Print artikel
Forstør teksten Læs teksten op

Alternativ behandling

Gigtforeningen har her samlet information om naturlægemidler, kosttilskud, stærke vitamin- og mineralpræparater og fysiske behandlingsformer.
Du kan læse om alternativ behandling og dokumentation for virkning, eventuelle bivirkninger samt tilstande, hvor du ikke må benytte dig af behandlingen - eller hvor du eventuelt skal udvise forsigtighed.

På den måde får du mulighed for at indhente neutrale, lettilgængelige oplysninger om alternativ behandling og gigt, så du får et mere kvalificeret grundlag at vælge på.

For at Gigtforeningen skal anvise et givent indholdsstof skal der foreligge videnskabeligt bevis for, at det har en gavnlig virkning på gigtsygdomme og symptomer relateret hertil.

Personer der modtager en eller anden form for behandling kan opleve en bedring af deres situation. Dette kan til tider være misledende, da mange sygdomme og lidelser kan forsvinde spontant. Selv kroniske sygdomme og lidelser kan have symptomer, der kommer og går. Derudover kan blot det at modtage en behandling forårsage en bedring via den såkaldte placebo effekt eller snydeeffekten. Derfor er det vigtigt, at der foreligger videnskabelig dokumentation for, at behandlingen rent faktisk virker, og er sikker at anvende.

Mange kosttilskud er dog indtil videre sparsomt undersøgt på videnskabelig vis. Undersøgelserne kan være for få, eller af ringe videnskabelig kvalitet. Dette er ensbetydende med, at der i mange tilfælde ikke kan drages endelige konklusioner. Det er således ikke altid muligt, at hverken anbefale eller afvise de enkelte kosttilskud som værende gavnlige for personer med gigt.

Sidst opdateret 08-05-2009
Gigtforeningen er …
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem videndeling, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen

Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Eller skriv til brevkassen