Knogleskørhed - hvad kan jeg selv gøre?
Der er et hav af muligheder for at påvirke osteoporose - knogleskørhed i en positiv retning. Faktisk er den vigtigste del af behandlingen en knoglevenlig livsstil og gode vaner. Nedenstående råd vil både forsinke knoglenedbrydningen for dem, som allerede er diagnosticerede med knogleskørhed, men vil også forebygge lidelsen hos yngre mennesker.
Osteoporose træning og fysisk aktivitet
Motion og en generelt aktiv livsstil er det grundlæggende fundament for stærke og sunde knogler. På linje med hvordan en muskel svinder ind, hvis ikke den bruges, vil knogletætheden mindskes ved inaktivitet. Hvilken form for aktivitet der udføres er underordnet. Essentielt er det dog, at kroppen kommer i brug og musklerne udfordres. Det kan for eksempel være gåture, cykling, styrketræning eller svømning.
Knogleskørhed og kost
Kosten er kroppens byggesten, og knoglerne har især brug for calcium og D-vitamin fra en velafbalanceret kost. Man kan eventuelt supplere kosten med et tilskud af kalk på 1000 mg samt 20 µg D-vitamin dagligt. Konsulter evt. din læge og få vejledning.
Rygning og alkohol
Rygning kan bidrage til knogleskørhed, da rygningens skadelige stoffer får knoglevævet til at nedbrydes hurtigere. Hertil kan rygning forværre en allerede eksisterende osteoporose. Hvis du har brug for hjælp til at holde op med at ryge, kan din læge hjælpe dig.
Regelmæssige tandeftersyn
Undersøgelser viser, at personer der modtager behandling for osteroporose har en øget risiko for at udvikle periodontitis (også kendt under navnet parodentose). Sørg derfor for at opretholde en god rutine med jævnlige tandlægebesøg.
Forebyg fald og brud
En høj muskelmasse er essentiel for at bevare en god koordinerings- samt balanceevne, og mange ældre kan reducere risikoen for at falde betragteligt ved at styrke muskulaturen med styrketræning og motion.
Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt at få fjernet dørtrin, løse gulvtæpper og sikre en god belysning. Er du særligt udsat for knoglebrud, kan en hoftebeskytter benyttes.
Trapper bidrager positivt til at bevare og styrke muskelmassen, men kan på samme tid udgøre en fare for gangbesværede. Overvej derfor fordele og ulemper mod hinanden.