Støt og gør en forskel
Støt kampen for et bedre liv til alle - børn og voksne - der lever med en gigtsygdom.
Støt kampen for et bedre liv til alle - børn og voksne - der lever med en gigtsygdom.
Omkring hver 5. voksen i Danmark har kroniske smerter. Gigtforeningen støtter – som en af de eneste organisationer i Danmark – forskningen i smerter.
Omkring hver 5. voksen i Danmark har kroniske smerter – den største gruppe er mennesker, der lever med en sygdom i led, ryg og muskler.
Kroniske smerter kan give dårligere søvn, ængstelse, vrede eller endog depression. Nogle oplever isolation, tristhed, påvirkning af appetitten, dårlig hukommelse og besvær med at koncentrere sig. Desuden kan det være svært at motionere og bevæge sig i dagligdagen, når det at røre sig er forbundet med smerte.
Gigtforeningen støtter – som en af de eneste organisationer herhjemme – forskningen i smerter. Det har ført til helt ny viden om de mekanismer, som ligger bag kroniske smerter.
Et forskningsprojekt, som Gigtforeningen har støttet med 1 million kroner, har givet en helt ny forståelse af smerter, og hvordan smertesystemet opfører sig ved gigtsygdomme.
I projektet fandt forskerne med professor Lars Arendt-Nielsen i spidsen ud af, at når mennesker med f.eks. slidgigt har smerter i knæet, så er det ikke alle, der bliver smertefri efter en ellers vellykket knæoperation. Det skyldes, at slidgigten har ændret hele deres smertesystem, så smerterne fortsætter, vokser i intensitet og breder sig til andre dele af kroppen. Det kan ikke alene få stor betydning for, hvordan lægerne skal behandle mennesker med slidgigt i knæet fremover, men også for hvordan lægerne i det hele taget kan blive bedre til at behandle smerter.
Se film, hvor professor Lars Arendt-Nielsen fortæller om sin forskning i kroniske smerter:
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Vores hjerne og nervebaner ændrer sig gennem hele livet. Ikke alene skal de formidle smerter – de påvirkes også af dem. De smertesignaler, der til at begynde med tjente som en advarsel om en konkret skade, kan fortsætte, selvom skaden er forsvundet.
Vores erfaringer med smerte bliver lagret som et ”minde” i centralnervesystemet, fordi smerteimpulserne bringes videre til hjernens hukommelsescenter. Det betyder, at blot vores forventning om at føle smerte kan medføre, at vi oplever smerte i situationer, som vi tidligere har erfaret er smertefulde. Meget tyder på, at overførslen af smerteimpulser til hjernen kan gå i gang og forstærkes, før påvirkningen rent faktisk har fundet sted.
Smerten kan også medføre, at vi bliver følsomme for smerter andre steder i kroppen. Mange mennesker oplever, at deres kroniske smerter måske startede et afgrænset sted, men med tiden breder sig eller flytter sig til et andet sted i kroppen.
Hjernen husker smerten, og den kan derfor fortsætte med at sende ”tomme” advarselssignaler. Det kaldes for hypersensibilisering – en slags overfølsomhedsreaktion eller forstyrrelse i nervesystemet.
Kroniske smerter er altså en kompleks, personlig oplevelse, som er baseret på fysiske faktorer, tanker og følelser i samspil med omgivelserne. Uanset hvad, der ligger bag de smerter, vi oplever her og nu, påvirkes vi af dem – og omvendt har vi også mulighed for at påvirke smerterne.
