Konsekvenser for samfundet
De samlede samfundsomkostninger ved muskel- og skeletsygdomme er opgjort til ca. 25 mia. kr.
Læs mere i denne rapport fra Syddansk Universitet (pdf)
Gigt er den mest belastende kroniske sygdom på befolkningsniveau
Region Midtjylland har undersøgt helbredsbelastningen af forskellige kroniske sygdomme på individ- og befolkningsniveau, jf. tabel 2. På individniveau er apopleksi – det vil sige blodprop i hjernen – den mest belastende sygdom. Herefter følger vedvarende psykisk sygdom og kræft. Diskusprolaps/rygsygdom og slidgigt/leddegigt kommer ind på en 4. og 7. plads før fx KOL og diabetes. Når man skal vurdere helbredsbelastningen på befolkningsniveau, skal der tages hensyn til, hvor mange der har den pågældende sygdom. Gør man det, er slidgigt/leddegigt den mest belastende sygdom. Diskusprolaps/rygsygdom følger på en 2. plads.
Se tabel 2. Helbredsbelastninger af forskellige kroniske sygdomme (jpg)
Kilde: Oplæg ved Finn Breinholt Larsen, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, på halvdagsmødet ”Samspil om nedbringelse af sygefravær” den 22. oktober 2008 arrangeret af Gigtforeningen.
Se Finn Breinholt Larsens oplæg (pdf)
Gigt resulterer i flest langvarige sygemeldinger
Tabel 3 viser, at de fleste er sygemeldt på grund af sygdomme i bevægeapparatet - 25 pct. af de langvarige sygemeldinger skyldes således muskel- og skeletsygdomme. Sygdomme i bevægeapparatet omfatter især ryglidelser (13 pct.), slidgigt og andre ledsygdomme (6 pct.) og andre sygdomme i muskler og led (5 pct.).
Se tabel 3. Langvarigt sygemeldte med oplyst lægelig diagnose, pct. (jpg)
Kun en mindre andel af de sygemeldte med gigt kommer i arbejde igen
Der er også væsentlige forskelle på andelen af sygemeldte, som kommer tilbage i arbejde, i de forskellige diagnosekategorier, jf. tabel 4. Det er kun 45 pct. af de sygemeldte med sygdomme i bevægeapparatet, som kommer i arbejde, mens det fx er 80 pct. af de sygemeldte med svulster.
Se tabel 4. Langvarigt sygemeldte, som kommer i arbejde, pct. (jpg)
Gigt er den næst hyppigste årsag til tilkendelse af førtidspension
Ankestyrelsen udarbejder årsstatistik om førtidspensioner, herunder tilkendelser af førtidspension fordelt på diagnoser. I 2007 var sygdomme i bevægeapparatet – altså muskel- og skeletsygdomme – den næst hyppigste hoveddiagnose blandt de personer, som fik tilkendt førtidspension kun overgået af psykiske lidelser, jf. figur 3. Andre sygdomme er langt mindre hyppige som årsag til tilkendelser af førtidspension.
Se figur 3. Tilkendelser af førtidspension efter diagnose 2007, pct. (jpg)
Se flere nøgletal om gigt (pdf)
Læs mere i denne rapport fra Syddansk Universitet (pdf)
Gigt er den mest belastende kroniske sygdom på befolkningsniveau
Region Midtjylland har undersøgt helbredsbelastningen af forskellige kroniske sygdomme på individ- og befolkningsniveau, jf. tabel 2. På individniveau er apopleksi – det vil sige blodprop i hjernen – den mest belastende sygdom. Herefter følger vedvarende psykisk sygdom og kræft. Diskusprolaps/rygsygdom og slidgigt/leddegigt kommer ind på en 4. og 7. plads før fx KOL og diabetes. Når man skal vurdere helbredsbelastningen på befolkningsniveau, skal der tages hensyn til, hvor mange der har den pågældende sygdom. Gør man det, er slidgigt/leddegigt den mest belastende sygdom. Diskusprolaps/rygsygdom følger på en 2. plads.
Se tabel 2. Helbredsbelastninger af forskellige kroniske sygdomme (jpg)
Kilde: Oplæg ved Finn Breinholt Larsen, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, på halvdagsmødet ”Samspil om nedbringelse af sygefravær” den 22. oktober 2008 arrangeret af Gigtforeningen.
Se Finn Breinholt Larsens oplæg (pdf)
Gigt resulterer i flest langvarige sygemeldinger
Tabel 3 viser, at de fleste er sygemeldt på grund af sygdomme i bevægeapparatet - 25 pct. af de langvarige sygemeldinger skyldes således muskel- og skeletsygdomme. Sygdomme i bevægeapparatet omfatter især ryglidelser (13 pct.), slidgigt og andre ledsygdomme (6 pct.) og andre sygdomme i muskler og led (5 pct.).
Se tabel 3. Langvarigt sygemeldte med oplyst lægelig diagnose, pct. (jpg)
Kun en mindre andel af de sygemeldte med gigt kommer i arbejde igen
Der er også væsentlige forskelle på andelen af sygemeldte, som kommer tilbage i arbejde, i de forskellige diagnosekategorier, jf. tabel 4. Det er kun 45 pct. af de sygemeldte med sygdomme i bevægeapparatet, som kommer i arbejde, mens det fx er 80 pct. af de sygemeldte med svulster.
Se tabel 4. Langvarigt sygemeldte, som kommer i arbejde, pct. (jpg)
Gigt er den næst hyppigste årsag til tilkendelse af førtidspension
Ankestyrelsen udarbejder årsstatistik om førtidspensioner, herunder tilkendelser af førtidspension fordelt på diagnoser. I 2007 var sygdomme i bevægeapparatet – altså muskel- og skeletsygdomme – den næst hyppigste hoveddiagnose blandt de personer, som fik tilkendt førtidspension kun overgået af psykiske lidelser, jf. figur 3. Andre sygdomme er langt mindre hyppige som årsag til tilkendelser af førtidspension.
Se figur 3. Tilkendelser af førtidspension efter diagnose 2007, pct. (jpg)
Se flere nøgletal om gigt (pdf)
Sidst opdateret 21-07-2010
Brugerbetingelser