Vores arbejde kan ikke ske uden dig
Vær med til at skabe bedre behandling og livsvilkår for mennesker med gigt.
Vær med til at skabe bedre behandling og livsvilkår for mennesker med gigt.
Der findes ingen kur mod artrose, men takket være forskning er det muligt at gøre livet med en af verdens største folkesygdomme mindre smertefuld.
Foto: Lea Meiland
Artrose er en sygdom, der også kaldes slidgigt, og alene i Danmark er 400.000 mennesker blevet diagnosticeret med artrose på et hospital.
Der findes ikke en kur, men forskningen giver løbende ny viden om sygdommen. Derfor er behandlingen en anden i dag, end den var for relativt få år siden.
Tidligere forbandt man artrose med det at blive gammel og hårdt fysisk arbejde. I dag ved vi, at det også handler om gener, inflammation og livsstil.
Det har vendt behandlingen af sygdommen på hovedet og gjort betegnelsen slidgigt misvisende.
”Hvor man førhen opfordrede patienterne til at holde sig i ro, ved vi nu, at bevægelse og fysisk aktivitet er vigtigt for at reducere smerte og forbedre funktion,” fortæller professor Søren Thorgaard Skou, der forsker i artrose ved Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU og Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez på Slagelse Sygehus.
Et andet gennembrud er opdagelsen af, at artrose ikke kun handler om slid på brusken, men at sygdommen påvirker hele leddet og dets strukturer. Det gør træning endnu mere relevant.
”Når du træner, styrker du musklerne omkring leddet, hvilket stabiliserer og aflaster. Derudover nedsætter fysisk aktivitet inflammation, som også er en del af sygdomsbilledet,” fortæller Søren Thorgaard Skou.
Det er endnu ikke lykkedes at finde et lægemiddel, der kan bremse sygdommen, og derfor er smertestillende medicin den mest udbredte medicinske behandling.
”Den første behandling, som alle skal tilbydes, er et struktureret forløb med træning, vægttab og patientuddannelse. Dernæst medicin, hvis ikke den første behandling er effektiv nok. Men selvom de kliniske retningslinjer siger, at alle skal tilbydes træning og uddannelse, er det kun en tredjedel, der får det, afhængigt af, hvilken kommune, de bor i,” siger Søren Thorgaard Skou.
En del patienter vil derudover på et tidspunkt blive tilbudt en operation, hvor det gigtramte led bliver skiftet ud.
Op mod én ud af tre patienter ender med en operation i løbet af livet med artrose, hvoraf mere end otte ud af ti har god effekt af den.
Artrose er en smertefuld sygdom, og den kan have stor indvirkning på den enkeltes liv, men den er ikke livstruende i sig selv. Den kan dog blandt andet på grund af livsstil og den inflammatoriske tilstand i kroppen føre til en række andre sygdomme. To ud af tre med artrose har således andre kroniske sygdomme, herunder smerter andre steder i kroppen, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og depression.
Også derfor bør man sætte tidligt ind med behandling, da træningen og sund livsstil kan være med til at forebygge og behandle andre kroniske sygdomme.
Hvis man har vedvarende smerter i et led, er det vigtigt at få det undersøgt, så man kan komme i gang med en eventuel behandling.
”Tidligere troede man ikke, man kunne stille noget op udover at skifte leddet ud. Nu ved vi, at man med fordel kan sætte hurtigt ind med blandt andet træning og patientuddannelse,” siger Søren Thorgaard Skou.
Noget af det vigtigste, man kan gøre for at forebygge artrose, er at undgå overvægt. Dels fordi det øger belastningen på leddene, og dels fordi fedt, særligt omkring de indre organer, giver øget inflammation i kroppen.
Derudover har fysisk aktivitet en forebyggende effekt, da stærkere muskler vil stabilisere led og knogler og gøre dem mindre sårbare.
Forskning har vist, at knæskader kan føre til artrose senere i livet. Det er ofte årsagen til, at unge mennesker bliver diagnosticeret med artrose.
”Hvis man får ødelagt korsbåndet eller sine menisker, mister knæet noget af sin stabilitet og stødabsorbering. Halvdelen af dem, der får sådan en skade, får artrose 10-15 år senere”, fortæller Søren Thorgaard Skou.
Der har været store gennembrud inden for forskningen gennem de seneste ti år, men det vigtigste mangler fortsat, mener Søren Thorgaard Skou.
”Det er at identificere en meget effektiv behandling og blive i stand til i højere grad at tilpasse behandlingen til den enkelte. Vi er kommet rigtig langt med at forstå sygdommen og finde behandlinger, der kan hjælpe, men vi mangler at finde en kur. Spørgsmålet er, om det nogensinde sker,” siger han.