Kom og gå med os på Den Internationale Gigtdag

Onsdag den 12. oktober inviterer Gigtforeningens gå-grupper over hele landet dig med til en særlig dag med oplæg, gåtur og hyggeligt samvær.

Efter et spændende oplæg begiver grupperne sig ud på dagens gåtur i et tempo, hvor alle kan være med. Arrangementet slutter med gratis kaffe og kage/frugt og plads til hyggesnak.

Alle er velkommen, og du behøver hverken have gigt eller være medlem af Gigtforeningen for at deltage.

Se hvor og hvornår vi går nær dig

Region Hovedstaden

Birkerød kl. 14

Skovlunde kl. 10

Skibby kl. 16

Region Sjælland

Holbæk kl. 14

Region Syddanmark

Odense kl. 14

Fredericia kl. 14

Esbjerg kl. 16

Sønderborg kl. 10

Vamdrup kl. 10.30

Region Midtjylland

Holstebro kl. 10

Bliv klogere med fagligt oplæg inden gåturen

Vi har inviteret en række forskellige fagpersoner til at kickstarte dagen på hver deres måde. I Fredericia vil en dygtig fysioterapeut fortælle om de positive indvirkninger på kroppen det er at gå, i Skovlunde kan du blive klogere på, hvordan du kan bruge mindfulness som værktøj til at tøjle dine kroniske smerter og i Skibby vil en naturformidler give dig nye input til, hvordan du får ekstra meget ud af dine gåture udenfor.

Kom og mærk glæden ved at gå i fællesskab!

Om Den Internationale Gigtdag


Siden 1996 har man holdt en årlig Internationale Gigtdag for at skabe bevågenhed omkring gigt og dets mere end 200 arvarter af sygdommen. Gigt er en sygdom der sjældent tydeligt kan ses på bæreren af den, men hvis virkning er hårdt mærket. Hvert år på den internationale gigtdag uddeles Dronning Ingrids Forskerpris af Hendes Majestæt Dronningen, som har videreført sin mors arbejde for at sætte fokus på sygdommen.
Publiceret 03.10.2022