Hypermobilitet
Men hos nogle er ledbånd og sener meget eftergivelige, og det gør leddene hypermobile ("løse") og overbøjelige.
Da godt halvdelen af hypermobile danskere får gener, er det en god idé at tage forholdsregler, som kan forebygge generne.
Læs mere i artikel på www.hypermobile.dk
Et led bliver dannet, hvor to af dine knogler mødes. Knogleenderne er beklædt med brusk, der er tykkest midtpå, men bliver tyndere ude i siderne. Bevægelsen i dit led bliver styret af dine knoglers facon og af dine ledbånd og muskler, der er hæftet sammen i nærheden af leddet.
Det hypermobile led
I hypermobile led er ledbåndene løse, og derfor kan de ikke beskytte dine led fuldt ud. Derfor kommer dine led lettere i yderstillinger og bliver belastet de steder, hvor ledbrusken er tynd.
Hypermobilitet kan give dig smerter, og på længere sigt vil din brusk sandsynligvis blive slidt. Et hypermobilt led er "løsere" og ustabilt. Men en stærk muskulatur kan i et vist omfang overtage noget af leddenes arbejde. Og det vigtigt, at du bliver bevidst om, hvordan du skåner dine led, når du arbejder, dyrker fritidsaktiviteter og hviler dig.
Derfor er det vigtigt, at hypermobilitet bliver opdaget så tidligt som muligt. Smerter på grund af hypermobilitet kan opstå uanset alder. Mange har symptomerne allerede i 15-års alderen.
Hypermobilitet er en tilstand, som sætter dig i stand til at bevæge dine led for meget. Du vil for eksempel kunne bøje dine fingre meget langt bagover. Hypermobilitet kan både optræde som en lokal tilstand i et eller flere led, og som en generel tilstand i alle leddene.
Lokal hypermobilitet
Lokal hypermobilitet betyder, at et enkelt eller flere af dine led er hypermobile. Der går for eksempel ud over et led, som du flere gange har forvredet. Lokal hypermobilitet optræder også som en kompensation for stivhed i et andet led. For eksempel kan der opstå hypermobilitet omkring to sammenvoksede led i ryggen som en kompensation for den manglende bevægelighed i det sammenvoksede led.
Generel hypermobilitet
Generel hypermobilitet findes dels som en "ren" tilstand, som du kan konstatere ved hjælp af Beightons test, og dels som ét af flere symptomer på en overordnet sygdom, som for eksempel Ehlers Danloss syndrom.
Den generelle hypermobilitet er ofte arvelig, og den optræder hyppigst hos kvinder. (Der findes dog ingen sikre tal for, hvor mange kvinder i Danmark, der er hypermobile.) I andre dele af verden, hos for eksempel asiatere og afrikanere, optræder hypermobilitet meget oftere. De kinesiske cirkusartister, som næsten kan slå knuder på sig selv, er også et eksempel på generel hypermobilitet.
Det er ikke alle, der har gener på grund af hypermobiliteten - ngole kan ligefrem have gavn af den, såsom gymnaster, balletdansere og pianister. Men godt halvdelen af alle hypermobile vil på et tidspunkt i deres liv få gener, fordi leddene bliver belastet mere end normalt. Og det kan medføre smerter.
Hypermobilitet øger risikoen for:
- Forstuvninger - især i finger-, hånd- og fodled
- Løfteskader
- Skulder "af led"
- Bækkenproblemer
- Gener i forbindelse med graviditet
- Nedsynkning af fodbuerne (platfod)
- Slidgigt i 30-40 års alderen
Her kan du teste dig selv for hypermobilitet. Hvis du får fire point eller mere i denne test, er du hypermobil.
1) Lillefingeren kan overstrækkes mere end 90 grader (ét point for hver finger).
2) Tommelfingeren kan føres ind til underarmen (ét point for hver finger).

3) Albueled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hver arm).

4) Knæled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hvert knæ).

5) Du kan med strakte knæ føre håndfladerne i gulvet (ét point)
I så fald bør anvendes lægemidler af typen svage analgetika: d.v.s. tabletter af Paracetamol. Denne medicin bør kun tages ved behov og ikke fast.
Læs mere om Diagnosenetværket for hypermobile






