Print
Forstør teksten Læs teksten op

Sygedagpenge - en mærkesag

Bekymret kvinde tager sig til hovedet
I dag kan sygemeldte som udgangspunkt få sygedagpenge i 52 uger. Derudover har de mulighed for at få yderligere 2 x 52 uger, hvis de er under eller venter på lægebehandling, og kommunen samtidig vurderer, at de kan starte med at arbejde igen (i ordinær beskæftigelse).

Varighedsbegrænsningen rammer hvert år ca. 6.000 personer, der mister deres ydelse fra kommunen, selvom de fortsat er syge. Nogle af disse personer kan få kontanthjælp, men mange får ingenting, fx fordi de er gift. Ophør i sygedagpengeudbetalingen er en stor byrde for mange sygemeldte og den økonomiske bekymring det medfører, har i mange tilfælde en negativ indflydelse på de sygemeldtes helbredelse.
Hvert år mister 6.000 personer retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen. En stor del af disse overgår til anden offentlig forsørgelse, fx revalidering eller førtidspension. En del af de personer, der falder for varighedsbegrænsningen efter 52 uger, er ikke færdigudredte, og det kan derfor ikke afgøres, om de kan gå tilbage i beskæftigelse, skal i revalidering, fleksjob eller førtidspension. Disse vil som udgangspunkt overgå til kontanthjælp. Men ca. 1000 har ikke ret til kontanthjælp, fx fordi de har en formue eller pga. ægtefælles indtægt. Disse personer mister helt indtægten. Uanset om personerne overgår til kontanthjælp eller egenforsørgelse er der tale om betydeligt velfærdstab for de pågældende.

Se notat om bortfald af sygedagpenge (pdf) 

I regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 fremgår det, at Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
Det fremgår af Regeringens finanslovsforslag for 2012, at Regeringen nedsætter et tværministerielt udvalg, som i løbet af 2012 skal pege på modeller for en afskaffelse af varighedsbegrænsningen og en mere målrettet indsats over for sygedagpengemodtagere. Vi vil følge dette arbejde meget tæt og forventer, at der inden udgangen af 2012 er fremsat lovforslag, som ophæver varighedsbegrænsningen.


Sygedagpenge bør gælde så længe man er syg og indtil man bliver rask, kan få revalideringsydelse, fleksjob, førtidspension eller komme i ordinært arbejde.

Vi ønsker, at varighedsbegrænsningen på de 52 uger bliver fjernet. Den har ganske enkelt overlevet sig selv. Tidsfristen var måske relevant i 1989, da loven om sygedagpenge blev vedtaget, for da var syge mennesker i løbet af et år enten helbredt eller på førtidspension. Men i dag kan mange sygdomme, herunder gigtsygdomme, behandles mere effektivt, men det tager tid både at diagnosticere dem og finde den rette behandling. For eksempel kan det sagtens tage et år at indkredse en alvorlig gigtsygdom, og inden den rette medicin så også er fundet, har vi for længst passeret de famøse 52 uger.

Gigtforeningens tal fra 2010 bekræfter, at der er brug for politiske initiativer i forhold til mennesker, som er diagnostisk og helbredsmæssigt uafklarede. Undersøgelsen viser, at gruppen, der falder for varighedsbegrænsningen efter 52 uger, og ingen eller stort set ingen indtægt har i efterfølgende indkomstår er steget fra 685 til 936 - en stigning på 40%.

Politisk er der taget et skridt i den rigtige retning, som betyder, at sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 39 uger, når kommunen anser det for nødvendigt at gennemføre fx arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne.

Gigtforeningen har i forbindelse med indførelse af den nye forlængelsesmulighed overfor beskæftigelsesministeren og Folketingets arbejdsmarkedsudvalg gentagne gange udtrykt bekymring for gruppen af personer, som falder for 52 ugers reglen og ikke er diagnostisk og behandlingsmæssigt afklarede. Praksis følger ikke de politiske intentioner og vejledningen på området er endnu ikke opdateret. Tallene fra 2010 viser, at der fortsat er stor grund til bekymring og politisk opmærksomhed på denne problemstilling.

Gigtforeningen har senest i eftersommeren 2010 sendt  brev til beskæftigelsesministeren med kopi til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg med opfordring til, at der politisk tages initiativ til, at ”hullet” lukkes. Se brevet nedenfor.

Notat om bortfald af sygedagpenge (pdf)

Brev til Arbejdsmarkedsudvalget 2009 (pdf)

Brev til beskæftigelsesministeren 2009 (pdf)

Brev 2 til Arbejdsmarkedsudvalget 2009 (pdf)

Brev 2 til beskæftigelsesministeren 2009 (pdf)

Svar 2 fra beskæftigelsesministeren 2009 (pdf)

Brev til beskæftigelsesministeren 2010 (pdf)

Brev til beskæftigelsesminister 2011 (pdf)

Svar fra beskæftigelsesminister 2011 (pdf)

Vi vil fortsat have fokus på denne gruppe, og står du i en situation, hvor du falder for 52 ugers-reglen, fordi du ikke er diagnostisk eller behandlingsmæssigt afklaret, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan ringe til Gigtforeningens rådgivning på tlf. 39 77 80 80.

Sidst opdateret 28-02-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen