Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
  • Hjem
  • Fotoudstilling

Jeff Pitzner

Artrose (slidgigt) & urinsyregigt
37 år, Valby

Udvalgt billede
Foto: Andreas Haubjerg
Skrevet af
Tania Maria Hansen
3. november 2026
Fotoudstilling

“Jamen mor, jeg kan jo ikke gå,” siger Jeff, når jeg kommer til at skynde på ham. Kom nu, kom nu. Og så rammer den. For nej. Det kan han jo ikke bare.

Gigten i fødderne er sgu en hæmsko for ham. Den sætter hele tiden en grænse for, hvor langt han kan gå, og hvor meget han kan være med til.

Nogle gange siger Jeff det ligeud: ”Mor, jeg har simpelthen så ondt i mine fødder.”
Andre gange siger han ingenting.

Han er afhængig af sin cykel, uden den kan han kun gå korte afstande.
Jeg tror, han har lært at leve med en konstant smerte. At der er et niveau af ondt, som bare er blevet hverdag for ham. Som han går rundt med uden at sige noget om det. Først, når det bliver værre, reagerer han.

Sommetider har han det så sjovt, at han ikke vil mærke efter. Så vil han bare være Jeff. Han danser. Han giver den gas. Jeg kan se, at fødderne ikke kan blive ved, og prøver at sige noget.

”Nej, mor. Nej, mor. Det skal vi ikke tænke på. Vi skal ikke tænke på det.”
Og så danser han videre.

Det siger så meget om ham. Han vil ikke bruge den gode stund på at tænke på smerterne. Han vil bare være med. Men kroppen glemmer det ikke. Hammeren falder senere. Om aftenen eller dagen efter.

Og det er jo ikke, fordi Jeff mangler lyst. Tværtimod. Han vil gerne ud. Han vil gerne opleve noget. Han vil gerne spille fodbold, dyrke sport, svømme, danse. Men fødderne sætter grænsen. Selv en tur i svømmehallen kan afhænge af, hvor langt der er fra busstoppestedet til døren.

Når vi skal noget sammen, begynder jeg derfor allerede at regne på det. Hvor langt skal han gå? Er der trapper? Er der elevator? Kan vi få fat i en kørestol? Der er hele tiden noget, der skal tænkes igennem, så Jeff kan komme med og være en del af det.

For han vil jo være med.
Det er det, der gør så ondt at se.

Han er en velfungerende ung mand med Downs syndrom. Han har også en sjælden hjertelidelse. Men det er ikke hans Downs syndrom, der forhindrer ham i at gøre de ting, han elsker. Det er heller ikke hans hjerte.
Det er gigten.

Mitzie, mor til Jeff
Fremhævet billede

Jeg siger tit: Han kan have Downs syndrom. Han kan have den sjældne hjertelidelse.

Bare han ikke havde gigt.”

Fortalt af Mitzie Pitzner, mor til Jeff

Om fotoudstillingen RAMT – 17 smertefulde fortællinger om at leve med gigt

Fotograf Andreas Haubjerg har rejst landet rundt med sit kamera og mødt helt forskellige mennesker med gigt. Med hver deres diagnose. Med hver deres historie. Med hver deres tab. Hans billeder giver os et sjældent indblik i det liv med gigt, som de færreste af os ser.

Gigt fylder alt for meget i alt for mange menneskers liv – men får alt for lidt opmærksomhed politisk og forskningsmæssigt. Med RAMT vil vi i Gigtforeningen vise alvoren og sætte ansigt på de mennesker, det handler om.

Udstillingen er en del af markeringen af Gigtforeningens 90-års jubilæum.

Tak til Helene, Nora, Elma, Eva, Marianne, Joakim, Stig, Susanne, Theresa, Julie, Lena, Ragya, Susanne, Ida, Sigurd, Jeff, Tina og Søs for at fortælle jeres historier.

Læs de andre fortællinger

Se alle 17 fortællinger
Joakim Eddie Aliana-Mogensen

Joakim Eddie Aliana-Mogensen

Kronisk rygpatient
48 år, Dragør

Sigurd Oskar Qvortrup

Sigurd Oskar Qvortrup

Polyartikulær børnegigt
15 år, Kongens Lyngby

Susanne Baumgartner

Susanne Baumgartner

Artrose (slidgigt)
71 år, Sønderborg

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
2026 90 års jubilæum

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning