Gigtmedicin med alvorlige bivirkninger

Mange gigtpatienter bruger dagligt medicin for at dæmpe smerterne. De mest udbredte gigtmidler – kaldet NSAID – er ofte effektive, men medfører samtidig op mod 200 dødsfald om året på grund af bivirkninger som mavesår og blodpropper. Nogle af dem kan stadig fås i håndkøb.

Tekst: Jesper Mehlsen

Man har i mange år vidst, at smertestillende gigtmedicin som fx Ipren, Brufen og Bonyl kan give mavesår og maveblødning. I dag ved man desuden, at denne type gigtmidler ved langvarig brug også medfører risiko for blodpropper og hjerteproblemer. Ifølge Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi er det veldokumenteret, at der herhjemme årligt dør i mellem 100 og 200 mennesker på grund maveblødninger som følge af denne medicintype.

Fås i håndkøb
Denne type smertestillende gigtmedicin kaldes med en fællesbetegnelse NSAID, og er en anden og kraftigere type smertestillende middel end fx Panodil og Pinex. Visse NSAID-præparater fås som håndkøbsmedicin, og det finder overlæge Ole Slot, Reumatologisk Afdeling på Hvidovre Hospital, forkert på baggrund af den viden, man i dag har om bivirkningerne ved NSAID:

- Det er ikke rimeligt, at patienter uden begrænsninger kan købe nogle af de mere potente NSAID-præparater som fx Brufen, Ipren og ikke mindst Voltaren i håndkøb. Voltaren bruger vi slet ikke mere til vores gigtpatienter. Efter de seneste informationer om forhøjet risiko for hjerte-/karsygdomme er det direkte urimeligt at sælge dette middel i håndkøb.

Ole Slot mener, at der er stort behov for forskning og yderligere undersøgelser inden for området. Man ved ikke nok om gigtmidlerne, når det pludselig kan komme frem, at visse NSAID-præparater medfører risiko for hjerte-/karsygdomme.

- Inden man begynder en behandling med gigtmidler, bør man tænke på det, der taler imod at bruge dem. Det er fx vigtigt at vurdere, om man i forvejen har en øget risiko for at få forhøjet blodtryk, hjerte-/karsygdomme eller problemer med maven. Personer med dårlige nyrer og ældre mennesker skal ligeledes være forsigtige med gigtmidler af typen NSAID.

Klassisk dilemma
Ved al medicin er der et dilemma mellem den ønskede virkning og risikoen for bivirkninger. Det gælder også NSAID-præparater. Et stort og langvarigt forbrug er ikke uden risiko.

- Leddegigtpatienter kan dog have brug for NSAID til natten, så de får en god søvn og ikke er så stive, når de skal stå op. En sådan lille dosis til natten er ikke problematisk, fastslår Bent Deleuran, der er reumatolog på Århus Universitetshospital.

- Men hvis man gennem en lang periode bruger store doser det meste af døgnet, øger det risikoen for bivirkninger. Et stort behov for NSAID-præparater kan desuden være et tegn på, at sygdommen er blevet aktiv. Disse patienter bør i stedet behandles med fx methotrexat eller biologiske lægemidler. 

Der findes alternativer
Når det gælder muskelsmerter og slidgigt, maner Bent Deleuran til forsigtighed: Det drejer sig ofte om lidt ældre personer, som måske i forvejen har en hjerte-/karsygdom, og så vil det være en rigtig dårlig idé at tage NSAID-præparater.

Han anbefaler en anden og mildere type smertestillende, der kendes af de fleste under navne som Panodil, Pinex og Pamol. En døgndosis består af i alt otte tabletter – og de mange piller kan få nogen til at føle sig mere syge, end de egentlig er. Ofte kan man dog nøjes med at tage et par tabletter, fx før en indkøbstur.

Det er altid bedst at prøve med de milde smertestillende alene. Bent Deleuran er ikke tilhænger af, at man blander de milde smertestillende og NSAID, da det ikke giver
nogen påviselig fordel. Derimod er det vigtigt at få stillet diagnosen:

- Smerter i knæet kan fx skyldes, at en sene sidder i klemme. Dette problem kræver blot en enkelt blokade. En del slidgigtsmerter kan også afhjælpes fysisk. Et par ordentlige sko kan fx nedbringe belastningen af knæet med 30 % og en stok med 50 %. Operationer kan også være en god løsning på nogle af problemerne, siger Bent Deleuran.

NSAID kan modvirke effekt af træning
Cand. scient. Ulla Ramer Mikkelsen har i et studie støttet af Gigtforeningen undersøgt, hvordan NSAID påvirker træning af muskler. Studiet viser, at NSAID kan have en negativ effekt på træning af musklerne, og NSAID bør derfor tages med omtanke i forbindelse med ømhed og småskader efter træning. NSAID’s betydning for gigtpatienters effekt af træning i det hele taget er dog fortsat uvis. Gigtforeningen har givet 150.000 kroner til studiet.

Gigtforeningen har i samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund udarbejdet en folder om konsekvenserne af brug af gigtmedicin i forbindelse med idræt.

Download folderen fra Gigtforeningens side om eliteidræt og medicin

NSAID koster liv
At gigtmidler i form af NSAID-præparater kan give mavesår og maveblødning, er velkendt. I dag ved man desuden, at disse gigtmidler ved langvarig brug også medfører risiko for blodpropper. Hvor mange danskere, der dør af bivirkningerne, er endnu meget usikkert, og der findes kun spredte informationer om dødsfald som følge af bivirkningerne ved NSAID-præparater:

• Ifølge Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi er det veldokumenteret, at der herhjemme årligt dør i mellem 100 og 200 mennesker af NSAID-forårsagede maveblødninger. 
• Lægemiddelstyrelsen har fået indberetninger om 40 dødsfald på grund af hjerte-/karbivirkninger i forbindelse med NSAID-behandling.
• Derudover har der været mistanke om, at brug af NSAID kan være årsag til pludselig hjertedød hos idrætsudøvere, men indtil videre har man ikke kunnet dokumentere en sådan sammenhæng.

Gigtforeningen mener på den baggrund, at sundhedsmyndighederne hurtigst muligt skal afsætte de nødvendige penge til en bedre offentlig kontrol af de gigtmidler, som mere end 800.000 danskere mindst én gang årligt køber på recept. Hertil kommer det meget store salg i håndkøb.

Læs mere om NSAID

Læs også artiklen "En høj pris"

Denne artikel er fra Gigtforeningens medlemsblad LedSager nr. 1-2009.
Læs flere artikler fra LedSager nr. 1-2009