens krumning bliver kraftigere, så du vil få en tendens til at føre hovedet fremad og drage skuldrene frem, samtidig med at din brystkasse synker noget sammen.
Du kan komme til at se både rundrygget og trangbrystet ud. Derfor er målet med mange af de øvelser, som anbefales til Bechterew-patienter, at modvirke disse ændringer i holdningen.
Svangerskab og fødsel
Hos ca. 35 procent af kvinder med morbus Bechterew er sygdomsaktiviteten uændret under svangerskabet. Hos 30 procent øges sygdomsaktiviteten – ofte midt i svangerskabet – og de resterende 35 procent får det bedre i løbet af de første 5-10 uger. Bedringen vil ofte holde sig svangerskabet ud. Mønstret kan dog variere fra svangerskab til svangerskab.
Hos 60 procent af gravide morbus Bechterew-patienter vil sygdommen blusse op inden for de første seks måneder, og det vil ofte vare i to til fire måneder. Herefter vil sygdomsaktiviteten vende tilbage til det niveau, som du havde før graviditeten.
Kvinder med morbus Bechterew får foretaget kejsersnit lidt hyppigere end raske kvinder, men langt de fleste føder helt normalt. Barnets fødselsvægt og trivsel er som for andre børn.
Kvinder med sygdommen har akkurat den samme biologiske mulighed for at blive gravide som raske kvinder. De kan også bruge de almindelige svangerskabsforebyggende midler, herunder p-piller, da de ikke har nogen indvirkning på morbus Bechterew.
Gode råd til dig, der er gravid eller nybagt forælder
For det første begynder sygdommen som regel gradvist og er ofte afbrudt af gode perioder uden eller med kun få gener. For det andet findes der ikke nogen enkelt prøve, som man kan bruge til at afgøre, om en person har morbus Bechterew, og blandt de mange, der har rygsmerter, har kun få morbus Bechterew.
Undersøgelser ved mistanke om morbus Bechterew
Lægen må først og fremmest støtte sig til patientens sygehistorie og til supplerende undersøgelser. Blodprøver er for eksempel ikke til stor hjælp.
Let blodmangel - sænkningsreaktion
Hos patienter med morbus Bechterew kan man ofte se en let blodmangel, der normalt ikke er til gene i sig selv. Den såkaldte sænkningsreaktion vil hos nogle, men ikke alle, være forhøjet.
Rygsmerter
Karakteristisk vil rygsmerter vise sig i hvile eller om morgenen som morgenstivhed. Dette smerte-/stivhedsmønster afspejler typisk gigtbetændelse (inflammation), hvorimod smerter ved belastning er typisk for andre rygsygdomme, f.eks. diskusprolaps.
Billedundersøgelser
En sikker diagnose forudsætter, at lægen med almindelig røntgenundersøgelse kan påvise tydelige forandringer, der er fremkaldt af betændelse i leddene mellem korsbenet og hoftebenene. Dog bliver forandringerne oftest først tydelige længe efter, at symptomerne er begyndt – måske først efter flere år.
For at afsløre betændelsen tidligt i sygdomsforløbet kan man have glæde af en MR-skanning, som kan vise tidlige sygdomsstadier og betændelsestegn. MR står for magnetisk resonans, og billedteknikken er baseret på brug af magnetfelter og radiobølger – og ikke røntgenstråler.
Vævstypebestemmelse - HLA-B27
Man kan sammenligne det enkelte menneskes vævstype med en blodtype. Når man på laboratoriet laver en blodtypebestemmelse, undersøger man de røde blodlegemers egenskaber. Når man laver en vævstypebestemmelse – det er også en blodprøve – undersøger man de hvide blodlegemers egenskaber. Vævstypesystemet har betydning for organismens immunforsvar og dermed for sygdommes opståen og udvikling.
Vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 90 procent af mennesker med morbus Bechterew. Vævstypebestemmelse er derfor et vigtigt redskab i den forskning, der løbende foregår i sygdommen og dens behandling.
Finder man vævstypen HLA-B27 hos en patient med ryg- eller ledsmerter, vil mistanken om morbus Bechterew blive styrket. Vævstypebestemmelsen er dog ikke nogen facitliste til diagnosen.
Det er således værd at huske, at kun én ud af tusind danskere har morbus Bechterew, mens vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 9 procent af den danske befolkning.
Træning
I disse gode perioder må du træne så meget, som du kan og vil. Har du lige været gennem en dårlig periode, hvor du kun har lavet et minimum af øvelser, vil du ofte have behov for en genoptræningsperiode. Se øvelsesprogram længere nede under overskriften "Øvelser til dig med morbus Bechterew".
Fysioterapi
Du kan i perioder have gavn af behandling hos en fysioterapeut. Det kræver en henvisning fra din læge. Når man har morbus Bechterew, er der mulighed for at komme under ordningen ”Vederlagsfri fysioterapi”, hvor dine behandlinger hos fysioterapeuten er gratis. Tal med lægen om det.
Sport
Du må gerne udføre andre sportsaktiviteter i fuldt omfang, hvis du har lyst og føler, du kan klare det. Især er det godt at svømme, men lad være med at springe i på hovedet. Undgå kontaktsport som fodbold, håndbold og lignende, hvis du ikke har en god bevægelighed i hvirvelsøjlen og derfor er relativt stiv i nakke og ryg.
Spørg din læge eller fysioterapeut til råds, hvis du er i tvivl.
De dårlige perioder
En dårlig periode er kendetegnet ved, at betændelsesprocessen er meget aktiv. Du har flere smerter, især når ryggen kommer ud i yderstillingerne, og du har en udtalt og langvarig stivhed om morgenen.
I disse perioder skal øvelserne ikke være voldsomme. Udfør dem på det tidspunkt på dagen, hvor smerterne er mindst, og tag eventuelt et varmt bad lige før, du går i gang.
Men det er vigtigt, at du får de angrebne led bevæget igennem fra yderstilling til yderstilling mindst én gang dagligt. Du kan overveje at udføre de letteste øvelser og undlade de svære.
Det er ikke meningen, at øvelserne skal fremkalde nye smerter, men lette og forbigående gener kan næsten ikke undgås, hvis du vil bevare din bevægelighed ved at træne også i dårlige perioder.
Det er vigtigt, at din medicinske behandling er effektiv. Kontakt derfor altid din læge, hvis din sygdom blusser op.
Kirurgi
Det er langt de færreste med morbus Bechterew, der har behov for operation. Men de allerfleste, der bliver opereret, har stor glæde af indgrebet.
Du må dog ikke forvente, at en operation altid kan hjælpe fuldstændigt på smerterne og indskrænkningen i din bevægelse. Og i sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer som for eksempel betændelse i et opereret led. Betændelsen kan dog som regel behandles med antibiotika.
Kunstige led
Omkring hver femte med morbus Bechterew kan få betændelse i leddene på arme og ben. Hos nogle kan et led efter nogle år med betændelse blive så ødelagt og smertende, at det kan være en god hjælp at indoperere et kunstigt led. For mennesker med med morbus Bechterew vil det hyppigst dreje sig om hofteled.
Et kunstigt led holder typisk i 15-20 år, men hos yngre aktive mennesker holder det generelt lidt kortere end hos ældre. Bliver det kunstige led nedslidt, kan du få et nyt.
Rygoperation
Enkelte patienter, der gennem mange år har haft en alvorlig Bechterew-sygdom, kan blive så krumme og stive i ryggen, at det bliver vanskeligt for dem at se lige frem, når de går, eller de kan have svært ved at sidde og ligge. De kan måske hjælpes med en operation, der retter op i ryggen. Operationen foretages i lænden, og lænden bliver samtidig stabiliseret ved hjælp af skruer og metalstænger.
Man kan også i nogle tilfælde blive opereret, hvis man har et brud på rygsøjlen. Patienter, der har haft sygdommen gennem mange år, og som har en meget forkalket og stiv ryg, har i forbindelse med også mindre uheld risiko for brud på rygsøjlen.
De rygoprettende operationer udføres herhjemme på Århus og Odense Universitetshospitaler, og for øjeblikket foretages der kun få af dem om året. Da den nyeste operationsmetode er mere skånsom end de tidligere, er det muligt, at dette tal vil stige.
Smertestillende medicin:
- Paracetamol. Sælges i håndkøb under flere navne, f.eks. Panodil og Pinex.
- Tramadol. Sælges under navnene Dolol, Mandolgin, og Nobligan og Tradolan.
- Kodein. Forhandles under dette navn.
Læs mere om paracetamol, tramadol og kodein
Bortset fra paracetamol kan disse typer medicin især i begyndelsen medføre svimmelhed og dø sighed. Spiritus, sove- og nervemedicin kan for værre dette. Kodein kan give forstoppelse, mens de andre rent smertestillende lægemidler normalt ikke giver maveproblemer. Man skal være forsigtig, når man kører bil eller betjener maskiner, ligesom det er vigtigt ikke at tage mere smertestillende medicin, end man har aftalt med lægen. De nævnte stoffer kan enten tages alene eller sammen med de gigttabletter, som nævnes i det følgende.
Non-Steroide Anti-Inflammatoriske stoffer (NSAID)
Almindelige gigttabletter
Det, man ofte omtaler som almindelige gigttabletter, har flere virkninger. På lægesprog kaldes disse typer medicin NSAID, som står for Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Droger. Foruden at være smertestillende virker de dæmpende på den betændelse, som er en del af sygdommen, ligesom de virker febernedsættende.
Medicinen helbreder ikke morbus Bechterew, men dæmper smerterne, betændelsen og stivheden.
Der findes en lang række af denne type lægemidler, som er i familie med hinanden, og hvor der kun er mindre forskelle på virkningen. Der kan dog være forskel på, hvor godt et middel virker på den enkelte, ligesom der er forskel på, om man får bivirkninger. Af og til må man derfor prøve mere end én type NSAID for at finde den, der virker bedst. Normalt tager man kun ét af lægemidlerne på samme tid.
I perioder vil det være en stor fordel at tage medicinen dagligt. Virkningen sætter ind i løbet af 1-2 timer, men den maksimale effekt kan i nogle tilfælde først bedømmes efter 1-2 uger.
I rolige perioder kan du - efter aftale med din læge - skære ned på dosis og eventuelt kun tage medicinen på dage med smerter og øget stivhed.
Acetylsalicylsyre
Det ældste NSAID er acetylsalicylsyre. Man skal tage store doser for at dæmpe betændelsen, 6-8 tabletter à ½ gram dagligt. Ofte får man da bivirkninger i form af svimmelhed, øresusen og mavesmerter. I mindre doser tåler de fleste mennesker acetylsalicylsyre godt, men det virker da overvejende kun smertestillende. Stoffet findes i bl.a. Albyl, Magnyl og Kodimagnyl.
Nyere NSAID
Disse tåles som regel bedre end acetylsalicylsyre - til gengæld er de lidt dyrere. De kan inddeles i to hovedgrupper på grundlag af virkningstiden:
- Medicin, som optages og nedbrydes hurtigt. Den virker til gengæld ikke længe, og derfor kan det være nødvendigt at tage den 2-4 gange i døgnet. Det gælder bl.a. Ibuprofen og Indometacin, der begge forhandles under flere præparat navne.
- Medicin, som har så lang virkningstid, at man kun behøver at tage den én gang i døgnet. Dette kan opnås på to måder:
a) Ved at tabletterne nedbrydes langsomt i tarmen, så det virksomme stof kun gradvist optages i blodet. Eksempler herpå er Orudis 200 og Voltaren Retard.
b) Ved at stoffet nedbrydes langsomt i blodet, selvom det optages hurtigt fra tarmen. Et eksempel herpå er piroxicam, der forhandles under flere navne, bl.a. Felden og Pirom.
Tabletter og kapsler tages bedst med et glas vand ved måltiderne.
NSAID kan fremkalde små eller større mavesår, der somme tider, men ikke altid, kan være ledsaget af mavesmerter. I værste fald kan man få en maveblødning, som kan vise sig ved kulsort afføring eller kaffegrumslignende opkast.
Har man tendens til mavesår, eller er man ældre, kan behandlingen suppleres med en syrepumpehæmmer (PPI), f.eks. tbl. omeprazol.
NSAID kan i meget sjældne tilfælde give nælde feber og forbigående astma. Er du på denne måde overfølsom over for ét af lægemidlerne med NSAID, må du regne med, at du heller ikke kan tåle nogen af de øvrige.
NSAID udgør stadig en vigtig medicinsk behandling af morbus Bechterew.
Læs mere om NSAID
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon - oftest i form af prednison eller prednisolon - benyttes som tidligere nævnt i øjensalve eller -dråber ved regnbuehindebetændelse, mens det sjældent tages som tabletter. Hvis man har taget medicinen gennem længere tid, er det nødvendigt gradvist at aftrappe behand lingen i samråd med lægen.
Længere tids brug af binyrebarkhormon, især i en høj dosis, kan bl.a. medføre en tendens til afkalkning af knoglerne. Det øger risikoen for brud, hvilket dog i nogen grad kan modvirkes, hvis man samtidig tager kalk og D-vitamin, for eksempel i form af Calcium Lube, 2 tabletter dagligt, suppleret med en multivitamintablet.
Læs mere om binyrebarkhormon
Læs studie om kalk og D-vitamintilskud og risiko for hjerte-kar-sygdom på Institut for Rationel Farmakoterapis hjemmeside
Læs myndighedernes vurdering af risikoen for hjerte-kar-sygdom i forbindelse med kalktilskud på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
I nogle tilfælde kan man ved langvarig brug af binyrebarkhormon supplere med et såkaldt bisfosfonat for at modvirke afkalkningen.
Man kan også få binyrebarkhormon som indsprøjtninger omkring senetilhæftninger eller i led, hvis der er betændelse i disse.
Biologiske lægemidler
Det har været et stort fremskridt i behandlingsmulighederne, at biologiske lægemidler specifikt rettet mod TNF (tumor nekrose faktor) har vist sig effektive. Ligesom ved leddegigt, har undersøgelser i de senere år vist, at TNF ved Morbus Bechterew er et væsentlig betændelses-stof, der har central betydning for sygdomsaktiviteten. TNF-hæmmere omfatter Humira, Enbrel, Remicade, Cimzia, Simponi.
Læs mere om biologiske lægemidler
Sulfasalazin
Hvis specielt led i arme og ben er angrebet - har man også mulighed for samtidig at få medicinen sulfasalazin.
Dette lægemiddel hører til de såkaldt langsomt virkende gigtmidler, der først har effekt efter flere måneders konstant brug. Hos nogle, men ikke alle, hæmmes betændelsen på langt sigt.
Sulfasalazin kan give bivirkninger, bl.a. nedsat appetit og kvalme, hududslæet, påvirkning af knog le marven og leveren. Man skal derfor have taget blodprøver regelmæssigt, oftest hver 4.-6. uge, hvis man tager denne medicin.
Nogle bløde kontaktlinser kan gulfarves, ligesom urinen kan blive stærkt gul, men det er helt uskadeligt. Generelt tåles medicinen af de fleste, i modsat fald holder man naturligvis op med at tage den. Medicinen forhandles under navnet Salazopyrin Entabs.
Læs mere om sulfasalazin
Læs mere om de enkelte lægemidler på medicin.dk
Se øvelsesprogrammet til dig med morbus Bechterew (pdf)
Træning i varmt vand har mange fordele - i forhold til træning på land:
- En temperatur på 34 grader har en afspændende virkning på muskulaturen og en smertestillende effekt
- Vandet tillader bevægelser i alle retninger og planer
- Vandets opdrift aflaster og støtter ryggen
- Vandets egenskaber kan bruges til både at lette bevægelser og til at yde modstand ved bevægelser
- Selv når du har det dårligt, kan du altid gennemføre træning i det varme vand
- Bevægelser kan lettere og mindre smertefuldt føres helt ud i yderstillingerne end på land
Flydende øvelser med hjælpemidler
Bassintræningen bør følges op af aktiviteter på land. Bassintræning til morbus Bechterew-patienter består af fritstående øvelser uden hjælpemidler, svømmeøvelser og flydende øvelser med hjælpemidler som halskrave, svømmebælte eller stor oppustelig ring og evt. små ringe til understøttelse af arme og ben.
Et bassinprogram bør som minimum indeholde følgende elementer:
- Mange rygstrækkende (ekstenderende) øvelser af forskellig sværhedsgrad og i forskellige udgangsstillinger
- Kropsdrejende (roterende) øvelser, både drejning af overkrop i forhold til underkrop og omvendt
- Hofteøvelser i alle retninger (bøje, strække, sprede og rotere)
- Skulderøvelser i alle retninger (frem op, ud op og vandret bagud)
- Sidebøjninger og strækning af flankerne
- Maksimal kropsbøjning - efterfulgt af maksimal kropsstrækning
- Bevægelser af nakken i alle retninger
- Kombinationsbevægelser for at udnytte det "tre-dimensionelle rum" i vandet(bevægelser i alle retninger og planer)
- Svømning (alle svømmearter efter behov og evne)
- Leg (hvis det er muligt)
Læs mere om Gigtforeningen for Morbus Bechterew
Brugerbetingelser