Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Per er smed og har arbejdet solen sort, siden han var 16 år. Da han fik konstateret slidgigt, var han nødt til at finde tilbage til sig selv og et liv uden tunge løft.
Indtil for et par år siden var Pers arbejde hans liv. Han arbejder i en verden, hvor man løfter tungt, arbejder hårdt og ikke stopper, før man er færdig. Det gør han stadig. Han gør det bare på en ny måde.
- Det er svært i mit fag at komme og sige, man vil ned i tid. Sådan er kulturen ikke. Jeg var selvstændig, da jeg fik konstateret slidgigt og arbejdede gerne 18 timer i døgnet. Da jeg fik diagnosen, måtte jeg lukke min forretning. I dag arbejder jeg stadig som smed 37 timer om ugen, men nu som ansat. Omvæltningen var svær, fortæller han.
Når man har været vant til at arbejde hårdt og klare sig selv i næsten 40 år, er det ikke let at stoppe op og mærke sig selv. Men for Per var der ikke andet at gøre.
- I min branche går man stille med dørene, hvis man har ondt, og det er grænseoverskridende at stille sig op og fortælle, hvordan man har det. Det blev jeg bare nødt til, for jeg vil gerne blive på arbejdsmarkedet, til jeg en dag skal herfra. Og det er blevet taget godt imod. Jeg er også selv blevet rundere af det, siger han.
Da Per forlod sygehuset med en gigtdiagnose for et år siden, stod det hurtigt klart for ham, at han var nødt til at sadle helt om.
- Jeg blev sendt helt tilbage til start og måtte genopfinde mig selv. Det nytter ikke noget at lave tunge løft og stresse, når du har gigt, så udover at gå ned i tid og tale med min arbejdsplads om, hvordan vi kunne tilrettelægge arbejdet, så jeg kan blive på arbejdsmarkedet mange år endnu, så begyndte jeg at søge ud i naturen, fortæller han.
Når man går fra at arbejde små 100 timer om ugen til 37, har man pludselig rigtig meget fritid. Den bruger Per i skoven og langs kysterne med en fiskestang i hånden.
- Jeg får en ro og balance af det. Du kan ikke stresse, når du står ved vandet. Du kan ikke bestemme dig for at fange en fisk. Du er i stilheden og nuet og mærker efter, hvor du selv er i det hele. Smerterne forsvinder, siger han.
En anden ting, Per har genfundet, er glæden ved at stå i et køkken. Da han brugte al sin vågne tid på arbejdet, lavede han aldrig mad, men det er han begyndt på efter at have været på madlavningskursus i Gigtforeningen.
- Hele dit liv bliver vendt på hovedet, når du får diagnosen. Jeg meldte mig til et madlavningskursus i Gigtforeningen og lærte om kostens betydning for betændelsestilstandene i kroppen. Det tænkte jeg ikke over før, men det gør jeg nu, og jeg er blevet glad for at lave min egen mad, fortæller han.
Diagnosen blev også et vendepunkt for Per i forhold til hans personlige relationer. Det stod hurtigt klart for ham, at for at passe på sig selv og samtidig få det bedste ud af den tid, man har på jorden, er rummelighed og forståelse vejen frem.
- Jeg har været hård og kantet tidligere. Diagnosen tvang mig til at tænke over tingene og træffe nogle valg, og i dag er jeg blevet en bedre version af mig selv. Jeg var nødt til at være mere åben omkring min situation, og det fik jeg nogle værktøjer til på et netværkskursus med Gigtforeningen. Det er en proces, men man er nødt til at lære at finde sig selv på ny, når man får diagnosen, og jeg besluttede, at det skulle være den bedste version af mig selv, fortæller han.
