Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
  • Hjem
  • Fotoudstilling

Søs Trier

Sklerodermi & granulomatose med polyangiitis
39 år, Tjele

Udvalgt billede
Foto: Andreas Haubjerg
Skrevet af
Tania Maria Hansen
3. november 2026
Fotoudstilling

“Jeg har altid vidst, at jeg ville være mor. Være gravid. Føde. Have en lille familie.

Jeg var 28 år og nygift, da jeg fik sat et befrugtet æg op. Den samme uge viste en undersøgelse, at jeg havde en gigtsygdom i max udbrud. Og så fik jeg beskeden: Jeg skulle i kemobehandling. Men jeg er jo i fertilitetsbehandling?

Følelsen af at få sat liv op i kroppen. Håbet. Jeg kæmpede for, at noget skulle gro inde i mig. Måske var det nu. Måske skulle jeg endelig være mor. Samtidig blev min krop fyldt med hård medicin, fordi sygdommen skulle slås ned.

Hvad sker der med det lille liv, jeg lige har fået sat op? Kan min krop overhovedet klare det?

Min krop var syg. Meget syg. Jeg havde føleforstyrrelser og kunne mærke, at noget var helt galt. De tog en rask æggestok ud og frøs den ned, så jeg senere kunne få den tilbage, når gigten var slået ned, og min krop igen var klar til at skabe liv.

Så jeg ventede. Først i måneder. Så i år. De befrugtede æg på frys udløb. Æggestokken blev aldrig sat tilbage.

På et tidspunkt var der ikke længere noget at vente på. Drømmen om børn gled længere og længere væk.

Og så sad min mand og jeg der i vores store hus med tomme værelser. Værelser, vi ikke skulle bruge. Jeg kunne næsten høre de små fødder, jeg havde forestillet mig løbe hen over gulvet. Men de kom ikke.

Søs
Fremhævet billede

Ingen små barnefødder hen over gulvet. Ingen lille baby at snuse til. Når andre blev gravide, kunne jeg ikke glæde mig. Jeg blev ked af det. Og så fik jeg det dårligt over, at jeg ikke kunne være glad på deres vegne. Gravide maver. Barnevogne. Babyer. Det var overalt. Jeg havde så meget kærlighed, men ingen at give den til. En kærlighed uden en modtager. Hvor gør man af den?

Min mand og jeg har ikke fået de børn, vi drømte om.

På et tidspunkt kunne vi ikke blive ved med at håbe på, at vores liv skulle blive et andet. Vil vi leve et liv i bitterhed over de børn, vi ikke fik – eller vil vi skabe et godt liv med de forudsætninger, vi har?

Vi satte huset til salg. Uden en plan. Flyttede ud i et lille hus ved en skov. Senere byggede vi et nyt hus. Et hus til to. Ingen børneværelser. Vi bestemte os for, at vi skulle have et godt liv sammen – bare os to. Og det har vi.

Jeg er nødt til at passe på det liv, jeg har med min mand. Vores tosomhed.”

Om fotoudstillingen RAMT – 17 smertefulde fortællinger om at leve med gigt

Fotograf Andreas Haubjerg har rejst landet rundt med sit kamera og mødt helt forskellige mennesker med gigt. Med hver deres diagnose. Med hver deres historie. Med hver deres tab. Hans billeder giver os et sjældent indblik i det liv med gigt, som de færreste af os ser.

Gigt fylder alt for meget i alt for mange menneskers liv – men får alt for lidt opmærksomhed politisk og forskningsmæssigt. Med RAMT vil vi i Gigtforeningen vise alvoren og sætte ansigt på de mennesker, det handler om.

Udstillingen er en del af markeringen af Gigtforeningens 90-års jubilæum.

Tak til Helene, Nora, Elma, Eva, Marianne, Joakim, Stig, Susanne, Theresa, Julie, Lena, Ragya, Susanne, Ida, Sigurd, Jeff, Tina og Søs for at fortælle jeres historier.

Læs de andre fortællinger

Se alle 17 fortællinger
Lena Andersen

Lena Andersen

Leddegigt
65 år, Nyborg

Eva Mølgaard

Eva Mølgaard

Lupus (SLE)
60 år, Viborg

Joakim Eddie Aliana-Mogensen

Joakim Eddie Aliana-Mogensen

Kronisk rygpatient
48 år, Dragør

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Forside
  • Fotoudstilling
  • Tidslinje
2026 90 års jubilæum

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning