Kost
Sund og varieret mad giver større velvære, og mennesker med gigt kan have flere grunde til at være opmærksomme på, hvad de spiser. Der er mange myter om, hvordan kosten kan påvirke gigtsygdomme, og manges velmente råd kan desværre nogle gange forvirre. Der findes i dag ingen dokumentation for at enkelte kostplaner kan kurere gigt, men der findes specifikke kostråd ved nogle gigtsygdomme og i forhold til over- eller undervægt.Symptomer kan mildnes – ikke kureres
Det er selvfølgelig vigtigt at spise sundt også for leddegigtpatienter. Men der findes desværre ikke en kostplan, der afhjælper leddegigt. Det ser dog ud til, at nogle symptomer kan mildnes, hvis patienter med leddegigt spiser rigeligt med fed fisk. Nogle mennesker kan måske have gavn af vegetarkost eller kortvarig faste.
"Gråstener-diæten" til leddegigtpatienter
På Kong Christian den X' s Gigthospital i Gråsten anbefaler man patienter med leddegigt at spise fed fisk samt masser af frugt og grønt.
Det anbefales at få omkring 800 gram fed fisk om ugen. Det får man, hvis man spiser mindst et halvt stykke rugbrød med fisk til frokost hver dag samt fisk til middag 2-3 gange om ugen. Alle slags fede fisk er gode, uanset om de er røget, stegt eller konserverede.
Kommer man ikke op på 800 gram fed fisk om ugen, kan man supplere med fiskeolie. Fed fisk og fiskeolie indeholder de såkaldte n-3 fedtsyrer, som man har gavn af at få mindst et par gram af dagligt. Det svarer til 4-6 fiskeoliekapsler alt efter hvilket mærke, der er tale om. Mængden af n-3 fedtsyrer er anført på pakken.
Af frugt og grønt må man gerne få 600 gram dagligt. Det svarer til et par stykker frugt samt en god portion grøntsager eller råkost både til frokost og aftensmad.
Der går 10-14 uger, før man kan mærke virkningen af en sådan kostændring.
N-3 fedtsyrer
De såkaldte n-3 fedtsyrer kan modvirke inflammation (gigtbetændelse) og lader derfor til at være gavnlige ved leddegigt og måske også ved andre inflammatoriske gigtsygdomme. N-3 fedtsyrer findes naturligt i fede fisk og i levertran. Der findes også n-3 fedtsyrer i visse planter, f.eks. hørfrø, valnødder og raps.
Vegetarkost
Nogle mennesker med leddegigt har en gavnlig virkning af vegetarkost. Hvis man ønsker at afprøve vegetarkost, bør man sætte sig grundigt ind i, hvordan vegetarkost sammensættes, så man får dækket sine behov for næringsstoffer. Man kan eventuelt søge hjælp hos en diætist. Råkostdiæter og vegetarkost uden mælk, ost og æg kan være risikable, fordi man kun får lidt eller intet af B12- og D-vitaminer. Der kan også være for lidt protein i kosten. Det kan faktisk være svært at spise nok, fordi man kan blive mæt af vegetarmad, før man har fået sit kaloriebehov dækket.
Faste
Faste kan kortvarigt lindre symptomerne på inflammatoriske gigtsygdomme såsom leddegigt – ikke nødvendigvis en total faste, hvor man slet intet spiser eller drikker, men en delvis faste, hvor man f.eks. drikker grøntsagssaft, vand, urtete og grøntsagsafkog. Når man begynder at spise normalt igen, kommer symptomerne tilbage. Det er en god ide at tale med lægen, hvis man ønsker at afprøve faste. Det er ikke ufarligt at faste, bl.a. fordi man under fasten mister muskelvæv og væv fra organer, hvilket giver svækkelse og træthed.
Læs mere om leddegigt
Man kan få slidgigt, uanset hvor sundt man spiser. Der er dog en større risiko for at få slidgigt, hvis man er overvægtig.
For mennesker med slidgigt såvel som for alle andre er det vigtigt, at man får de næringsstoffer, der er behov for til at opbygge og genopbygge knogler, muskler og brusk. Alle de stoffer findes i almindelig sund kost.
Det kan dog knibe med at få nok D-vitamin, hvis man ikke spiser fisk og ikke kommer udendørs. Vitamin D findes nemlig i store mængder i fisk, og vitaminet dannes i kroppen, når der kommer sollys på huden.
Det kan også være et problem at få nok af knoglemineralet calcium (kalk), hvis man hverken spiser ost eller mælkeprodukter. I så fald kan det være nødvendigt med et tilskud.
Læs mere om slidgigt
Et af symptomerne på Sjøgrens syndrom er mundtørhed, som kan gøre det vanskeligt at tygge og sluge maden.
Spyttet har vigtige funktioner ved spisning og fordøjelse. Spyt fugter og beskytter mundens slimhinde, regulerer madens konsistens, hjælper til, at maden kan synkes og indeholder enzymer, der letter fordøjelsen.
Hold munden
Munden kan holdes fugtig ved at skylle og væde munden tit med f.eks. vand eller mild te. Mundtørheden kan afhjælpes med kunstigt spyt eller spytstimulerende midler.
På apoteket kan købes f.eks. Saliva® sugetabletter, Kunstigt spyt spray® og Caroxin® tyggegummi. Lægen, tandlægen eller apoteket kan rådgive om valg af præparat.
Patienter med Sjøgrens syndrom kan have glæde af at stimulere spytdannelsen med:
- syrlig mad og drikke
- syrlig drik eller vin fi time før maden
- sukkerfrit tyggegummi eller pastiller
- tygning af lidt knust is før måltidet.
Det er gavnligt og praktisk at vælge mad, som er let at spise. Blød og saftig mad er let at tygge, klistrer ikke til slimhinderne og glider let ned:
- mad med sauce eller dressing
- brød kan opblødes i sauce, bouillon eller suppe
- pastaretter
- alle slags grød
- kartoffelmos evt. med andre grøntsager
– kogte kartofler klistrer - salat med dressing og f.eks. tun, æg, skinke eller kylling
- farsretter og retter med hakket kød
- kogt fisk og fiskefars
- gratin, æggekage, omelet – hårdkogt æggeblomme kan føles tør
- blendede og legerede supper
- syrnede mælkeprodukter
- budding, fromage, is og softice, kage med cremesauce
Et højt indhold af urinsyre i blodet øger risikoen for udfældning af urinsyrekrystaller i kroppens led og dermed urinsyregigt. Urinsyre dannes naturligt i kroppen som en del af stofskiftet. Det dannes ved nedbrydning af puriner. Puriner produceres i kroppen og er f.eks. byggestene i cellernes arvemateriale. Et højt indhold af urinsyre i blodet kan skyldes øget dannelse af urinsyre og/eller i langt højere grad nedsat udskillelse af urinsyre. Der findes også puriner i kosten, men kun en meget lille del af urinsyren i blodet kan tilskrives et stort indtag af purinholdige fødevarer.
Livsstilsfaktorer som alkoholforbrug, kost- og motionsvaner er relevante i sammenhæng med udredning og behandling af urinsyregigt.
Alkohol og overvægt er væsentlige risikofaktorer for udvikling af urinsyregigt. Alkohol øger risikoen for forhøjet urinsyre i blodet. Alkohol, specielt i form af øl, øger både dannelsen og nedsætter udskillelsen af urinsyre. Det er derfor vigtig at begrænse eller helt undgå indtag af alkohol. Som for alkohol øger overvægt kroppens produktion af urinsyre samtidigt med at den nedsætter dens udskillelse.
Fysisk overanstrengelse kan fremkalde anfald af urinsyregigt. Det er derfor vigtigt at holde sig i god form, så kroppen er vant til at være fysisk aktiv. Daglig motion forbedrer modstandskraften mod fysisk overanstrengelse. Risikoen for anfald øges også ved drastisk vægttab.
En sund og varieret kost anbefales ved urinsyregigt. Alkohol og kosten har betydning for urinsyregigt, men en streng purinfattig kost er ikke hensigtsmæssig. En streng purinfattig kost nedsætter kun urinsyren i blodet i beskeden grad, og samtidig vil en purinfattig kost være rig på fedt og kulhydrater, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Nedenstående kostråd kan anbefales i behandling af forhøjet urinsyre i blodet.
- Ved overvægt anbefales en langsomt vægtreducerende kost. Kosten bør kun indeholde lidt sukker og fedt (det er nødvendigt at indtage en vis mængde af de umættede fedtsyrer), men til gengæld mange grove kornprodukter, grøntsager og frugt.
- I det hele taget vil et stort kalorieindtag øge urinsyreindholdet i blodet, så hold igen med fede og kulhydratrige fødevarer i store mængder, da de vil øge urinsyreindholdet i blodet.
- Det er vigtigt at begrænse indtaget af alkohol. Selv små mængder alkohol forhøjer urinsyreindholdet i kroppen.
- Spis, men vær opmærksom på ikke at indtage store mængder af de purinrige fødevarer. Purinindholdet er højt i indmad (som hjerte, lever og lunge), i sardiner og i gær. Purinindholdet er middelhøjt i kød, fisk og skaldyr, i linser, hvide bønner og kikærter. Purinindholdet er lavt i mælkeprodukter og i frugt og grønt.
- Drik rigeligt med væske. Dette øger udskillelsen af urinsyre og mindsker risikoen for urinsyresten i urinvejene. Sluk tørsten i vand, drink gerne 6-8 glas om dagen. Te, kaffe, mælk og vand med citron, mynteblade, melon etc. kan give variation.
- Man bør ikke spise – eller drikke – for meget sukker, da sukker øger dannelsen af urinsyre. Fødevarer som slik, sodavand og saftevand indeholder meget sukker. Frugtjuice og fruktoserige frugter indeholder også en del fruktose, som kan øge risikoen for forhøjet urinsyreindhold i blodet.
Overvægt er en byrde for dine led. Hvis du vejer for meget, vil selv et lille vægttab være en lettelse for leddene. Især dine vægtbærende led er belastet af vægten. De vægtbærende led er ryg, hofter, knæ, ankler og fødder. Hvis man har urinsyregigt og er overvægtig, vil et vægttab nedsætte urinsyreindholdet i blodet.
Du vejer for meget, fordi du spiser mere, end kroppen når at forbrænde. Årsagen er ofte, at du spiser for meget af de fede madvarer og motionerer for lidt. For at opnå et varigt vægttab er det på begge områder, du skal sætte ind.
Individuel hjælp kan fås hos en diætist eller på et slankehold. Det kan øge motivationen at tabe sig sammen med andre.
Det er individuelt, hvor meget man bør veje. Det afhænger især af højden, men ikke alene. Hvis man for eksempel er 1,60 meter, ligger idealvægten et sted under 64 kg afhængigt af køn, alder, og om man er spinkelt eller kraftigt bygget. Ved 1,70 meter er det under 72 kg og ved 1,80 meter er det under 81 kg. Den hurtigste måde at bedømme om man er for tyk, er ved at se sig i spejlet.
Målet er ikke at blive tynd, men at slippe for overvægt.
Undervægt er især et problem blandt mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme, såsom leddegigt, Sjögrens syndrom og børnegigt.
Ved undervægt eller et vægttab, som ikke er planlagt, bør du gøre noget for at modvirke underernæring. Underernæring kan give dig muskeltræthed, uoplagthed, dårlig fysisk kondition, lav fysisk aktivitet og depression.
Konsekvenser af underernæring er særligt ubehagelige, når der er aktivitet i sygdommen. Det skyldes, at den øgede sygdomsaktivitet kan have en negativ virkning på appetitten samtidigt med, at man på grund af sygdomsaktiviteten har et større behov for næringsstoffer.
Der er mange årsager til undervægt og/eller uplanlagt vægttab:
- appetitløshed pga. sygdommen (smerter, træthed, nedtrykthed)
- appetitløshed pga. medicin (maveproblemer, smagsforandringer, mundtørhed)
- tygge- og/eller synkeproblemer
- fordøjelsesproblemer (forstoppelse, diarre, mavesmerter)
- øget protein- og energibehov efter større operationer eller knoglebrud
- nedsat evne til at planlægge og forberede måltider på grund af gigtsygdommen, så det går ud over både indkøb, madlavning og servering.
Din smagsopfattelse kan forandre sig som følge af sygdom og behandling. Du vil ofte føle dig mere følsom over for en bitter smag.
Du kan også blive mere eller mindre følsom over for sød eller salt smag. Smagen kan være metalagtig. For andre smager maden hverken af det ene eller det andet.
Det er individuelt, hvad der skal til for at forbedre smagsoplevelsen. For ikke at miste lysten til mad, kan du gøre noget ud af at pynte maden og spise den ved et veldækket bord.
- Hvis maden smager for stærkt, kan det hjælpe at spise kolde retter i en periode.
- Rugbrød, øl, kaffe, vin og spegepølse kan være for stærkt. Du kan holde en pause, hvor du spiser og drikker andre varer. Efter nogle uger kan det smage godt igen. Rugbrød kan erstattes med groft hvedebrød og knækbrød. I stedet for kaffe kan man drikke te evt. med citron. Iskolde drikkevarer kan føles mindre stærke.
- Hvis maden ikke smager af noget eller smager forkert, kan den blive velsmagende med krydderier, krydderurter, lidt citron og/eller en anelse sukker.
- Det kan hjælpe at salte maden kraftigere, end du plejer.
- Kød og fisk kan marineres, tilberedes i en sovs eller som sammenkogt ret.
- For bitter smag kan mildnes med lidt sukker.
- Svine- og oksekød indeholder bittert smagende stoffer. De kan erstattes af fjerkræ, fisk eller skaldyr. Man kan også vælge at spise mere æg, ost, mælkeprodukter og vegetarmad med bønner eller linser.
- For sød smag kan dæmpes med lidt salt, eddike eller citronsaft.
Mange tror, at de reagerer på noget i kosten. Men det kan sjældent bekræftes ved undersøgelser. Der er derfor ingen grund til, at alle mennesker med gigt skal holde sig fra oksekød, rødvin, tomater, mælk, hvedemel, citrusfrugter eller andre fødevarer.
Der er dog nogle personer med gigt, der er overfølsomme over for fødevarer, som får det bedre af at udelukke visse fødevarer fra kosten.
Det er et stort arbejde at opspore den eller de kritiske madvarer. Hvis man uafhængigt af sin gigtsygdom er overfølsom overfor madvarer, bør man naturligvis ikke spise det, man ikke kan tåle.
Afprøvning af reaktioner på maden
Hvis du ønsker at afprøve, om du får gigtsymptomer af fødevarer, kan du gøre det på følgende måde:
Start med at skrive ned, hvordan symptomerne er på en almindelig blandet kost. Det skal skrives systematisk ned, så du senere kan sammenligne for at vurdere, om du har fået det værre eller bedre.
Smerter på en skala fra 1 til 10
Du kan tage tid på varigheden af morgenstivheden. Hvis du kan måle ændringer i ledhævelse, er det også en mulighed. Hvis du mærker variationer i, hvordan man fungerer, kan du også prøve at vurdere det på en skala fra 1 til 10 - for eksempel evnen til at gribe om en blyant eller en fyldt mælkekarton. Det kan også være gangdistancen, du måler.
- Afprøv en fødevare ad gangen
- Undlad at spise fødevaren i en periode
- Ikke den mindste lille bid i mindst en uge - gerne en måned
- Skriv ned, hvordan symptomerne er, når perioden er gået på samme måde som ovenfor nævnt
- Spis derefter fødevaren i et par dage eller eventuelt en uges tid - det kan jo være, at reaktionen kommer langsomt Beskriv symptomerne igen og sammenlign med, hvad der tidligere er skrevet
- Nu kan det så vurderes, om symptomerne er blevet værre eller måske er uændrede.
Det er en god idé at gentage forsøget for at være sikker.
Når du har nedsat appetit, eller måske vejer for lidt, kan du drikke protein- og energirige drikke mellem måltiderne. De tager som regel ikke appetitten, så de kan være en hjælp til at holde vægten oppe.
Tilskud ved sygdom
Protein- og energirige drikke kan være hjemmelavede eller du kan købe dem færdiglavede på apoteket eller direkte hos leverandøren. Det er dog billigst at lave dem selv.
Sygesikringen giver tilskud til ernæringspræparater, hvis de er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.
Kaffe og te
Sammenhængen mellem udvikling af leddegigt og kaffe, koffeinfri kaffe og te er blevet undersøgt, men data er sparsomme, og der er ingen overbevisende fakta, der peger på en sammenhæng. Et nyere studie har vist, at kaffe i store mængder kan være en risikofaktor for udvikling af leddegigt hos mennesker, der er særligt genetisk disponerede (anti-CCP-positiv).
Fremtidige studier er imidlertid nødvendige, før man kan beskrive sammenhængen mellem kaffe og te og leddegigt eller andre gigtformer.
Alkohol
Alle gigtpatienter skal være opmærksomme på, at alkohol kan indvirke på medicin og forstærke bivirkninger af medicinen. For patienter med urinsyregigt er det vigtigt at reducere indtaget af alkohol, da alkohol øger mængden af urinsyre i blodet og derved risikoen for nye anfald af urinsyregigt. Studier, der har undersøgt sammenhæng mellem alkohol og leddegigt, har vist, at alkohol hverken øger eller sænker risikoen for at udvikle leddegigt.
Læs mere om alkohol og Methotrexat
Rygning
Det er derimod velundersøgt, at rygning har betydning for en række gigtsygdomme. Adskillige studier har vist en sammenhæng mellem rygning og leddegigt, og det er i dag kendt, at rygning øger risikoen for leddegigt og forværrer sygdomsforløbet for leddegigtpatienter. Da det er vist, at rygning øger tab af knoglemasse, er rygning ligeledes en kendt risikofaktor for udvikling af knogleskørhed. Det er desuden velkendt, at rygning øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Da mennesker med systemisk lupus (SLE) har en stærkt forøget risiko for hjerte-karsygdomme, er rygning negativt forbundet med SLE. Det er også muligt, at rygning er en risikofaktor for udvikling af SLE.
På dvd'en "Et godt liv med slidgigt" fortælles der på fem sprog om de gode vaner, der kan forebygge slidgigt og modvirke at sygdommen forværres.
Sprogene er udover dansk, også arabisk, engelsk, tyrkisk og urdu.
Læs mere om dvd'en og se de fem film her
Brugerbetingelser